3 Gode grunde til at se Big Little Lies!

Jeg har tidligere teaset ganske kort for serien Big Little Lies, som du kan læse lige her. Nu har jeg selv haft fornøjelsen af at se fem afsnit, og skal til at kaste mig ud i det sjette. Det er faktisk gået fra, at være det man kan kalde en slags “Guilty pleasure” til at være en “True pleasure”.

Jeg er vild med flere ting i denne serie fra HBO Nordic, derfor har jeg fundet på tre gode grunde til, at du sagtens kan investere de timer det kræver, at komme igennem sæson 1. Der er lige nu seks tilgængelige afsnit på streamingtjenesten, og på mandag kan du se det sidste spændende afsnit.

  1. Grund

Du er mand, og derfor gyser du ved tanken om fuldstændigt at kaste din manddom over styr, ved at se en serie der er sprængfyldt med kvindelige hovedroller og masser af fnidder og intriger. Fortvivl ikke!  Jeg har været samme sted, og havde bestemt samme overvejelse, men jeg kan berolige dig med, at der bliver begået et mord, og der er masser af sex i serien. Og nå jo – den er rent faktisk ok spændende.

Derudover har jeg ladet mig fortælle, at serien har ca. lige mange kvindelige og mandlige seere, så du er altså ligesom mig ikke helt unormal eller i farezonen for at producere mindre testosteron fordi du tager et skud Big Little Lies.

 

 2. Grund

Der er seje og smukke kvinder i serien!

Ja det er da også en grund i sig selv til at se denne serie. For hvad end man er af det ene eller andet køn, er det en fornøjelse at der er så sindssygt mange cool kvinder, der både er smukke,seje og hamrende dygtige skuespillere i serien.

Reese Witherspoon, Shailene Woodley, Nicole Kidman og Laura Dern, ja det er ikke B-Holdet fra Hollywood der præsenteres i Big Little Lies. Det er bestemt heller ikke “Another day in the office” for de fremragende skuespillerinder, det er nogle ret troværdige præstationer, som de alle fire leverer. Jeg synes især Shailene Woodley ( Kendt fra bl.a Divergent) og Reese Witherspoon ( Walk The Line) gør det rigtigt godt i deres roller.

 3. Grund

Der er en Whodunnit vinkel i serien!

Ja som jeg nævnte tidligere, så centrerer handlingen i serien sig om et mystisk mord, som vi til at starte med ikke rigtigt ved så meget om, hverken hvem der helt konkret er mistænkt for mordet eller hvem der er myrdet. Der er visse paralleller til en af mine favoritserier, True Detective, hvor man følger handlingen bagud i tiden og i nutiden forhøres de to betjente ( Woody Harrelson og Matthew McConaughey) om den sag de arbejdede på tidligere.

I Big Little Lies, klippes der imellem selve handlingen og en form for dokumentarisk forhør af nogle de personer, som er ansat på den skole hvor de fire kvinders børn alle går. Dette indikerer kraftigt, at mordgåden har noget at gøre med den relation der er forældrene imellem på skolen.

Had,intriger og jalousi er nogle af de bærende temaer i serien, og derudover tør jeg godt love at man udover mordgåden, også bliver introduceret for en del dysfuntionelle par, “Måske” psykotiske børn og personer med karakterbrister og masser af  skeletter i skabet,

Så det er ikke en gang en stor lille løgn, når jeg kraftigt anbefaler, at du lige overvejer at give denne serie en chance.

Du kan som sagt se seks afsnit på HBO Nordic, og på mandag kommer det syvende og sidste afsnit af sæson 1.

God fornøjelse.

(Vi skal beklage, at vi fik skrevet at der var 0tte afsnit i serien. Dette er nu rettet til  7/

Læs også: Serier der er gode at se sammen som par

Læs også: Anmeldelse af Taboo

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *