Fra 1986 til 1990 var Alf en fast del af min tv-verden, og jeg husker den serie bedre end mange af de andre komedieserier, der fløj over skærmen i 80’erne. Det lille rumvæsen med den karakteristiske stemme og det store talent for ballade var anderledes end alt andet på TV-fladen, og jeg elskede ham.
Og nu vender han tilbage! Sandsynligvis i samme indpakning som sidst, bare i en ny jordisk familie. Skaberen af den nye version af Alf, Paul Fusco, er nemlig den samme som for år tilbage, og han lægger endnu engang også stemme til vores yndlings-rumvæsen fra Melmac.
Projektet – der ligger hos Warner Bros. TV – er dog indtil videre stadig meget løst, så det bliver spændende at se, hvordan det nye setup bliver. Du kan se den klassiske intro til Alf her:
Hos Vi Elsker Serier glæder vi os til at se den nye udgave!
Læs også: Kan du huske serien? Skadestuen
Læs også: Better Call Saul vender tilbage!