5 serier du ikke behøver at starte på

Det er en ommer! Streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, Amazon Prime Video og mange andre har hvert år premiere på utallige serier, men desværre byder alle ikke på lige høj underholdningsværdi. Sommetider må vi simpelthen bare sige: Det er en ommer!

I denne artikel har vi fundet fem serier, som redaktionen ikke mener, du behøver starte på. Den er baseret på vores egen smag blandet med brugernes og anmeldernes dom. Måske er du slet ikke enig, og så er det jo kun godt, at der er lidt for enhver smag derude.

Space Force (Netflix)

Netflix må have troet, at de havde en sikker vinder, da Space Force genforenede skaberne af The Office med showets helt store frontmand, Steve Carell (The Office, The 40 Year Old Virgin). Så hvordan kunne det gå så galt?

Foto: Space Force/Aaron Epstein/Netflix

En af grundende kan være at den ufatteligt dyre satireserie ikke har meget andet at byde på end Trump-vittigheder og hån af kongreskvinder som Alexandria Ocasio-Cortez, alt imens den ret så tandløse serie forsøger at fremstille alle politikere som … nogen, der er imod rumstyrken. Og det er sådan set ret meget dét, serien har at byde på.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Space Force afsnit 1+2

The I-Land (Netflix)

The I-Land varer kun syv episoder – men det er syv episoder, der suger livsgnisten ud af seeren. Denne serie tager et fantasiløst tvist på serien Lost og har Kate Bosworth (The Horse Whisperer, The Titans, Blue Crush, 21), Alex Pettyfer (I Am Number Four, Beastly, Stormbreaker, Magic Mike) og Natalie Martinez (CSI: New York, Under the Dome, Death Race) iblandt en gruppe af folk, der vågner op på en tropisk ø uden nogen anelse om, hvordan de er kommet dertil.

Foto: The I-Land sæson 1/Michelle Faye Fraser/Netflix

The I-Land er en serie, man først tror, at man vil kunne lide for dens præmis. Indtil man ret hurtigt finder ud af, at der simpelthen ikke er den helt store præmis at arbejde med. Det dårlige manuskript overgås kun af den ligegyldighed som alle skuespillere – og sikkert også kamerafolkene og alle andre involverede – udviser.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af The I-Land

The Rain (Netflix)

Vi skulle have været så stolte. The Rain var Netflix’ første danske serie, og selvom den høstede ros i udlandet, blev den aldrig en anmelderdarling herhjemme. Primært fordi serien hele vejen igennem mest af alt virker som en vinterbleg imitation.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Killing Eve sæson 3

Vi befinder os i en giftig regn, som har udskyllet det meste af Skandinaviens befolkning. København er omdannet til en spøgelsesby, hvor jungleloven og primitive urinstinkter råder.

(Foto: The Rain/Netflix)

I sig selv skal The Rain ikke sammenlignes med bogen af samme navn skrevet af Virginia Bergin – de to har nemlig intet andet end den giftige regn til fælles. I stedet kan The Rain nemt sammenlignes med serier som The Walking Dead, for efter et uelegant premiereafsnit fuld af kluntede dialoger, overgearede virkemidler og et par overflødige flashbacks går serien i gang med at forsøge at virke som en dårlig YA-spinoff på The Walking Dead. I første sæson prøvede vi at tilgive det – der var håb forude (måske), og den skulle bare lige finde fodfæste. Men bedre blev det ikke i anden sæson, og nu har vi opgivet.

Run (HBO)

En kort tekstbesked med teksten “Run” sætter med ét handlingen i gang i HBO-serien af samme navn. De to ungdomskærester Ruby (Merritt Wever, Unbelievable) og Billy (Domhnall Gleeson, Star Wars) starter en hæsblæsende flugt i et tog på vej væk fra Grand Central Station i New York. Men hvad flygter de egentlig fra?

Foto: Run/HBO Nordic

Skuespillerne gør, hvad de kan. Men hverken Merritt Wever eller Domhnall Gleeson er i Run i stand til at give de livløse, underudviklede personer charme og gnist. For slet ikke at tale om manglen på kemi, der ikke mindskes af et fladt og dovent manuskript.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Run

Charmed (C More)

Charmed – den nye udgave af Heksene fra Warren Manor – var i modvind fra begyndelsen. Alle de velkendte skuespillere protesterede, og filmfolkene slog serien op på en unødig og diskriminerende feminisme. Intentionerne bag Charmed har uden tvivl været gode. Kvinder er stærke, og sammen er vi stærkere.

Foto: Charmed/C More

Problemet i Charmed er heller aldrig, om kvinder er stærke eller ej – men i leveringen af materialet. Den nye Charmed lider under at varetage stereotyperne allerede fra begyndelsen, og serien formår efter første sæson simpelthen bare aldrig at føles aktuel på den gode måde. I stedet virker den ofte, som om den gør nar af virkelige, vigtige emner og slet ikke ved, hvordan unge i dag taler og opfører sig. Selv hvis vi ser bort fra de kluntede og billige #MeToo-point, serien forsøger at skrabe sammen, føles resten af dialogerne stadig lige så uægte i forsøget på at bevise, hvor moderne serien er. Som da én collegepige siger ”vi stræber efter at være autentiske”, da hun tager en selfie, eller da Harry meddeler, at pigerne bare kan ”snappe eller DM ham”.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af The Great

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *