8 berømte ex-kærester, du har glemt var med i ‘Sex and the City’

John Slattery i Sex and the City / Foto: HBO Max.

Indspilningerne til ’And Just Like That’ sæson 2 er i gang, og John Corbett er tilbage i sin originale ’Sex and the City’-rolle som Aidan Shaw. Carrie havde dog også en del kortere romancer i løbet af ‘Sex and the City’ – kan du huske disse kendte gæsteoptrædener?

Det er ikke så få mænd, Carrie når at stifte bekendtskab med i løbet af de seks originale sæsoner af Sex and the City. Foruden Big, Aiden, Petrovsky og Berger, der er mere eller mindre gennemgående karakterer i serien, er det ikke Hr.-hvem-som-helst af skuespillere, der lægger vejen forbi Carries berømte New Yorker-lejlighed (læs: soveværelse). Mange var stort set ukendte, da de gæstede serien, men siden har de i dén grad gjort sig bemærket i Hollywood.

David Duchovny

David Duchovny i Sex and the City / Foto: HBO Max.

Okay, David Duchovny var allerede rigtig godt kørende pga. sin rolle i X-Files, da han gæstede SATC i seriens sidste sæson. Han spiller Carries kæreste fra gymnasiet, Jeremy, der kortvarigt finder vej tilbage i Carries liv, men som fordufter lige så hurtigt igen, da det viser sig, at han har store, mentale udfordringer.

Bradley Cooper

Bradley Cooper i Sex and the City / Foto: HBO Max.

Carrie møder Bradley Coopers karakter, Jake, på en bar i samme afsnit, som den fatale, uretoucherede magasinforside udkommer, tilbage i sæson to. Carrie ender dog med at kalde det for en aften, inden det udvikler sig til mere imellem de to.

John Slattery

John Slattery i Sex and the City / Foto: HBO Max.

John Slattery er for de fleste nok bedst kendt som Roger Sterling fra Mad Men, men i SATC spiller han den (lidt for) kække borgmesterkandidat, Bill Kelley, som Carrie dater kortvarigt i sæson tre. Flere vil nok huske Slatterys famøse ”vil du ikke nok tisse på mig-scene”…

Justin Theroux

Justin Theroux i Sex and the City / Foto: HBO Max.

Justin Theroux spiller rent faktisk to forskellige karakterer i SATC, hvilket han selv har joket med ad flere omgange. Den mest mindeværdige af dem er den forfængelige forfatter Vaughn Wysel, der har en fantastisk familie, men som ikke selv er særlig fantastisk overfor Carrie.

Jon Bon Jovi

Jon Bon Jovi i Sex and the City / Foto: HBO Max.

Carrie møder Jon Bon Jovis karakter, Seth, i venteværelset hos en psykolog. Det går dog hverken værre eller bedre, end at han, efter at de har haft sex, afslører, at grunden til, han går til psykolog, er fordi han mister interessen for kvinder lige efter, han har haft sex med dem…

Gabriel Macht

Gabriel Macht i Sex and the City / HBO Max.

I det allerførste afsnit af SATC kan man opleve Gabriel Macht, bedre kendt som Harvey Specter i Suits, som kunstneren, Barkley, der – til Carries store fascination – KUN dater modeller (som han i øvrigt filmer under sex, ahem…)

Matthew McConaughey

Matthew McConaughey I Sex and the City / Foto: HBO Max.

Matthew McConaughey spiller en lidt excentrisk version af sig selv i et af seriens få L.A.-afsnit. Her prøver han at charmere Carrie under et møde om en potentiel filmadaption af Carries klumme, hvor han gerne vil spille filmversionen af Mr. Big.

Vince Vaughn

Vince Vaughn I Sex and the City / Foto: HBO Max.

Vince Vaughn spiller charmøren, Keith Travers, der lader som om, han er agent for Matt Damon for at få Carrie på krogen. I virkeligheden er han personlig assistent for Carrie Fisher (der i øvrigt medvirker som sig selv i samme afsnit).

Alle seks sæsoner af Sex and the City kan ses på HBO Max.

LÆS OGSÅ: De 10 bedste HBO-serier nogensinde

LÆS OGSÅ: 5 af de bedste scener fra ’Succession’

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘And Just Like That’ vil det hele, men kan ingenting

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like