Aktuelle serier på HBO Nordic i december

Opdateret

2018 lakker mod enden, og hvilket år det har været på serie-fronten. HBO Nordic har givet os så stærke oplevelser som Mayans M.C. (læs vores anmeldelse her) og sæson 2 af både Westworld og The Handmaid’s Tale. Men man er tydeligvis ikke gået på juleferie endnu på streamingtjenesten, for december måned er spækket med fede premierer til seriefolket, og når du har læst nærværende artikel til ende tror vi, at du vil være enig med os i, at året bliver afrundet med et brag.

(Foto: Channel Zero/HBO Nordic)

Channel Zero (sæson 1 og 2)

Premiere 1. december

Kult-horrorserien Channel Zero er en antologiserie, og de to første sæsoner er tilgængelig fra første december. Børn er søde, men når de indgår i gysergenren bliver det bare sindssygt uhyggeligt. Første sæson Candle Cove omhandler netop, hvorvidt et tv-program for børn har en mystisk sammenhæng med en række forsvindinger. Anden sæson – No-End House – centreres omkring det velkendte tema om et ‘spøgelseshus’, hvor vores hovedpersoner går ind til oplevelser, hvor de slet ikke kan bunde.

(Foto: Folklore/HBO Nordic)

Folklore

Premiere 1. december

Med Folklore bliver vi både i gysergenren, og der er også tale om en antologiserie. Den er asiatisk, og skaberne har taget en lang række kendte folkelige fortællinger, sagn og myter, og omsat dem til en række virkelig creepy episoder. Hvis du efterhånden har vænnet dig til de gængse greb og plots i det ‘vestlige’ gys, er der sandsynligvis mulighed for, at du kan forelske dig i genren på ny ved at se Folklore.

(Foto: Miss Sherlock/HBO Nordic)

Miss Sherlock

Premiere 1. december

Vi bliver i det asiatiske, nærmere bestemt i Tokyo. HBO Asia og Hulu Japan har nemlig skabt en moderne og kvindelig pendant til Arthur Conan Doyles klassiske Sherlock Holmes. Geografi og køn er skiftet ud, men mysterierne (og ikke mindst opklaringsarbejdet) er lige så ekstraordinære som altid.

(Foto: Pretty Little Liars/HBO Nordic)

Pretty Little Liars (sæson 1-7)

Premiere 1. december

Pretty Little Liars er en serie for teenage-segmentet, og serien har da også høstet et hav af priser (og endnu flere nomineringer) til diverse teen-awardshows, samt fostret både to spin-offs og en tyrkisk genindspilning.

Om serien skriver HBO Nordic:

“I den lille by Rosewood bor de fem piger Alison, Spencer, Aria, Hanna og Emily. Deres verden bliver vendt op og ned, da gruppens leder, Alison, pludselig forsvinder. Et år senere begynder pigerne at få en række mystiske beskeder fra en, der kalder sig A og siden A.D. Den person, som sender dem beskederne, terroriserer pigerne en efter en og hænger dem op på alle de ting, de har gjort galt – både før og efter Alisons forsvinden. Først tror de, at det på en eller anden måde er Alison, der sender dem beskederne, men de indser hurtigt, at det må være en anden, som står bag.”

Du kan se samtlige 7 sæsoner af Pretty Little Liars fra 1. december.

(Foto: Berlin Station/HBO Nordic)

Berlin Station (sæson 3)

Premiere 3. december

Berlin Station følger vi Daniel Miller (Richard Armitage), der er udstationeret af CIA i Berlin, og serien har alt hvad et ægte spiondrama bør byde på af dobbeltspil, spænding og bedrag. 3. december får 3. sæson premiere, og det bliver spændende at se, hvad Miller nu kommer ud for efter de moralske spørgsmål i sæson 1 og temaet omkring højreekstremisme i sæson 2.

Crime Time

Premiere 5. december

Når man hører, at denne serie er baseret på en sand historie, bliver den bare endnu mere vild. En højtstående politimand får sit eget tv-program, hvor han skal vise spektakulære sager, men da seertallene falder som følge af manglende sager med wow-faktor, tager han selv affære og sørger for, at der bliver begået ‘seervenlig’ kriminalitet, som han så kan servere i bedste sendetid.

(Foto: You’ve been tagged/HBO Nordic)

You’ve been tagged (sæson 3)

Premiere 7. december

Vi kender alle frygten for, hvilke konsekvenser de sociale mediers magt og indflydelse kan få. I You’ve been tagged er denne frygt kørt ud i yderste potens. Tre piger tagges i nogle yderst skræmmende videoer, og dette er bare starten. I forsøget på at finde ud af, hvem der tagger dem, mister de grebet om situationen, og konsekvenserne er uoverskuelige.

Baron Noir

Premiere 12. december

Baron Noir er et politisk drama, der handler om personlige ambitioner og bittert nag. En fransk politiker, der er blevet snydt i forbindelse med præsidentvalget, går i kødet på sine politiske modstandere, hvilket betyder, at han giver køb på sine moralske principper og indleder alliancer med de mest djævelske typer.

Nox

Premiere 12. december

Nox bliver vi vidne til at efterforskeren Catherine – der rent faktisk har trukket sig tilbage fra aktiv tjeneste – hives tilbage i gamet, da hendes egen datter på mystisk vis forsvinder. Sporet leder (bogstaveligt talt) til den parisiske underverden, og Catherine indleder, sammen med sin partner, jagten i byens katakomber.

(Foto: Death and Nightingales/HBO Nordic)

Death and Nightingales

Premiere 13. december

Death and Nightingales er en BBC-miniserie på 3 afsnit, som jeg personligt har glædet mig virkelig meget til. I pressematerialet til serien skriver HBO Nordic:

“Baseret på Eugene McCabes moderne irske klassiker, er den nye miniserie i tre dele en fortælling om kærlighed, svigt og hævn i landområdet omkring Fermanagh i 1885. Her ved naboerne alt om hinanden og er ikke bange for at udspionere og smede rænker. Vi følger Beth Winters (Ann Skelly) under et skelsættende døgn. Det er hendes 23-års fødselsdag, og hun har bestemt sig for at flygte sammen med den charmerende Liam Ward (Jamie Dornan) og forlade det liv, hun kender, der er præget af den dominerende stedfar Billy (Matthew Rhys). Det er Allan Cubitt (The Fall), der har instrueret.”

Jeg glæder mig virkelig til at se hvad Rhys, som jeg elskede i The Americans, kan udrette i rollen som Billy, og du kan se trailer til serien her:

(Foto: Marvel’s Runaways/HBO Nordic)

Marvel’s Runaways (sæson 2)

Premiere 21. december

I dette efterår har vi her på sitet haft et markant fokus på superhelteserier, og hvilken bedre måde at runde året af på, end med at binge endnu en. Sidst i december kan du nemlig følge med i sæson 2 af Marvel’s Runaways, hvor de unge mennesker nu står på egne ben efter deres flugt hjemmefra, og selv må finde styrken og ideerne til at bekæmpe fjenderne.

Du kan se teaser til sæsonen her:

Vi Elsker Serier ønsker dig god fornøjelse med serierne på HBO Nordic i december måned, men vil også minde dig om, at der ikke er nogen grund til at frygte for det nye år. Allerede 14. januar 2019 er der nemlig premiere på 3. sæson af antologiserien True Detective, en af vores absolutte yndlingsserier nogensinde.

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i november

Læs også: HBO skruer forventningerne i vejret med lang trailer til True Detective sæson 3

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *