Serier | Nyheder

Aktuelle serier på C More i april

AfJonas
1. april 2019
(Foto: Game of Thrones/C More)

Del artikel

C More er streamingtjenesten for dig der elsker et bredt udvalg af såvel skandinaviske som amerikanske serier. Du kan bl.a se alle sæsoner af præsidentens mænd/The West Wing og alle sæsoner af Peaky Blinders. Du finder også godt udvalg af nye film og børneindhold.

April måned på C More byder på en række stærke filmpremierer, men der har da også sneget sig et par nyheder ind på seriefronten - både helt nyt og 'gammelt' nyt om man vil. Der er både det store drama og det gode grin at glæde sig til.

Fawlty Towers

Premiere 1. april

Hvilken bedre dag at have premiere på en af de helt klassiske sitcoms end 1. april? Serien Fawlty Towers - som på dansk lyder det eksotiske navn Halløj på badehotellet - har fået generation på generation til at knække sammen af grin. Og var du glad for Monthy Python (ingen sammenligning i øvrigt) og særligt John Cleese, så er der en god chance for, at Fawlty Towers er lige noget for dig.

C More skriver selv følgende om serien:

"Den populære engelske sitcom fra 70'erne med John Cleese i hovedrollen som kolerisk hotelejer blev kåret til det bedste engelske tv-program nogensinde af British Film Institute tilbage i år 2000."

Du kan få en lille forsmag her, ved at se denne video med nogle af de bedste øjeblikke fra serien:

Game of Thrones (sæson 8)

Premiere 15. april

Game of Thrones er uden konkurrence både den overordnet set største og mest populære serie nogensinde. Det er derfor både med fryd og vemod at 15. april nu kun er et stenkast væk (hvis en dato da kan være dette). Denne dag skydes 8. og sidste sæson af den episke serie igang, og på Vi Elsker Serier glæder vi os, som tidligere nævnt, til at se, hvilke og hvor mange plottråde der kan nås at sammenfattes, og hvilke spørgsmål, der står ubesvarede tilbage når sæsonen når sin ende.

Du kan se traileren til den nye sæson af Game of Thrones her:

Uanset om du er til Cleeses Fawlty Towers eller Game of Thrones ønsker Vi Elsker Serier dig en fantastisk måned på C More.

Læs også: Aktuelle serier på C More i februar

Læs også: 5 bedste serier på C More i 2018

Del artikel

Andre Serier | Nyheder