Aktuelle serier på C More i september

(Foto: Channel Zero.Butcher’s Block/Universal Cable Productions)

September måned på C More byder endnu en gang på en række spændende nye titler. Ikke bare har denne streamingtjeneste et hav af nye filmtitler på programmet, der er også stærke nye premierer inden for vores favorit-format: serierne. Vi har set nærmere på tre af de mest interessante af slagsen:

(Foto: Condor/C More)

Condor

Premiere 3. september

Condor handler om CIA-agenten Joe Turner, der spilles af Max Irons som nogen måske kender fra Kvinden i guld. I kølvandet på at Joe gør en stor opdagelse, myrdes en lang række af hans nærmeste kolleger, hvilket gør, at Joe må flygte for at opretholde sin sikkerhed, samtidig med at han skal kaste lys over sagen og finde ud af, hvad der er sket og hvem der står bag. Men alle hans værste forudanelser bliver til virkelighed.

Udover Irons består rollelisten i Condor af William Hurt, Mira Sorvino, Leem Lubany, Angel Bonnani, Kristen Hager, Bob Balaban og Brendan Fraser.

C More beskriver desuden, at serien på mange måder kan sammenlignes med Homeland. Så hvis du var fan af Carrie Mathison og Saul Berenson, ja så burde du nok give Condor en chance.

Hele første sæson af Condor kan streames fra 3. september og du kan se trailer til serien her:

(Foto: Keeping Faith/Vox Pictures)

Keeping Faith

Premiere 10. september

Keeping Faith handler om Faith Howells (spillet af Eve Myles), der går hjemme på barsel. Det lyder ikke særlig thriller-agtigt. MEN! Hendes mand forsvinder sporløst og snart vendes der op og ned på hele Faith’s verden. Hyggelig barsel er fortid og hun kastes ind i et drama, hvor hun indtager rollen som både efterforsker og action-heltinde.

Serien havde over 8,5 mio. downloads på BBC iPlayer i maj i år.

Hele første sæson af Keeping Faith kan streames fra 10. september, og du kan se trailer til serien her:

(Foto: Channel Zero.Butcher’s Block/Universal Cable Productions)

Channel Zero. Butcher’s Block

Premiere 19. september

Er du ikke til action-thrillers, men mere til et godt (og skræmmende!) gys – så burde du glæde dig til at Channel Zero. Butcher’s Block bliver tilgængelig midt i september. Der er tale om tredje sæson i antologiserien, hvor vi tidligere har fået sæsonerne Candle Cove og No-End House.

Butcher’s Block handler om to søstre, der ikke kan styre deres nysgerrighed da de hører om et kvarter i den by de er flyttet til, der hedder ‘Butcher’s Block’. I dette kvarter, hvor der ligger en gammel kødproduktionsindustri, er der meldt om en række mystiske forsvindinger. Pigerne begynder at undersøge denne sammenhæng, og snart har de rodet sig ud i en situation, hvor de skal være taknemmelige, hvis de redder sig ud med livet i behold.

Hele tredje sæson af Channel Zero. Butcher’s Block kan streames fra 19. september, og du kan se trailer til denne sæson her:

Der er altså grobund for en god gang binge i september-måned på C More, hvad enten du er mest til Condor, Keeping Faith eller Channel Zero. Butcher’s Block. God fornøjelse!

Læs også: Aktuelle serier på C More i august

Læs også: Sommerens serier på C More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like