90erne vælter tilbage i ny Everything Sucks-trailer

Er 80erne ved at være en udtømt æra i film og serier? Måske. Netflix bevæger sig under alle omstændigheder videre til et nyt årti med serien Everything Sucks, der netop har fået sin første lange trailer.

Hvis du kan huske, hvor smertende lang tid det tog for dit modem at ringe op og Alanis Morissettes hit Ironic, kan du også nikke genkendende til nedenstående trailer. Serien handler om to outsidergrupper på en high school i Oregon i 90erne, der forsøger at finde ud af deres forvirrende teenageliv med alt hvad det indebærer af kærlighed og akavede forældresamtaler.

Vi er meget spændte på at se om serien kan hamle op med Netflix’ store Stranger Things-succes eller kultserier som My So-Called Life og Freaks and Geeks, der har samme coming of age-tema. I mellemtiden nynner vi bare med på Ironic og tænker tilbage på en tid, hvor en disc-man med shock protection var ens kæreste eje. Everything Sucks får premiere på Netflix den 16. februar.

Læs også: De 5 bedste serier på Netflix i 2017

Læs også: Stranger Things 3 byder (måske) på nye monstre!

SHOP: Elsker du True Detective, Stranger Things og Twin Peaks? Køb cool trøjer og t-shirts her

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *