Serier | Guides

7 gode børneserier til bagsædet på Paramount+

AfChristian Achton Friis
14. juli 2022
Foto: Dora Udforskeren/Paramount+

Del artikel

Sommer er også hygge på bagsædet, når vi kører ned gennem Europa eller rundt i Danmark. Ungerne kan godt lide det og tit kan de voksne lide roen, for så fyrer vi den af i badeland senere.

På Paramount+ finder du disse syv serier, der med kvalitet og noget på hjerte kan underholde på de lange stræk.

PAW Patrol


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/07/Paw-Patrol-Med-Logo.jpg
Foto: Paw Patrol/Paramount+


Selvfølgelig er PAW Patrol et oplagt valg på Paramount+. Nuttede hunde i et blødt univers, hvor det aldrig rigtig bliver farligt. Og så er der masser af afsnit. Hvalpene fra Canada er over det hele. Og denne med rette hypede serie vil også være mange børns førstevalg, men der er mere at komme efter, for der er nemlig også PAW Patrol film, der kan streames eksklusivt på Paramount+.

Star Trek: Prodigy


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/07/Star-Trek-Pordigy-Med-Logo.jpg
Foto: Star Trek: Prodigy/Paramount+


I den fjerne fremtid er et hold unge rumvæsner strandet i fjern del af galaksen. Da de finder et gammel og forladt rumskib begynder de den faretruende og spændende rejse hjemad. Star Trek: Prodigy er sat i det fantastiske Star Trek univers, og dette er den første serie lavet specifikt til et yngre publikum. Det er en Fremragende fortælling om sammenhold og alsidighed alle børn vil sætte pris på.

Dora Udforskeren


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/07/Dora-Udforskeren-Med-Logo.jpg
Foto: Dora Udforskeren/Paramount+


Dora Udforskeren (Dora The Explorer) er noget så sjældent som en både interaktiv og belærende børneserie, der fænger. Dora undersøger vores verden som det kloge barn hun er. Og undervejs forklares en masse ret så pædagogisk bla. ved at sætte seeren i gang med at deltage. Det her er ikke en fancy serie, men den er rigtig god til bagsædet, når ungerne også skal tænke lidt.

Smølferne


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/07/P_The_Smurfs_16_9_3840x2160px.jpg
Foto: Smølferne/Paramount+


Smølferne er tilbage. Jeg ved ikke hvor mange versioner der er lavet af Smølferne siden de udkom som tegneserie, men jeg har set en del efterhånden. Denne nye og ret så opdaterede animerede serie er virkelig gennemført. Der er kommet flere og stærke piger med, deres samfund er mere dynamisk nu og der er mere end én skurk. Det vigtigste er dog at hver afsnit er rigtig godt skrevet og behandler gode nærværende problemer og tanker. Smølferne er godt skruet sammen.

SvampeBob Firkant


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/07/SvampeBob-Firkant.jpg
Foto: SvampeBob Firkant/Paramount+


SvampeBob Firkant er dejligt langt ude. Alt er tilladt i dette crazy undervandsunivers, med en svamp i hovedrollen. Sidekaraktererne finder du ikke mere broget end her, det er simpelthen ubetaleligt opfindsomt. Faktisk har SvampeBob Firkant sat et nyt niveau for skæve vinkler i børneserier. Det var en af de første serier, der syrede rigtigt ud siden 70’ernes pionerarbejde i børnefjernsyn.

Avatar: The Last Airbender


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/07/Avatar-The-Last-Airbender-Med-Logo.jpg
Foto: Avatar: The Last Airbender/Paramount+


Avatar: The Last Airbender er til dem der helst vil have det lidt eksotisk og som godt kan lide den lange, mere episke fortælling på Paramount+. En opbyggelig historie med forhindringer undervejs, der former karaktererne. Hvem er jeg, hvem er jeg i forhold til andre, er verden et godt eller ondt sted osv. En længere historie som denne kan godt blive en dejlig oplevelse gennem sommeren. Og så er den fedt tegnet.

Barbapapa


https://imgix.vielskerserier.dk/2022/07/Barbapapa-Med-Logo.jpg
Foto: Barbapapa


Jeg bliver også nødt til at nævne en favorit herhjemme; Barbapapa. I 70’erne blev der produceret en serie ud fra bøgerne, med udsyret musik, miljøaktivisme og humanisme i fokus. Nu er der skruet lidt ned for det politiske, musikken er mere straight og afsnittene er længere. Men det er i samme ånd og den er lige godt fortalt. Barbapapa er bare rigtig godt fundet på og opbyggelig. Jeg har en klar fornemmelse af at mine unger har godt af at se den slags. Så på med den i bilen og ud i sommerlandet.

Til sidst kan også kort nævnes at biograffilmen Clifford - Den store røde hund er kommet på Paramount+, der helt sikkert vil være et hit hos de små.



Om streamingtjenesten Paramount+

Med underholdning for publikum i alle aldre er Paramount+ hjemsted for et massivt katalog. Og med mere end 6.000 serie-episoder og film, giver Paramount+ publikum i alle aldre et bredt udvalg af ikoniske fan favoritter, såvel som nye eksklusive titler.

Tjenesten tilbyder eksklusive titler fra SHOWTIME, CBS og Paramount Studios samtidig finder du en mangfoldig samling af Paramount+ originalserier, eksklusive dramaserier, Paramount-film, det hotteste reality, helt nye store blockbusterfilm samt en god blanding af globalt og lokalt indhold, der spænder over alle genrer.

Paramount+ er den første nordiske streamingtjeneste, der lanceres på Apple TV-kanaler og er desuden tilgængelig via partnerplatformene TV 2 PLAY, YouSee, Telmore og Allente. Tjenesten er også tilgængelig direkte via en ny Paramount+ app, hvor du får de første 7 dage for 0 kr. når du opretter dig som ny kunder. Herefter koster adgangen til al indholdet kun 59,-/md.

Bliv kunde her

Del artikel

Læs mere omParamount Plus

Andre Serier | Guides