Serier | Guides

Aktuelle serier på Viaplay i februar

AfJonas
30. januar 2019
Aktuelle serier på Viaplay i februar
(Foto: Hidden/Viaplay)

Del artikel

Er du til hektiske thrillers, hvor der på det nærmeste ikke er tid til at trække vejret, og en masse mystik, så er Hidden - Den førstefødte lige en serie for dig.
https://imgix.vielskerserier.dk/2019/01/HiddenDK_Packshot.jpg
(Foto: Hidden/Viaplay)

Hidden - Den førstefødte (sæson 1)

Premiere 1. februar

Denne svenske serie har potentiale til at blive den helt store oplevelse i første del af 2019.

Viaplay skriver følgende i pressematerialet om serien, der er en Viaplay Original:

"Tempoet er højt og spændingen tæt i den nye Viaplay Original-serie Hidden - Den førstefødte, hvor jagten på at finde sig selv efter en alvorlig ulykke fører Jonas ind i en verden præget af mørke hemmeligheder og overnaturlige kræfter. Serien har danske Alexandre Willaume samt svenske Izabella Scorupco og August Wittgenstein på rollelisten, og den er baseret på Filip Alexandersons populære bog Förstfödd."

Du kan se den fede trailer til Hidden - Den førstefødte her:

The Enemy Within (sæson 1)

Premiere 26. februar

Fra slutningen af februar kan du - eksklusivt på Viaplay - følge med i første sæson af serien The Enemy Within. Serien har dansk premiere allerede dagen efter den amerikanske, og du kan glæde dig til et storstilet drama om nationens sikkerhed (altså USA). FBI-agenten Will Keaton (spillet af Morris Chestnut) får sig en noget umage makker i Erica Shepherd (spillet af Jennifer Carpenter), der anses som en amoralsk forræder. Det er unødvendigt at sige, at deres samarbejde er udfordret fra start af. Men kan de få det til at fungere? Kan de redde nationen?

Du kan se trailer til The Enemy Within her:

Criminal Minds (sæson 1-13)

Premiere 4. februar

Criminal Minds er en af vores absolutte favoritter i den krimigenre, der også tæller serier som CSI, NCIS, Law & Order og Special Victims Unit. Formen er lettilgængelig og mordgåderne er ofte ganske makabre. Det var derfor med tristhed, at vi modtog nyheden om, at serien snart lukker. Læs mere via linket herunder.

Læs også: Criminal Minds har nået enden

Midt i denne skuffelse kan man dog glæde sig over, at Viaplay fra 4. februar gør det muligt at se samtlige sæsonerne 1-13. Der findes ingen bedre lejlighed til at læne sig tilbage og følge Garcia, Hotchner, Gideon og alle de andre i deres jagt på USA's værste forbrydere.

Udover disse tre fede serier, byder Viaplay i februar ligeledes på følgende serier:

The Chi (sæson 1) - Premiere 1. februar
Outcast (sæson 2) - Premiere 1. februar
The Oath (sæson 1) - Premiere 13. februar
You've Been T@gged (sæson 3) - Premiere 20. februar

Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i januar

Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i december

Del artikel