Aktuelle serier på C More i november

2018 lakker mod enden, og så er det helt naturligt at se tilbage på året der gik, og hvilke fantastiske serier, vi har kunnet nyde. På C More er der særligt fire serier, jeg husker 2018 for. Jeg startede året med at binge hele Peaky Blinders (den nye sæson får eksklusiv premiere på C More næste år), derefter blev jeg lynhurtigt fanget af Maigret med Rowan Atkinson i hovedrollen. Her i anden halvdel af 2018 har Vi Elsker Serier haft en del indhold, der omhandler den uhyggelige Mr. Mercedes og den nyligt aktuelle Misbrug, angst og andre sjove ting, der har en række af de største danske komikere som medvirkende. Men helt slut med nye fede serier i år er det naturligvis ikke. Vi har derfor – vanen tro – set nærmere på de aktuelle serier på C More den kommende måned.

(Foto: Harry Quebert-affæren/MGM)

Harry Quebert-affæren

Premiere 1. november

Er du til mysterier, drama, mord og ja Patrick Dempsey (Greys hvide verden), så kan du virkelig se frem til 1. november, hvor Harry Quebert-affæren – der på engelsk har den noget mere spændende titel The Truth about the Harry Quebert Affair – har premiere.

Patrick Dempsey spiller Harry Quebert, der opsøges af en ung forfatterspire (Ben Schnetzer), som ønsker gode råd og inspiration. Den unge mand – der hedder Marcus Goldman – bliver dog vidne til en sag, hvor Harry Quebert anklages for mordet på en ung pige på 15 år i kølvandet på en flirt for år tilbage.

Du kan se trailer til serien om Harry Quebert og hans problemer her:

Harry Quebert-affæren er på seks afsnit.

(Foto: UnREAL/Wieden+Kennedy Entertainment)

UnREAL

Premiere 5. november

Shiri Appleby spiller Rachel Goldberg, der er en producent af reality tv. Hendes moral udfordres gevaldigt af hendes noget skruppelløse chef Quinn King (Constance Zimmer). For King er der nemlig kun en ting i verden, der tæller – og det er seertal. Seertal er succes, og succes er penge. Rachel er derfor konstant splittet mellem sine egne indre moralske principper og chefens skånselløse pres for flere seertal uanset prisen.

Kritikkerne har været glade for UnREAL, som er blevet rost for både at have sine morsomme øjeblikke, samtidig med at den formår at tackle nogle mørke og yderst aktuelle temaer vedrørende mediernes magt og tilhørende etiske forpligtelser overfor det samfund, der ‘udsættes’ for deres indhold.

Der findes i alt 4 sæsoner af UnREAL.

(Foto: The Little Drummer Girl/BBC)

Når du har set ovenstående serier, er der ingen grund til at fortvivle. Allerede torsdag d. 13. december er der nemlig på C More premiere på en af de serier, jeg har set mest frem til i år: The Little Drummer Girl. Spionserien – der bygger på en roman af John Le Carré – har så fede skuespillere som Alexander Skarsgård (True Blood og Big Little Lies ) og Michael Shannon (Boardwalk Empire) på rollelisten, og det bliver interessant at se, hvad instruktør Park Chan-wook kan få ud af disse to i The Little Drummer Girl.

Du kan se teaser til den kommende C More-serie her:

God fornøjelse på C More i november!

Læs også: Aktuelle serier på C More i oktober

Læs også: Aktuelle serier på C More i september

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *