5 grunde til at vi glæder os til Klovn sæson 7

Opdateret

(Foto: Klovn/Zentropa)

13. august er ventetiden forbi. Her vender Klovn tilbage – vi er nået til sæson 7 – og som det er annonceret, så vender Klovn tilbage “til hverdagen”. Der er naturligvis mange måder at tolke dette på. En måde kunne være, at serien langt om længe bliver en del af vores liv igen. En anden kunne være, at serien – efter de storslåede ‘Movie’-projekter – vender tilbage til rødderne, til serie-genren, med alt hvad man her kan vise af fortrædeligheder og sjove indslag fra Casper og Franks hverdag. Måske er begge dele tilfældet. For at varme op til gensynet, har Vi Elsker Serier samlet 5 grunde til at vi glæder os til den nye sæson, som du kan se på TV2 eller TV2 Play:

(Foto: Klovn/Zentropa)

5. Klovn er et spejl på os selv

Der er ingen tvivl om, at pinlighederne er drevet ud i det ekstreme i de to film og seks sæsoner af Klovn, vi indtil videre har set. Men mange af os kan alligevel – til en vis grad – spejle os i de tanker, følelser og beslutninger, der får Frank til at ende, hvor han ender. Vi glæder os til at se, hvilke sider af os selv, sæson 9 afslører.

4. Klovn bliver bare bedre og bedre

God vin modnes med tiden, og på samme vis er Klovn med hver sæson og film bare blevet ved med at imponere. Hver gang der har været annonceret nyt fra holdet bag serien har jeg været skeptisk og tænkt: “de kan ikke fortsætte med at overraske positivt”, men hver gang (måske bortset fra sæson 5, som aldrig rigtig kom op i gear) er mine bekymringer blevet gjort til skamme.

(Foto: Klovn/Zentropa)

3. Casper og Franks (mildest talt uheldige) principper

Jeg elsker de 117 forskellige “det er regel nr. 1” (eksempelvis om det er føreren eller ham der sidder i shotgun, der har ansvar for korrekt indstilling af p-skiven), og ikke mindst Caspers tvivlsomme moral, der resulterer i en suspekt “benægt, benægt, benægt”-etik. Vi glæder os til at se en masse nye principper i spil (er der f.eks. noget der hedder en ‘have/hjemmesko’?)

2. Følelsen af (næsten) ikke at kunne se mere

Hvis der er noget der er karakteristisk for Klovn så er det, at nogle elsker at svælge i Franks pinligheder, mens andre finder serien tåkrummende på grænsen til det uudholdelige. Vi ser frem til (i HVERT afsnit) at nå det punkt, hvor vi er liiige ved at slukke, fordi det bliver for meget, men alligevel liiige skal se, hvordan det ender.

(Foto: Klovn/Zentropa)

1. Afsluttes Klovn?

Indtil flere gange – særligt efter sæson 6 og begge ‘Movies’ – har det virket oplagt, at vi nu havde set det sidste til de to venner og deres eventyr – men nej. Vi glæder os til at se, om Casper og Frank nu skal ud på deres sidste rejse. Det ville naturligvis være trist, men hvis det er tilfældet håber vi, at de forlader os med et brag!

Et ganske udmærket eksempel på den tåkrummende humor i Klovn kan ses i traileren til den nye sæson. Velbekomme:

Glæd dig til 13. august – “Det er regel nr. 1!”

Læs også: Klovn vender tilbage til august

Læs også: Klovn sæson 7 er blevet bekræftet

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *