Aaron Paul rejser til Westworld

Opdateret

(Foto: Breaking Bad/AMC)

Det er ikke sikkert, at du ud fra navnet alene ved, hvem Aaron Paul er, men måske ringer navnet Jesse Pinkman en klokke? Paul slog for alvor igennem i megahittet Breaking Bad i rollen som stofmisbrugeren med hjertet på det rette sted. Selvom han siden har medvirket i adskillige film og tv-serier som The Path og BoJack Horseman, virker det allerede som meget længe siden, at han vandt Emmy efter Emmy.

Det er dog netop blevet bekræftet, at Paul har landet en tilbagevendende rolle i den kommende, tredje sæson af HBO-hittet Westworld. Der er endnu ikke offentliggjort nyheder om, hvilken rolle han skal spille, eller hvornår sæsonen får premiere. Alligevel er vi her på redaktionen lige dele overraskede og spændte på at høre mere. Da Westworld sluttede sin anden sæson for bare få måneder siden, slog de bogstavelig talt døren op for, at sæson tre kommer til at udforske en helt ny verden. Det er derfor ikke til at sige, om han bliver menneske eller ”vært”, men vi glæder os lige meget hvad – ”yeah bitch!”.

(Foto: Breaking Bad/AMC)

Læs også: Nyt om Westworld sæson 3

Læs også: Anmeldelse af Westworld sæson 2

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *