Serier | Nyheder

Aktuelle serier på Netflix i september

AfFreja Hertz Tefcke
25. august 2019
Aktuelle serier på Netflix i september
(Foto: Unbelievable/Netflix)

Del artikel

Nu er efteråret på vej, og med det kommer der regn, mørke aftener og en mulighed for at se masser af serier – heldigvis er Netflix klar til at redde dig midt i de regnvåde dage med en masse nye serier, nye sæsoner og alt i alt, kommer Netflix som prinsen på den hvide hest – med varm kakao, gode serier og en varmedunk! 

The I-Land
Premiere: 12.9.2019

En gruppe fremmede, der alle sammen har fået slettet deres hukommelse, bliver smidt ud på en ø, og de må kæmpe for at overleve – både i den hårde virkelighed, på øen, der fanger dem og endda med dem selv og deres egne spørgsmål. De opdager, at verden ikke er som den ser ud til, og de prøver at kæmpe med deres manglende minder, hinanden og spørgsmålet om, hvem der satte dem på øen. Skuespillere som Kate Bosworth og Alex Pettyfer kan ses i serien!

Bard of Blood
Premiere: 27.9.2019

Kabir Anand (Emraan Hashmi) er ved at finde sig til rette i sit nye liv som Shakespeare-professor i de fjerne bjerge, der findes i Panchgani, da et opkald fra PMO smider ham tilbage i en verden, han forsøger at glemme. Han var en brillant agent som arbejdede under den nyligt myrdede Sadiq Sheikh, og blev smidt ud fra RAW på grund af en katastrofal mission i Balochistan for 10 år siden. Han må nu besøge sine tidligere spøgelser, hævne sin tidligere mentor og møde sine farligste fjender ansigt til ansigt i et kapløb mod tiden.

Criminal: France/Germany/Spain/UK
Premiere: 20.9.2019

Denne unikke serie består af 12 særlige historier, der finder sted i 4 forskellige lande: Frankrig, Tyskland, Spanien og England. Serien foregår udelukkende indenfor et politi-interview, og er et nedstrippet katten-efter-musen-drama, der fokuserer på den intense mentale konflikt imellem detektiver og mistænkte – det er en revolutionerende serie, der handler om procedurer, hvordan mistænkte bliver behandlet og de forskellige landes tilgang til detektiv/mistænkt-samtaler.

Disenchantment (sæson 2)
Premiere: 20.9.2019

Sæson 2 af den sjove animationsserie Disenchantment kommer nu til Netflix! Prinsesse Bean går med højt humør igennem helvede for at redde sin ven, og opdager undervejs, at hun har en mystisk skæbne og at hun kan hjælpe med at genskabe sin fars kongerige, og dermed redde verden.

The Spy
Premiere: 6.9.2019

I 1960’erne går en israelsk tidligere ekspedient, der nu er blevet hemmelig agent, Eli Cohen (Sacha Baron Cohen), dybt undercover i Syrien på en farefuld åre-lang mission for at spionere for Mossad. Serien er baseret på den virkelige historie om spionen Eli, der gik under jorden og udspionerede for Mossad.

The Politician
Premiere: 27.9.2019

Payton Hobart (Ben Platt), en rig elev fra Santa Barbara, har vidst siden han var 7, at han ville blive præsident – men først må han navigere det mest forræderiske politiske miljø: Saint Sebastian High School. For at blive valgt ind som elevrådsformand, få en plads på Harvard, og blive på sin ensrettede vej til succes, må Payton snyde sine ubarmhjertige klassekammerater uden at ofre sit egen moralske og nøjsommeligt sammensatte image. Serien er fyldt med humor og snedig satire og skabt er af Ryan Murphy (American Horror Story, Glee), og giver et specielt indblik i, hvad det kræver at blive politiker.

Glitch (sæson 3)
Premiere: 25.9.2019

Flere folk genopstår fra døden og gamle venner bliver til nye trusler, mens mysteriet – og faren – intensiveres i Yoorana. Patrick Brammall, Genevieve O’Reilly og mange flere udgør castet til serien Glitch, der er et mysterie-drama blandet med krimi.

Terrace House: Tokyo 2019-2020
Premiere: 10.9.2019

Seks fremmede deler et fabelagtigt, stort og lækkert hjem i Tokyo, mens de leder efter kærligheden under det samme tag – og uden et manuskript, er alt hvad der skal ske eller sker, op til de seks fremmede.

Elite (sæson 2)
Premiere: 6.9.2019

Efter en klassekammerats død, forsvinder en elev, alliancer skifter, nye venner slutter sig til dramaet og mørke hemmeligheder bliver sværere og sværere at holde hemmelige på privatskolen; og spillet mellem de tre tilflyttere og de rige elever eskalerer hurtigt.

Unbelievable
Premiere: 13.9.2019

Baseret på ægte hændelser, melder en teenager en voldtægt, som hun efterfølgende afsværger nogensinde skete. To kvindelige detektiver, der er flere stater væk, undersøger bevismaterialet, der kan afsløre den ægte sandhed.

Læs også: 6 sexede serier på Netflix

Del artikel

Andre Serier | Nyheder