Anmeldelse af Better Call Saul (sæson 4 afsnit 1+2)

Opdateret

Det er efterhånden længe siden, at tredje sæson af Breaking Bad-forløberen Better Call Saul havde premiere på Netflix. Selvom kvalitet tager tid, lader det til, at castet godt ved, at det efter en lang pause er svært at huske, hvad det nu lige er, der er sket tidligere. I samarbejde med Vanity Fair har de derfor lavet videoen herunder, hvor de på 10 minutter opsummerer sæson 1-3. Det er sjovt at se skuespillerne bag de ellers så alvorlige karakterer i et noget bedre humør, og især deres overdrevne brug af advarslen ”SPOILER ALERT!” giver gode grin undervejs.

Nu, hvor vi alle er ført ajour, er det tid til at se på, hvordan fjerde sæson er kommet fra start. Vi skrev for nylig om manerer, når det kommer til spoilers, så for god ordens skyld må vi hellere nævne, at anmeldelsen vil indeholde et par stykker fra tidligere sæsoner og Breaking Bad.

(Foto: Better Call Saul/AMC)

Afsnit 1 og 2 bruger det meste af tiden på at følge op på begivenhederne i slutningen af sæson 3. Særligt Nachos mislykkede mordforsøg på Hector og Chucks selvmord baner vejen for dramatiske scener. Selvom der ikke sker ret meget nyt, føles det trods det langsomme tempo aldrig kedeligt. Efter de første afsnit er det nemlig tydeligt, at der er skruet op for alt det, der gør Better Call Saul til en af de mest gribende serier lige nu.

En af grundene er, at alle detaljer er så minutiøst udført. De mange spændinger og små blikke mellem karakterer. En klipper, der tør lade scenerne ånde præcist så længe, det kræver for at maksimere spændingen. Flere skift mellem drama og humor, der nogle gange sker i samme scene, men aldrig føles akavet. Der er faktisk lige præcis humor nok til, at man ikke bliver kvalt i spændingen. For eksempel, da vi hører to fabriksansatte ihærdigt diskutere, om Bruce Lee eller Muhammad Ali ville vinde en indbyrdes kamp. Eller Mike, der kører rundt og leger sikkerhedsekspert for ansatte, der aldrig har set ham før. Eller Jimmy, der overbeviser Kim om, at bacon har healende egenskaber.

(Foto: Better Call Saul/AMC)

Det kan dog ikke benægtes, at sæson 4 er klart den mørkeste indtil videre, hvad angår atmosfæren, de interne konflikter og plottet. Jimmy lider efter Chucks selvmord, og Gus-Nacho-Hector-situationen får fatale konsekvenser. I en af de fremtidsrettede sort/hvid-scener følger vi desuden en paranoid Gene/Jimmy/Saul, og jeg glæder mig meget til at se, hvordan det kommer til at udvikle sig. Hovedforfatterne Peter Gould og Vince Gilligan har kryptisk udtalt, at de aldrig har sagt, hvornår de sort/hvide scener foregår. Det betyder, at Walter White måske stadigvæk er i live. Selvom de har sagt, at vi ikke får hverken Walt eller Jesse at se i sæson 4, er det meget muligt, at det er sådan, vi får vores gensyn med dem i sæson 5.

(Foto: Better Call Saul/AMC)

Noget af det, afsnit 1 og 2 gør bedst, er at understrege Bob Odenkirks evner som skuespiller i rollen som Jimmy, der er væsentligt mere nuanceret her end som den sleske, smarte Saul, vi kender fra Breaking Bad. Særligt en scene i første afsnit tog pusten fra mig. Her svinger han inden for få minutter fra deprimeret til sit gamle, glade selv på meget overbevisende facon. Ligeledes formår han som få at vende en jobsamtale, der på papiret er ekstremt kedelig, til en underholdende scene – særligt med tanke på det twist, der kommer bagefter. Odenkirk er samtidig omgivet af et hold fantastiske skuespillere i birollerne, hvilket gør, at selv scener uden ham er værd at se.

Apropos birollerne er det tydeligt, at vi hastigt nærmer os Breaking Bad-tidsperioden. Flere og flere kendte ansigter dukker op, og afsnit to virker nærmest som en genforening af karakterer, der overlapper. Jeg nyder dog, at de aldrig bare er fan service, men faktisk er relevante for den historie, der fortælles her, og nuancerer karakterer, vi troede, vi kendte til hudløshed. Visuelle overlap begynder også at fylde mere. Eksempelvis ser vi Mike med sin avis hygge sig i parken med sit højt gyngende barnebarn. Igen er det ikke fan service – det er nostalgi, der varsler den fremtid, vi alle kender.

(Foto: Better Call Saul/AMC)

Afsnit 1 og 2 viser en produktion i absolut kontrol. Manuskriptet er trimmet for fedt og fyldt med spænding. Instruktionen er effektiv uden at være flashy. Skuespillerne får det maksimale ud af hver scenes nuancer og har mere at arbejde med end nogensinde før. En god balance mellem humor og drama giver desuden nok udsving i stemningen til, at det ikke kammer over og bliver for selvhøjtideligt.

Læs også: Better Call Saul er tilbage!

Læs også: Anmeldelse af Better Call Saul – sæson 1 og 2

 

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *