10 serier med højeste kill counts

Serieskaberne er ved at forstå, at mange af os seere elsker at se blod, vold og ødelæggelse (på den gode måde), og det betyder, at der kommer flere og flere døde karakterer på skærmen. Især i nyere serier kan man aldrig vide sig sikker på, om ens favorit bliver slået ihjel.

Jeg har samlet 10 serier med seriøst høje kill counts, så du kan se al det al det ødelæggelse, du har lyst til, og derefter begræde skæbnen for de karakterer, du lige var begyndt at elske!

Af gode grunde er der en KÆMPE spoiler-warning på denne liste, så læs kun med hvis du er okay med at få spoilet nogle store serier.

Breaking Bad

Streamingtjeneste: Netflix

Walter Whites (Bryan Cranston) rejse fra sød og vellidt kemi-lærer til en seriøs dealer af noget meget voldsomt meth, er ikke kommet uden sine ofre – faktisk er tallet for de 5 sæsoner 275 døde. Dette er inklusiv de 167 mennesker ombord på Wayfarer 515 og det fly det kolliderede med, som Walter Whites handlinger indirekte forårsagede.
Stof-industrien er en blodig en, og Walter White har i den grad haft blod på hænderne!

Læs også: Breaking Bad: 5 uforglemmelige afsnit

Dexter

Streamingtjeneste: HBO Nordic

Det burde være ret åbenlyst at en serie om en seriemorder har et par blodige afsnit, eller rettere, hele sæsoner, og en pokkers masse lig. Dexter lod seere vide allerede fra første afsnit, at de gik ind til en blodig omgang, hvor hovedrollen kidnapper en præst, der myrder børn, og dræbte ham.

Derfra er det faktisk bare eskalereret i mord, og det er ikke kun Dexter (Michael C. Hall), der slår folk ihjel. Både The Trinity Killer og The Ice Truck Killer har også en masse blod på hænderne.

Dexter alene har stået for 135 mord, og det er lidt usikkert hvor mange der egentligt er døde i serien!

(Foto: Narcos/Netflix)

Narcos

Streamingtjeneste: Netflix

Det, at være i en branche med stoffer, bander og vold, betyder altså at blodet flyder tæt og meget. Serien, der handler om det famøse Medellin-kartel i 70’erne og frem til 90’erne, har altså en form for Tarantino-følelse over sig, med alt det blod og død i afsnittene.

Det er jo alt fra folk der dør af en overdosis til skyderier. Hverken civile og politimænd eller de store navne indenfor kartel-verdenen kan føle sig sikre. Eller, de er i hvert fald alle sammen i fare for at falde døde om på et øjeblik!

(Foto: The Walking Dead/AMC)

The Walking Dead

Streamingtjeneste: HBO Nordic, Viaplay, Xee

Når man kæmper mod de genopståede døde, mennesker, dyr og alt andet ind imellem, så er det klart at dødstallet nok er ret højt.
The Walking Dead er i den grad ramt af dødsfald, bid, store skyderier, baseballbat og meget mere, hvilket jo desværre bare betyder, at inden man når at blinke, er der en ny der er faldet.

Faktisk så er man lidt usikker på, hvor mange der egentligt er døde. I bund og grund er The Walking Dead faktisk en af de mest dødelige serier, hvis man tager alle de genopståede døde med sig, fordi de simpelthen falder som fluer. Rick og banden slår da også masser ihjel, mens deres modsætninger og fjender heller ikke skyr væk fra at lade blodet flyde.
Alt i alt er The Walking Dead altså godt med, når det kommer til blodsudgydelser!

Læs også: Her kan du se The Walking Dead sæson 10

(Foto: American Horror Story/Netflix)

American Horror Story

Streamingtjeneste: Netflix

Når det kommer til overnaturlige evner, uhyggelige oplevelser og et hus, der virker til at være skabt til dødsfald, så er American Horror Story altså helt i toppen. Både når det kommer til dødsfald og når det kommer til uhygge.

Det er nærmest umuligt at gå et afsnit igennem, uden nogen dør en voldsom død, og det betyder at nærmest alle karakterer er svære at hægte sig ved – de dør nemlig, lige så snart man er begyndt at holde af dem.

Specielt AHS: Hotel og AHS: Murder House er slemme, og det er en uendelig parade af døde kroppe og folk, der går direkte i døden, mens man sidder og råber af skærmen.

Faktisk er der langt over 400 dødsfald i løbet af de første 6 sæsoner!

(Foto: Vikings/C More)

Vikings

Streamingtjeneste: Viaplay, HBO Nordic

En serie om vikinger, der kæmper for at beholde deres hjem, få mere guld og slaver med hjem, er lidt tvunget til at slå en pokkers masse mennesker ihjel. Om det er på en sober, pæn måde, kan diskuteres. Der er langt over 200 dødsfald, der rammer vores skærm – faktisk er der et afsnit, hvor over 100 dør! Og de virker ikke til at sænke farten.

Der er blod i lange baner, sværd i ansigter, økser, hammere og flere og flere kreative måder, at slå folk ihjel på. Med alt det, så kan man jo ikke undgå at dødstallet kun stiger.

Vikings har også for vane med at slå såkaldte “hedninge” ihjel, så alle der tror på andet end de nordiske guder, kan bede til deres egen gud og dø.

Læs også: Vikings sæson 6 har fået dansk premieredato

Spartacus

Streamingtjeneste: Netflix

Det kan godt være, at der kun er 3 sæsoner og en enkelt miniserie, men dødsfaldene er ikke små i Spartacus – faktisk flyder blodet frit i gaderne, og det burde være nok til at tilfredsstille selv de mest blodlystne seere!

I gennemsnittet er der 25 dødsfald per afsnit, så der er nok at tage af. Det er ofte heller ikke de pæneste dødsfald, der ruller over skærmen. Det er i hvert fald ikke alderdom, der tager livet af folket i Spartacus.

Selvom dødsfaldene måske oftest er baggrundskarakterer, og sjældent hovedroller, så er der rigeligt at tage af. Det er en olympiade af blod og vold, der passer godt ind i serien, men samtidigt også føles en smule voldsomt.

Alt i alt når nummeret ret højt op i løbet af de 3 sæsoner, og det er faktisk halv-svært at holde styr på alle de døde i serien, men om det behøver ikke være en dårlig ting!

(Foto: The Punisher/Netflix)

The Punisher

Streamingtjeneste: Netflix

Frank Castle er en vred mand med meget, meget hårde knytnæver, hvis man skal tro The Punisher. Faktisk er hans vrede og knytnæver så voldsomme, at han kan slå et helt hus af soldater ihjel, og der er ikke nogen måde at stoppe ham på. Han vil have hævn, og det får han da også i løbet af serien. Faktisk er der 181 bekræftede dødsfald for Frank alene, så serien når altså at få en ordentlig omgang død med sig!

Blodet flyder, der er en masse håndgemæng, skrab, blå mærker og meget mere – der er nærmest aldrig pause på volden i serien, og det kan ses i dødstallet!

24

Streamingtjeneste: Viaplay

En serie om terror og 24 timer til at redde verden hver dag er selvfølgelig også badet i blod – faktisk er det en af de mest dødelige serier med en tal så højt som 16.379 (!!!) af ren død og ødelæggelse over 8 sæsoner og en film.

Der er en masse terrorisme, der selvfølgelig får dødstallet lidt højt op, men selv de “gode” fyre og damer, har altså også en hånd i dødsfald og blodige kampe. Man kan næsten undre sig over, hvordan i alverden de bliver ved med at slå folk ihjel i serien, fordi de vel på et tidspunkt må løbe tør for både mennesker og kreative måder at slå dem ihjel på.

(Foto: Game of Thrones/HBO)

Game of Thrones

Streamingtjeneste: HBO Nordic

Var der nogen tvivl om, at Game of Thrones ville ende på denne liste?

Det er der vel ikke – alt fra et bryllup, der går grueligt galt og sådan set dræber alle man holder af, til Daenerys og hendes drager, får blodet til at flyde i stride strømme og afbrændte mennesker til at løbe rundt. Alt i alt er sæson 8 af serien klart den mest dødelige, og gennem hele serien er der i alt 5.863 dødsfald vi ved af. Det vil sige, at siden de første par sæsoner, der ikke havde et højt budget til de store kampscener, er der en masse af dødsfaldene vi ikke ser direkte, så tallet er faktisk kun for de dødsfald, vi ser på skærmen. Så der skal nok et ekstra 0 bag på det tal.

Læs også: Prequel til Game of Thrones bekræftet

Læs også: Bag om Mindhunters seriemordere

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *