Aktuelle serier på Viaplay i august

Vi Elsker Serier er stolte af at kunne præsentere Viaplay som ny partner, og hvilken bedre måde at fejre dette på, end at se hvilken fantastisk august denne streamingtjeneste disker op med. Du kan blandt andet se The Arrangement, The Fosters, Vikings og den danske satsning Hånd i Hånd.

(Foto: The Arrangement/Objective Productions)

The Arrangement (sæson 1)

Premiere 3. august

Har du hørt mærkelige rygter om Tom Cruises kærlighedsliv og kender du til hans tilknytning til Scientology? Vi siger ikke, at The Arrangement står i et 1:1 forhold med Cruises tilværelse, men blot at serien efter sigende bygger på den berømte skuespillers liv.

The Arrangement har to hovedpersoner – up-coming skuespillertalentet Megan Morrison, spillet af Christine Evangelista, og den etablerede megastjerne Kyle West, spillet af Josh Henderson. Megan og Kyle indgår en ægtepagt, men den umiddelbare glamourøse tilværelse som Megan går ind til fyldes snart med problemer, for Kyles loyalitet ligger i høj grad hos den lyssky organisation, han er den del af.

Se trailer til The Arrangement her:

(Foto: The Fosters/Blazing Elm Entertainment)

The Fosters (sæson 1-5)

Premiere 6. august

The Fosters er et familiedrama på fem sæsoner, der omhandler, hvad nogle ville kalde en alternativ familie-konstellation. Vi følger det lesbiske par Stef og Lena – spillet af henholdsvis Teri Polo og Sherri Saum – som har fem børn (et biologisk og fire adopterede).

Skaberne af serien – Bradley Bredeweg og Peter Paige – har haft det erklærede mål med serien at portrættere det, de kalder den moderne amerikanske familie, som i deres optik altså er en form for opgør med forestillingen om kernefamilien med én far, én mor og udelukkende biologiske børn. Og noget kunne tyde på, at de har ramt plet med deres ide, for The Fosters har fået overvældende gode anmeldelser, og har særligt fået ros for en kreativ og nytænkende skildring af LGBT-personer.

Alle sæsoner af The Fosters bliver tilgængelige og du kan se trailer til første sæson af serien her:

(Foto: Vikings/World 2000 Entertainment)

Vikings (sæson 1-3)

Premiere 18. august

Vikings er en af de seneste års mest barske og hardcore serier. Vi følger den karismatiske vikingehøvding Ragnar Lothbrok på hans togter, i konflikter med både fjender og allierede og i hans familieliv. Serien er en fryd for dem, der kan lide action og episke fortællinger. Er du fan af Game og Thrones? I så fald er Vikings formentlig lige noget for dig.

Der findes i alt 5 sæsoner af Vikings og du kan altså nu boltre dig i de tre første af slagsen på Viaplay.

(Foto: Hånd i Hånd/Viaplay)

Hånd i Hånd (sæson 1)

Premiere 30. august

Parforhold og familieliv er fyldt med glæder som børn og sikkerhed. Men parforhold og familieliv har også sine dårlige sider – f.eks. børn og sikkerhed. Netop dette dobbelte aspekt af det gifte liv, at kærligheden er dedikeret, men ofte bliver grå hverdag, er roden til hovedpersonernes problemer i Hånd i Hånd, hvor altid sublime Rasmus Bjerg spiller den terapeut, der skal hjælpe parret ud af deres krise.

Udover førnævnte Rasmus Bjerg kan du opleve Esben Dalgaard, Ditte Ylva Olsen, Stephania Potalivo og en af mine all-time favoritter Birthe Neumann.

Der er altså lidt for enhver smag i august på Viaplay, hvad enten du er til celebrities, kærlighedsdrama, episke fortællinger eller familiesaga. Vi ser frem til at se, hvad resten af året på Viaplay byder på.

God fornøjelse!

Læs også: Det skal du se på Viaplay i april

Læs også: Anmeldelse af Advokaten

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

4 Comments

    • Hej Carsten, i det pressemateriale vi har modtaget fra Viaplay er det anført, at det er sæsonerne 1, 2 og 3. Vi undersøger sagen og ændrer angivelsen, hvis der er tale om en fejl.

    • Hej Peter, Det er et godt spørgsmål. Så godt, at jeg ikke kender svaret. Jeg har nu rettet spørgsmålet til de rette instanser og vender tilbage til dig med svar. Men, det kan jo vise sig, at der ikke ligger noget fast endnu. Mvh Jonas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *