Vi tør godt antage, at mange af jer der regelmæssigt besøger Vi Elsker Serier, nok er mindst lige så store serienørder som os. Derfor er vi rigtigt stolte af at kunne fortælle, at vi er blandt partnerne på Aarhus Seriefestival 2020, der finder sted i Aarhus fra d.29/10 til d.1/11 på forskellige venues i byen.
Seriefestivalen er en hyldest til både klassiske og upcoming serier. Det er samtidig også en mulighed for at høre kreative sessions med både skuespillere, instruktører, producerer og andre der har arbejdet direkte med eller bag populære og aktuelle serier. Med andre ord så er festivalen ren guf for seriefans.
Der er selvfølgelig opsat retningslinjer i forhold til COVID-19, hvor festivalen respekterer sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Billetsalget starter officielt d.1.august. Der tilbydes dog allerede nu Early Bird Partout billetter. Læs mere her
Du kan finde mere information om eventet og programmet her. Der vil løbende komme opdateringer, som du kan læse om på www.vielskerserier.dk og www.aarhusseriesfestival.com.
Vi glæder os til at se jer!
Se video fra sidste års festival her:
Læs også: 5 aktuelle serier du bør binge på Netflix lige nu
Læs også: Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i juni