3 forfattere hvis kriminalromaner vi gerne så som tv-serier

Dette indlæg er præsenteret i samarbejde med:

Med Telmore Play kan du få lydbogstjenesten Bookmate med i dit abonnement, hvor du kan læse og lytte til tusindvis af bøger. Du får også adgang til syv stærke streamingtjenester, blandt andet HBO Nordic, C More og TV 2 Play. Se mere her.

Udover at være en sucker for serier, så har jeg altså også en kærlighed for at læse krimier. Den går egentlig ret langt tilbage, og jeg tror den begyndte i de helt spæde ungdomsår, hvor min mor læste Dennis Jürgensen-bøger højt for mig. Min mor har altid læst højt for mig, og hun har altid postuleret, at man bliver klogere af at læse bøger fremfor at stirre ind i flimmerkassen. Jeg har altid modargumenteret, fordi jeg som sådan mente, at jeg blev velartikuleret af at se The Simpsons, A-Team og Knight Rider. Okay. Måske ikke på den der finkulturelle måde, men nok til at kunne servere nogle solide one liners, når jeg foldede mig ud på engelsk. Det kommer jo dig til gode, når du skal imponere pigerne som ung og feisty pre-teenager.

At min mor trods alt har haft lidt indflydelse på mig rent kulturelt, vidner mine gennemsnitlige fem krimier om året dog også om. Det er rent faktisk meget, når man har tre børn og man som en del af sit arbejde også skal se minimum 15-20 serier om året. Når jeg læser, falder mit valg af bog næsten altid på en god krimi.

Jeg er en kæmpe fan mysterier og mordgåder, og derfor er jeg hamrende stolt af at kunne fortælle, at VES er blevet inviteret til Krimimessen i Horsens i 2018, hvor vi skal tale om mord, mysterier og kærlighed til serier. Jeg blev endnu mere begejstret, da jeg fandt ud af, at der til selvsamme messe også vil være mulighed for at møde et af mine allerstørste idoler: Chris Carter.

I samme åndedræt som jeg siger Chris Carter, giver det god mening at introducere jer for det jeg teasede i overskriften. Jeg har lavet en liste på tre krimiforfattere, der burde få lavet deres bøger om til tv-serier. Dem kan du læse mere om her:

  1. Chris Carter

(Foto: Bookmouse)

Chris Carter er en engelsk forfatter, der har studeret psykologi med speciale i kriminel adfærd. Han forlod et rockband for at blive forfatter på fuld tid, og skriver voldsomme psykologiske thrillers med kriminaldetektiv Robert Hunter som hovedperson.

Hvis man er vild med Jussi Adler-Olsen, men ikke heeelt syntes Kvinden i buret og Fasandræberne er hardcore og blodige nok, så er man ved at være klar til Chris Carters bøger. Jeg er selv fan af Jussi Adler-Olsen, og jeg synes at filmene er ganske udmærkede fortolkninger af bøgernes univers. Men jeg synes at Hunter og Garcia, som er Chris Carters pendant til Afdeling Q i form af to kriminalefterforskere i LAPD, er en anelse mere troværdige. Jeg har binge-læst samtlige otte værker på 1-2 dage hver gang de udkom, og jeg kan slet ikke vente til den niende bog af Chris Carter udkommer, hvilket jeg vil gætte på er en gang i 2018.

Med titler som Dødens Kunstner, Stalkeren og Krucifiks-Morderen er der ingen grund til at frygte, at titlerne ikke lever op til et højt niveau af blodig suspense. Chris Carters evne til at beskrive tortur, gru og rædsel er nok til, at skræmme selv den mest hærdede horror-fan. Derudover er hans krimier fængslende spændende.

Du kan lytte til Chris Carters seneste bog Mordoffer samt flere på Bookmate, som er en del af Telmore Play.

(Foto: Wikipedia – Mordoffer)

    2. Michael Katz Krefeld

(Foto: Krimiwiki – Michael Katz Krefeld)

Michael Katz Krefeld

Du kan lytte til Michael Katz Krefelds seneste bog Pagten samt flere på Bookmate, som er en del af Telmore Play.

(Foto:Lindhart & Ringhoff – Pagten)

3. Jo Nesbø

(Foto: Wikipedia)

Jo Nesbø

Jo Nesbø er en norsk forfatter, journalist, musiker og civiløkonom. Desuden er han tidligere professionel fodboldspiller for den norske Tippeliga-klub Molde FK.

Den tredje forfatter, hvis værker jeg meget gerne så blev rullet ud på en af streamingtjenesterne, er  Jo Nesbø. Filmen Snemanden, der næsten lige har gået i biografen herhjemme er faktisk en hans mest populære bøger. Den er ikke blevet taget lige så godt imod af anmelderne som bogen og hans øvrige bøger. Det giver bare endnu mere grund til at håbe på, at man kunne give dem chancen som serie i stedet. Jeg var selv især forelsket i bogen Panserhjerte. Hans bøger har dog en tendens til at blive liiige lange nok, og derfor skulle jeg mene at 8-10 afsnit over fem sæsoner, ville være en oplagt løsning på det problem.

Hvor man i de to ovennævnte tilfælde fulgte endten Afdeling Q eller Hunter & Garcia, følger man her Harry Hole som er en fordrukken og forhutlet politimand i Oslo, der slås med sine egne dæmoner, og dermed passer glimrende ind i et stereotypt billede af en hvilken som helst kriminaldetektiv i en amerikansk serie. I mangel på bedre ord kunne man fristes til at kalde Harry Hole for noget så hipt som en Antihelt, hvilket er meget populært i serieverdenen.

Der er som med Chris Carters bøger heller ikke sparet på blod, vold og suspense, og man skal bestemt heller ikke være sart for at give sig i kast med Jo Nesbø og hans fortællinger om Harry Hole.

Du kan lytte til Jo Nesbøs seneste bog Tørst samt flere på Bookmate, som er en del af Telmore Play.

 

 

    (Foto: Modtryk – Tørst)

Læs også: De 5 bedste serier på HBO Nordic i 2017

Læs også: Glæd dig til januar på C More!

NYTÅRSTILBUD: Køb 3 produkter og betal for 2 i vores nye shop. Læs mere her

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *