Serier | Guides

Du kan godt nå det: Serier du skal se før næste sæson kommer

AfFreja Hertz Tefcke
26. juli 2021
Asa Butterfield i 'Sex Education' sæson 2
Foto: Netflix

Del artikel

Med en konstant strøm af nye serier er det faktisk lidt svært at finde ud af, hvilken man skal give sig til at se.



The Witcher


https://imgix.vielskerserier.dk/2020/01/GERALT_HILLSIDE_008_Retouch.f3tx32rhp.jpg
Foto: The Witcher / James Minchin / Netflix

Streamingtjeneste: Netflix
Sæsoner: 1
Premieredato for næste sæson: 17. december 2021

Er du fan af Henry Cavill eller store, episke fortællinger med monstre, kærlighed, sværdkamp og meget mere, så skal du helt klart se den første sæson af The Witcher, inden den næste sæson kommer ud.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i juli 2021

Serien følger witcheren Geralt, der er jager monstre – og mennesker – for penge, mens samfundet omkring ham lukker dørene, når han går forbi. Han skal finde den unge prinsesse, Ciri, der er flygtet fra et attentat på hendes hjem, for at træne hende og beskytte hende. På hans rejse møder han både venlige monstre, en smuk og mystisk troldkvinde, Yennefer, en bard der nyder at skabe episke sange om Geralt eventyr og mange, mange flere karakterer.
Det er en spændende serie, der virkelig fortjener at blive set, inden næste sæson får premiere – for det bliver kun bedre!

Sex Education


https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/Sex-Edu-netflix.jpg
(Foto: Sex Education/Netflix)


Streamingtjeneste: Netflix
Sæsoner: 2
Premieredato for næste sæson: 17. september 2021

Pinlige møder, akavede samtaler om sex, køn, kærlighed og alt ind imellem udgør Sex Education. VVi følger Otis, hvis mor er sexolog (og ikke er bange for at snakke højt om det), som synes at hans mor er det pinligste i verden. Otis, hans bedste ven, Eric og den mystiske pige, Maeve, forsøger at finde hoved og hale i teenage-følelserne og samtidigt tjene lidt penge, så for at lærer deres kammerater om rigtig sex (ikke rygter om, at klamyida smitter i luften) og samtidigt tjene lidt penge, starter de en sex-klinik i al hemmelighed.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Sex Education sæson 2

Det er en virkelig skøn serie, der både tager fat i seksualitet, kønsnormer, seksuelle overgreb, kærlighed og venskab. Den er både fed at se som voksen og som teenager, fordi alle aspekter bliver udforsket, og der er ikke lagt fingre imellem – derudover bliver både sex, seksualitet og køn snakket om på en helt normal måde, og der er ikke de klassiske faldgruber, der normalt kommer med den type snakke.

Dickinson


Streamingtjeneste: Apple TV
Sæsoner: 2
Premieredato for næste sæson: Ukendt

Dickinson er en af de oversete perler, der virkelig skal ses! Dickinson er en amerikansk komedie om Emily Dickinson, som udforsker og udfordrer samfundets grænser, køn, familie og kærlighed og det hele ses fra perspektivet af en kommende forfatter, som ikke passer ind i hendes tid. Det er en coming of age-fortælling om en kvindes kamp for at blive hørt, set og forstået i en tid, hvor kvinder skulle være stille. Det er ærligt en fantastisk serie, og den er hamrende godt skrevet og spillet! Hailee Steinfeld spiller helt eminent som den unge Emily Dickinson, der forelsker sig i verden, poesi og alt det, hun egentligt ikke måtte.

This is Us


Streamingtjeneste: Amazon Prime Video
Sæsoner: 5
Premieredato for næste sæson: Ukendt

Den allersidste sæson af den amerikanske, følelsesladede dramaserie kommer snart – og inden da, der skal man altså have set de første sæsoner. Vi følger en familie i nutiden og fortiden, gennem alle deres op- og nedture, ægteskaber, savn, sorg og alt ind imellem. Det er en hjertevarm serie, der mindst en gang per sæson får dig til at græde, og er spillet til perfektion af alle skuespillere. Det er en ærlig fortælling, der virkelig indrammer søskendedynamikken, fælles afsavn, sorg og det at miste sig selv og sin familie. This is Us er virkelig en perle, der skal ses!

Del artikel

Andre Serier | Guides