Anmeldelse: Action og håb i tredje sæson af ‘Snowpiercer’

Snowpiercer / Sæson 3 / Daveed Diggs som Andre Layton / Foto: Cr. Courtesy of Netflix © 2021

Der er høj fart, nærhed og kynisme mellem de få heldige overlevende efter jordens undergang i den nye sæson af ‘Snowpiercer’.

I år 2026 er hele Jorden kølet ned til -120° celsius. Nogle år før dette har menneskeskabte vejrmaskiner fejlet og udløst en miljøkatastrofe, der har ødelagt de naturlige balancer.

Alt liv på jorden er væk – bortset fra nogle tusind personer, der har overlevet i ca. syv år ombord på et tog i høj fart.

Det er den effektive præmis for Netflix-serien Snowpiercer. Tredje sæson ligger nu i fuld længde, og fjerde er allerede sat i produktion.

Hemmeligheder og katastrofer driller

Før verdenskatastrofen har rigmanden Joseph Wilford bygget et kæmpe luksustog, der cirkler om Jorden i bedste turiststil. Men op til dommedag får han bygget det om, så det kan køre konstant med en særlig motor, der trækker 1001 vogne.

Den konstante bevægelse sikrer overlevelse, og et strengt klasseopdelt minisamfund omkring et fuldendt økosystem får det til at fungere. Men der er hemmeligheder, utilfredshed, store og små katastrofer, der driller.

Nogle har betalt kæmpesummer og lever i luksus, nogle er nødvendige servicearbejdere, nogle er sprunget på i sidste øjeblik og har en slags flygtningestatus. Den opdeling brister naturligvis, og så er dramaet i gang.

Den tredje sæson

Jeg vil ikke spoile for meget fra de to første sæsoner. Så for at ramme situationen ind her i tredje runde af Snowpiercer kan jeg sige, at der selvfølgelig er krise ombord.

En flok meget kompetente rebeller med en humanitær mission har isoleret sig grundigt. Mange i toget fryser, og nogle sulter. Den generelle tristhed forsvinder efter et opgør, og et nyt mål opstår båret af et stærkt håb. Magtkampe, løgne, afsløringer og hverdagens frygt for at dø er konstant til stede i tredje sæson, så det er fint nok.

Men det bedste er, at et fokus er tilbage. I første sæson kørte der en mordopklaring som sammenhængende tråd, hvor seeren derigennem blev introduceret for toget, karakterer og hele visionen på en fokuseret måde. Anden sæson manglede dette fokus og led under en meget svagt gennemført hovedkarakter og forvirrende handling. Nu i tredje ombæring er kernen tilbage i manus med det klare mål i sigte. Og med en lækker tre-delt cliffhanger ser det ud til at fjerde sæson bliver ret god.

En svingende besætning

Castet er både en styrke og en af svaghederne i Snowpiercer. Projektet har sikkert været, at det var toget og overlevelsen, der var de egentlige hovedkarakterer. Men uden menneskelige ansigter dur det ikke. Titlen som hovedperson går derfor lidt på skift mellem dem, der leder toget.

To er gode, vedholdende, interessante og intense, men den tredje er ikke spændende nok. Vi ser en meget velcastet Jennifer Connelly (Labyrinth, Blood Diamond, Noah) som Melanie Cavill, teknisk og humanitær leder i første sæson. Hun samler episoderne godt omkring sig.

Vi ser også kapaciteten Sean Bean (Golden Eye, LOTR, GOT) som Joseph Wilford, det klassiske dumme svin. Rig, genial, udspekuleret og lidt en parodi på en skurk, men her virker det super. Som oprørsleder ser vi Daveed Diggs (Hamilton,Wonder) som Andre Layton, der vil alle det godt og søger retfærdighed. Det er en nødvendig karakter, men for fesent udført især i anden sæson. Der er noget i psykologien, der ikke matcher dramaets alvor.

Realismen driller

Snowpiercer ér en fremtidsvision om en dystopisk verden. Og her tager man sig selvfølgelig videnskabelige friheder. Det hele er holdt simpelt, råt og sandsynligt. Men noget, der så irriterer, er den upræcise toglængde.

Er vognene 16 meter eller 30 meter? Er hele toget med sine 1001 vogne så 16 km langt eller 30 km langt? Hvordan kommer man gående fra den ene ende til den anden, det vil jo tage et par dage …? Den slags bryder denne fiktions realisme og seerkontrakten presses.

Der er et tog i toget, men der kan kun sidde 4 personer, og de har altså meget interaktion gennem tiden. Og hvis udgangspunktet for overlevelse er konstant bevægelse, hvorfor cirkler de så ikke bare rundt et fladt sted på et afprøvet spor? Hvorfor skal de hele vejen rundt om Jorden? Den slags er ikke vigtig i sci-fi, men så alligevel bliver det vigtigt, når de ikke får distraheret mig nok til ikke at opdage det. Så det trækker lidt ned.

Alvorens fremtid

Snowpiercer bygger på filmen af samme navn og er mere en dramatisk fortælling om en dystopisk nær fremtid, end det er sci-fi. Det er mere miljøpolitik og menneskeadfærd sat på spidsen, end det er smart tech.

Snowpiercer er rå i sine billeder og viser en brutal verden blandt de sidste overlevere. Temaer som identitet, instinkt, manipulation og masseforførelse er stærkt til stede her. Verden er gået under, kun vi overlever. Men hvordan vælger vi at overleve? Hos nogle er arrogancen stærk, hos nogle har medmenneskeligheden overvægt, og nogle er simpelthen bare praktisk handlende af natur. Hverdagen udfyldes forskelligt, selv når alle er i samme båd.

Magt og overlevelse er to sider af samme sag, begge kan støtte hinanden eller de to drifter kan bekæmpe hinanden. Og denne dynamik fungerer for det meste i Snowpiercer. Med de meget relevante temaer oveni og et generelt friskt syn på flydende seksualitet, tilgivelse og pletvis ærlighed giver denne serie noget at tænke over. Den får mig til at føle noget. Trods høj fart og halvsvage karakterer får helheden og idéen om dette tog noget filosofisk frem. Det er cool.

Fakta om ‘Snowpiercer’ sæson 3

Manuskript mm: Josh Friedman og Graeme Manson
Medvirkende:  Sean Bean, Jennifer Connelly, Daveed Diggs mfl.
Antal afsnit: 10
Land: USA
Produceret: 2021
Dansk premiere: 25. januar 2022
Streamingtjeneste: Netflix (Her ligger alle tre sæsoner)

LÆS OGSÅ:Nye serier og sæsoner på Netflix i marts 2022

LÆS OGSÅ: HBO Max afslører premieredatoen for ‘House of the Dragon’

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Kan ‘The Wheel of Time’ sammenlignes med ‘Game of Thrones’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like