Serier | Guides

5 serier jeg ALTID anbefaler

AfSilke Bennekow
12. maj 2021
5 serier jeg ALTID anbefaler
Foto: What We Do in the Shadows/HBO Nordic

Del artikel

Listen her indeholder mine absolutte yndlingsserier og dækker fem forskellige genrer, så der er noget for en hver smag.

Når jeg bliver spurgt om en anbefaling til en god serie, har jeg altid en liste klar.

Og så kan det være, du sidder og tænker ”men har du ikke glemt (indsæt serietitel i målløs tone)?!” eller ”Er du skingrende vanvittig at anbefale (indsæt titel) frem for (indsæt titel men mere skingert)?!”. Mit svar: "Lav din egen liste".

True Detective (sæson 1)

https://imgix.vielskerserier.dk/2021/02/True-Detective.jpeg
True Detective / Foto:HBO Max

Antal sæsoner: 3
Streamningtjeneste: HBO Nordic
Genre: Krimi/drama

Første sæson er hands down den bedste serie jeg har set! Plottet, skuespillet og setting efterlod intet tilbage at ønske.

Matthew McConaughey og Woody Harrelson havde jeg på forhånd ikke set som det mest oplagte makkerpar på skærmen, men der kan man jo tage så gruelig fejl. Deres dynamik og karakterer er alene nok til at anbefale den, men der er så meget mere også. Kort sagt: vi befinder vi os i det smeltende hede Louisiana i 1995, hvor ”Marty” og ”Rust” skal opklare et mord på en prostitueret, som tyder på et større motiv – så vi hopper i tiden til 2012, hvor politibetjentene interviewes igen om sagen.

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 3 gode serier du bør se i maj

Plottet er umuligt at regne ud, hvilket jeg har optur over. Hovedpersonerne er faktisk ikke specielt sympatiske, og det bidrager virkelig til at gøre denne serie unik. Vi er ikke ude i heltehovedroller, men heller ikke anti-heltehovedroller. Vi er bare et sted midt i mellem, hvor man må konstatere, at som personer er de to kriminalbetjente ikke ligefrem elskværdige, men som politimænd er de uovertrufne og ihærdige. Alt i alt er denne serie altså min absolutte yndling og er i den grad et Must-see!

Killing Eve

https://imgix.vielskerserier.dk/2020/06/KE_302_NW_0816_0042_RT-medium.jpg
Foto: Killing Eve sæson 3/HBO Nordic

Antal sæsoner: 3
Streamningtjeneste: HBO Nordic
Genre: Action/drama

Det er en atypisk serie om en lejemorder, en overengageret politibetjent og den mest underlige kattens jagt efter musen, jeg længe har set.

Villanelle er en psykopatisk lejemorder, som egentlig bare er ret glad for sin tilværelse, sin garderobe og især mord, der indebærer at folk kvæles. Eve er en overivrig betjent, der er besat af kvindelige lejemordere og træt af sit kedelige arbejde hos MI5. Hun begynder at genkende Villanelles signatur i en række mord, og så er laksen løs i fanden-gade. For er det Eve, som jager Villanelle, eller den anden vej rundt?

LÆS OGSÅ: Successerien ’Killing Eve’ nærmer sig sin afslutning

Serien er faktisk virkelig sjov på den mørke måde, skuespillet er fremragende, og så er det herligt at se en serie med hele to kvindelige hovedroller, hvor omdrejningspunktet ikke er mænd. Underligt nok bliver jeg helt glad af at se Villanelle myrde løs, for hun har det simpelthen så herligt, mens hun gør det. Serien rummer en masse lag og et plot, som ikke bliver udvasket over de næste sæsoner. Den er så anderledes, at man ikke rigtig kan beskrive det. Og så er Kim Bodnia med, hvilket jo taler for sig selv.

Game of Thrones

'Game of Thrones'
Foto: HBO Max

Antal sæsoner: 8
Streamningtjeneste: HBO Nordic
Genre: Action/Eventure/drama

Selvfølgelig – hvad havde du regnet med? Det er fantasi, det er politisk spil, det er humor, der er mord til højre og venstre, og der er nøgne mennesker (som i virkelig mange) overalt.

LÆS OGSÅ: 5 ting, du (måske) ikke vidste om ‘The Witcher’

Serien bliver du nødt til at se, også for at kunne snakke med ved frokostbordet. Det er en mastodont inden for serieverdenen, og folk er stadig ikke færdige med at diskutere den. Her er altså noget for dem, som er helt ok med at se lidt drager, is-zombier og incestuøs kærlighed udspille sig til overmod.

Og så er serien virkelig ikke bleg for at gøre det uforudsigelige og tage livet af karaktererne, så et godt råd er ikke at knytte dig for meget til nogen som helst. Break the wheel og se serien!

What We Do in the Shadows

https://imgix.vielskerserier.dk/2020/03/WWDITS_101_0800r-medium.jpg
Foto: What We Do In the Shadows/HBO Nordic

Antal sæsoner: 2
Streamningtjeneste: HBO Nordic
Genre: Komedie

Denne her er jeg lidt mere tilbageholdende med at anbefale til alle. Der er virkelig tale om den sorteste sorte humor.

Serien bygger på en film, som bygger på en bog (som ligger laaangt ude i skoven) og er en såkaldt Mockentary – altså den læner sig op ad dokumentarformatet. Kort fortalt handler What We Do in the Shadows om et bofællesskab af fire vampyrer og deres stakkels tjener, Guillermo. Man følger deres hverdags(nats)liv på Long Island, og de udfordringer, der nu kommer med at være tusinde år gamle vampyrer i nutiden, samt at have et kamerahold, der filmer alting.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i maj 2021

Denne her serie skal man virkelig ikke snyde sig selv for, hvis ens humor er lige så sort som ens sjæl. Den er så åndssvag og sjov, og de er så kiksede, at man griner højt undervejs. Serien er fyldt af alverdens underlæggende nuancer (som f.eks. at lydmanden desværre bliver spist, og lyden i resten af den episode derfor er utrolig dårlig), så til trods for at det er korte afsnit, skal man være vågen for at fange dem alle.

The Crown

https://imgix.vielskerserier.dk/2018/04/TheCrown_201_Unit_01348_R.jpg
Foto: The Crown/Netflix

Antal sæsoner: 4
Streamningtjeneste: Netflix
Genre: Drama/Biografi

Personligt er jeg ikke den store royalist. Jeg kan knap nok navnene på de danske royale. Så det var lidt modstræbende, at jeg begyndte på The Crown, men nu ryster jeg let overbærende på hovedet af folk, som ikke aner hvorfor Lilibet (insider-bemærkning) blev dronning, trods hun ikke stod forrest i køen. Hvad i alverden der var med Margrethe Thatcher og Falklandsøerne?

LÆS OGSÅ: Bonusviden og bagland: De officielle podcast-kompagnoner til tre serie-mesterværker

Serien går fra Elisabeths kroning op til dramaet omkring Diana og er sindssygt spændende til trods for, at det kan lyde utrolig kedeligt. Jeg lægger gerne hovedet på skafottet som garanti her.

Udover god underholdning (som giver dig viden, du kan blære dig med ved frokostbordet), så er det altså et stjernebesat cast, de ruller med. Off with their heads, på med kronen og afsted til serien!

LÆS OGSÅ: 5 film og serier til dig, der elsker Bridgerton

LÆS OGSÅ: Hvad skal du se? De 5 bedste film på HBO Nordic lige nu

LÆS OGSÅ: 10 film og serier du skal glæde dig til i 2021

Del artikel