5 gode grin på HBO Nordic

Efteråret har i denne uge for alvor sat sine klør i Danmark. Mens dette er dårligt nyt for folk, hvis hobby er at dyrke udendørs-sport, er det fuldstændig underordnet for os, der bare har lyst til at smide os på sofaen og streame løs. Det kan rent faktisk gøre streaming-oplevelsen endnu bedre, hvis regn og vind slår ind på ruden mens man selv ligger tørt og varmt. Og findes der noget bedre end en god komedieserie til at bekæmpe de grå dage med? Vi har set nærmere på 5 af slagsen fra HBO Nordic.

(Foto: Our Cartoon President/SHOWTIME)

Our Cartoon President

Politikere er nemme ofre, når det kommer til at være mål for grov, grov humor. Og den nuværende amerikanske præsident er bestemt ingen undtagelse – det har aldrig været mere legalt at ydmyge og grine af en siddende præsident. Og selvom premissen for Our Cartoon President måske er lidt letkøbt, kunne jeg ikke lade være med at grine mig igennem serien. Man sidder med følelsen af, at serien, der er skabt af blandt andre Stephen Colbert, nærmest er en eksakt beskrivelse af Donald Trumps væsen og metoder – også selvom det er animeret fiktion.

Du kan læse vores anmeldelse af serien her.

(Foto: Who is America?/Four by Two Films)

Who Is America?

Vi bliver for en stund i kategorien for kritik af højreorienteret amerikansk politik. Who Is America? er sublime Sacha Baron Cohens nye serie, der præsenterer et kritisk blik på netop det amerikanske samfund tilsat en masse ekstremt humoristiske scener. Man kan ikke sammenligne Cohen med andre end… Cohen selv. Så bedste pejlemærke om, hvorvidt Who Is America? er noget for dig er, om du var fan af film som Borat og Brüno.

Hør vores anmeldelse af Who Is America? her i Aftenklubben på NOVA .

(Foto: Loudermilk/Primary Wave Entertainment)

Loudermilk

Peter Farrelly, der stod bag film som Dumb and Dumber og Me, Myself and Irene, har med Loudermilk skabt en ny komedie i topklasse – denne gang inden for serie-genren. Kort fortalt handler Loudermilk om den usympatiske eks-alkoholiker Sam Loudermilk (Spillet af Ron Livingston, som nogen vil huske som ‘Berger’ i Sex & The City), der nu fungerer som misbrugskonsulent i sin hjemby Seattle. Alene Sams væsen er skyld i en masse gode grin, men da en ung kvindelig misbruger bliver en del af hans liv, stikker det helt af, og man må spørge sig selv, om det er en mulighed eller en forbandelse for Sam.

Se trailer til serien her:

(Californication/Showtime mfl.)

Californication

Fra de nyere serier bevæger vi os nu over til mere kendt terræn. For Californication har en særlig plads i Vi Elsker Seriers hjerte, og vi er store fans af serien om Hank Moody (David Duchovny). Moody er både sjov, ynkelig og cool – og forholdet til eks’en (spillet af Natascha McElhone) og datteren Becca (Madeleine Martin) er mesterligt balanceret mellem humor og vrede/svigt. Noget kunne tyde på, at det ikke kun er os seere, der finder Californication sjov, men at det også var virkelig sjovt for seriens cast at optage den. Tjek en række af de bedste fraklip fra sæson 3 ud her:

(Foto: The Office/NBC)

The Office (US)

Hvis man skal tale om en moderne klassikker indenfor satire, er The Office helt deroppe. Serien om Michael Scott (Steve Carell), Dwight Schrute (Rainn Wilson) og alle de andre på kontoret i Scranton, Pennsylvania opnåede kultstatus og blev overstrøet med et hav af priser. Serien byggede – som nogen allerede vil vide – på den britiske serie af samme navn med Ricky Gervais, og på trods af, at visse kritiske røster i starten ikke mente, at denne amerikanske pendant formåede at kaste Gervais’ skygge af sig, så var vi hooked – og mener stadig at den holder!

Med disse fem ovenstående eksempler, skulle der være basis for at efterårets humør er sikret. Skulle du komme hurtigt igennem dem, findes der en lang række andre klassiske komedieserier på HBO Nordic, som du helt sikkert vil blive glad for. Vi kan blandt anbefale klassikeren Curb Your Enthusiasm, der blandt andet har været inspiration for Klovn.

Læs også: Holder komedieserier stadig?

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i september

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *