Aktuelle serier på Viaplay i juli

Sommervarmen er over os, og Viaplay leverer den bedste form for solbeskyttelse i form af serier! Der er en blandet landhandel af action, komedie, drama og romantik, og det bliver en varm måned – både i vejret og på Viaplay!

(Foto: SEAL Team/Viaplay)

Seal Team (sæson 1)
Premiere: 19. juli

I SEAL Team følger vi Jason Hayes (David Boreanaz, kendt fra Bones og Angel) og de amerikanske elitesoldater Navy Seals under træningen, planlægningen og gennemførslen af nogle af de hårdeste missioner, et land kan kræve af dem.

(Foto: Marvel’s Cloak and Dagger/Viaplay)

Marvel’s Cloak and Dagger (sæson 1)
Premiere: 1. Juli

De to teenagere, Tandy Bowen (Olivia Holt) og Tyrone Johnson (Aubrey Joseph) opdager på ægte Marvel-facon, at de har superkræfter, og at de på mystisk vis er koblet til hinanden. De to beslutter sig for at holde sammen, men deres følelser for hinanden gør en kompliceret situation endnu mere kompliceret.

(Foto: The Good Fight/Viaplay)

The Good fight (sæson 1-2)
Premiere: 2. juli)

Der er gået et år siden begivenhederne i The Good Wife og Diana Lockhart (Christine Baranski) har fået nok! Da hun ser Trumps indsættelse som præsident på TV, bliver hun overbevist om, at hun er nødt til at forlade USA. Hun forlader dermed sin stilling hos advokatfirmaet for at flytte til Provence i Frankrig og prøver at skabe sig et nyt, bedre liv.

(Foto: Atlanta/Viaplay)

Atlanta (sæson 2)
Premiere: 1. juli

Earn (Donald Glover) og hans fætter, Alfred (Brian Tyree Henry), bor i Atlanta og forsøger at finde deres vej gennem verden med hjælp af rap – hen ad vejen møder de sociale og økonomiske problemer, der blandt andet indbefatter racisme, kærlighed, fattigdom, status og forældrelivet.

Into The dark (sæson 1)
Premiere: 26. juli

En gyserserie, der benytter antologi-stilen! Alle afsnit har noget med en type af helligdag eller ferie at gøre, og er forskelligt fra gang til gang. Navne som Diane Sellers og Katie Wilson er en del af castet, og serien er en af dem, der kan overraske og skræmme på samme tid!

Bite Club (sæson 1)
Premiere: 5. Juli

Serien følger en gruppe af mennesker, der har overlevet haj-angreb og nu bliver forfulgt af en sindssyg morder. På trods af det lidt skæve koncept, er Bite Club en fantastisk krimi/thriller med masser af twists!

House M.D (sæson 1-8)
12. juli

Så er den sarkastiske, pille-afhængige læge, House (Hugh Laurie) tilbage! Vi følger House, mens han forsøger at løse medicinske mysterier med sit hold af andre læger. Alt dette bliver gjort med en pokkers masse sarkasme og hårde ord, en stok og en dyb afsky for at arbejde i klinikken – alt i alt, en sjov serie med dybde og masser af medicin!

God fornøjelse på Viaplay i juli!

Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i juni

Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i maj

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *