Aktuelle serier på Viaplay i januar

Januar måned på Viaplay byder på en række fede aktuelle serier, hvor der er premierer inden for genrerne ungdoms-, action-, thriller-, drama- og komedieserier. Vi har set nærmere på de største af slagsen. God fornøjelse.

(Foto: The Blacklist/Viaplay)

The Blacklist (sæson 6)

Premiere 5. januar

I hitserien The Blacklist, der eksklusivt er tilgængelig på Viaplay, er vi i Danmark nået til 6. sæson. Viaplay skriver følgende om 6. sæson af The Blacklist:

“Raymond Reddington er tillbage, og fortsætter med at opbygge sit kriminelle imperium. Imens er Elizabeth Keen splittet imellem sin rolle som FBI-agent og fristelsen til at give efter for sine kriminelle instinkter.”

Vi ser frem til at nyde en af vores gamle favoritter James Spader, som vi elskede i klassikeren Boston Legal, brillere i denne sæson af The Blacklist.

Læs også: Kan du huske serien? Boston Legal

(Foto: Blindspot/Viaplay)

Blindspot (sæson 3)

Premiere 2. januar

FBI-holdet i Blindspot har i denne tredje sæson været splittet fra alle vinde i over halvandet år, da mystiske omstændigheder – heldigvis for os seere – bringer dem sammen igen. En ukendt kvinde – en såkaldt ‘Jane Doe’ – dukker op med hukommelsestab midt på Times Square, og vores helte skal nu forsøge at stykke sammen, hvad der er hændt.

(Foto: The Gifted)

The Gifted (sæson 1)

Premiere 1. januar

Serien The Gifted tager et hyper-aktuelt emne op – nemlig hvordan vi ser på ‘fremmede eksistenser’. I denne series univers er temaet naturligvis – for at understrege pointerne – pustet ud i yderste potens, da den omhandler sameksistensen mellem muterede mennesker og almindelige mennesker. Mutanterne er udsat for alskens mistro og frygtsomme fordomme, og The Gifted udforsker på bedste vis dette vilkår.

(Foto: Scandal/Viaplay)

Scandal (sæson 1-7)

Premiere 7. januar

Samtlige sæsoner af Scandal bliver 7. januar tilgængelig på Viaplay 7. januar. Den politiske thriller omhandler Olivia Pope (spillet af altid sublime Kerry Washington), der spiller en krisestyringsekspert i den amerikanske regering – rent faktisk inspireret af virkelige personer og hændelser omkring administrationen under George W. Bush. Du kan få et indtryk af serien ved at se traileren til 7. og sidste sæson her:

(Foto: Deadly Class/Viaplay)

Deadly Class (sæson 1)

Premiere 17. januar

Midt i januar har Viaplay premiere på en ny serie for det yngre publikum – nemlig ungdomsserien Deadly Class, som får disse ord med på vejen:

“Brødrene Anthony og Joe Russo, som står bag Marvel-filmene, producerer den nye dramaserie Deadly Class, som er et teenage-drama med et spændende twist. I serien følger man Marcus, en hjemløs teenager som bliver rekrutteret til King’s Dominion, en eliteskole for snigmordere. Serien er baseret på bøgerne af samme navn.”

Et noget suspekt – men interessant – plot, der nok skal byde på nogle syrede scener og en del lyssky planer. Vi ser frem til at se Deadly Class.

Udover ovennævnte premierer byder januar på Viaplay også på Dawson’s Creek (sæson 1-6) 1. januar, Family Guy (sæson 16) 1. januar, Bob’s Burger (sæson 8) 1. januar og The Goldbergs (sæson 1-5) 25. januar.

Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i december

Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i november

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *