5 cool kvindelige karakterer

Opdateret

Når folk spørger mig, hvem mine favorit-serie-karakterer er, har jeg en tendens til at nævne en masse mænd: Rust Cohle & Marty Hart (True Detective s. 1), Dale Cooper (Twin Peaks), Inspector Morse, The Man in Black (Westworld) og jeg kunne blive ved. At det forholder sig sådan, er nok et spørgsmål om identifikation med sit eget køn, så da jeg blev bevidst om dette, satte jeg mig for at liste 5 af mine kvindelige favoritter, for at bringe lidt balance i ‘regnskabet’.

(Foto: Homeland/Teakwood Lane Productions)

Carrie Mathison (Homeland)

Jeg er helt vild med Claire Danes’ præstation som Carrie Mathison i Homeland. Da jeg begyndte at se serien var det særligt samspillet mellem Danes og Mandy Patinkin (der spiller Saul Berenson) som fangede mig. Patinkin vil vi – med tanke på mit fokus for artiklen – lade ligge her, og i stedet fokusere på Carrie Mathison. Det fascinerende ved hende er – som jeg ser det – kombinationen af et ensporet fokus på at bekæmpe the bad guys og en modsvarende ekstrem sårbarhed i sit væsen. Hun er helt magisk at følge, og jeg har sjældent i så høj grad ønsket for en karakter at hun/han skulle lykkes og klare den. Hatten af for Danes og, selvfølgelig, for Carrie Mathison.

(Foto: True Detective/Anonymous Content)

Ani Bezzerides (True Detective s. 2)

Rachel McAdams og Colin Farrell er efter min mening to af de store lyspunkter i anden sæson af antologiserien True Detective. Og mit ‘forhold’ til Bezzerides minder måske lidt om min fascination af Mathison, da True Detective-heltinden på samme vis som Danes’ karakter kan siges at mixe det hårde med det bløde. Hun er en super cool politikvinde med dødsensfarlige evner  i nærkamp med en kniv, og har samtidig nogle personlige dæmoner, der blotter en ekstrem grad af menneskelighed, som man bare ikke kan andet end at holde af.

(Foto: The Simpsons/20th Century Fox Television)

Marge Simpson (The Simpsons)

30. sæson af The Simpsons har lige haft premiere, og hvilken bedre måde at hylde en af de største (hvis ikke netop den største) animationsserier nogensinde, ved at ære kvinden over dem alle: Marge Simpson. Om Marges måde at tackle en doven og egoistisk mand med lidt for stor hang til de våde varer er den sundeste, ved jeg ikke. Men jeg tager nu hatten af for hendes ofte stoiske ro, der får en til at mistænke, at hun enten er verdens mest rummelige menneske, eller at hun mediterer i timevis inden resten af familien står op, for at være klar til at tackle særligt mændene i Simpson-familien.

(Foto: Friends/Warner Bros. Television)

Phoebe Buffay (Friends)

Phoebe er helt sin egen, og jeg respekterer hendes måde at hvile i sin egen markante særhed på. Om det kommer til udtryk i syret (ja nærmest bestialsk), løbestil eller sang- og guitarteknik – Phoebe er aldrig undskyldende i forhold til, hvem hun er. Jeg tror at vi alle inderst inde kunne ønske os et selvforhold på linie med Phoebes. Dette betyder ikke, at vi skal flippe ud på samme niveau, men bare, at vi accepterer vores egne små særheder og at det ikke er farligt at lade verden kende til dem. Jeg bøjer mig i støvet for mine egen guru – Phoebe Buffay.

(Foto: Special Victims Unit/Universal Network Television)

Olivia Benson (Special Victims Unit)

Nu kommer vil til en af mine guilty pleasures – Special Victims Unit. Det er godt nok længe siden jeg rigtig har set serien, men en årrække var den en fast bestanddel af mine sene aftener på kanal5. Og en af grundende var Detective Olivia Benson, der dedikeret og med en iver, der ofte influerede hendes ligevægt jagtede seksualforbrydere af værste skuffe i New York City.

Har du ikke fået nok af lister med favorit-karakter, så kan du se Kim fra Vi Elsker Seriers favoritter i videoen herunder. Husk desuden at gå ind og abonner på Vi Elsker Seriers youtube-kanal her.

Læs også: 3 serier jeg altid anbefaler

Læs også: 3 serier jeg skal se i oktober

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *