Anmeldelse af Britannia

(Foto: Britannia/HBO Nordic)

Forventningerne var store, da de første trailers for HBO Nordics Britannia dukkede op. En ny Game of Thrones var på vej! Okay, den foregik ikke i Westeros, men det så da ud til at der var ligheder. Der var oven i købet en dansk Nikolaj med – og en særdeles dygtig en af slagsen. Så vi var mange med sommerfugle i maven. Og nok også mange, der blev skuffede, da de så det første afsnit. For Britannia er ikke Game of Thrones. Faktisk har de to serier ikke ret meget til fælles.

Britannia er fantasy. Den handler om romernes invasion af Britannien i år 43, og flere historiske personer portrætteres, men den er ikke historisk korrekt, og den prøver heller ikke at være det. Den foregår trods alt for små 2000 år siden, og kelterne, der boede i Britannien, var et skriftløst folk. De eneste skriftlige kilder stammer fra Julius Cæsar, som beskrev kelterne efter det første forsøg på romersk overtagelse i år 55-54 f.v.t.. Han var en flittig skribent og er den eneste kilde til druiderne. Uden ham ville vi formentlig ikke kende til dem. Derudover er der selvfølgelig arkæologiske fund. Men skaberne af Britannia har altså ikke meget at arbejde med. Så det er nok en god beslutning at gå fantasyvejen.

Og fantasy er netop kodeordet. Der er masser af magi – men ikke den pæne slags med tryllestave og enhjørninger. Der er ikke noget pænt over Britannia. Men i stedet ses menneskeofringer og creepy druider, der kan hypnotisere folk til at skære hovedet af deres venner.

(Foto: Britannia/HBO Nordic)

Et rodet syretrip

Britannia er ikke fantastisk. Men den er heller ikke dårlig. Historien er interessant, især hvis man kan lide genren. Og lige så snart man har hørt temasangen, bliver man klar over, at her er en serie, der er lidt anderledes. Det er ikke et bombastisk klassisk tema, men derimod Hurdy Gurdy Man – en folkesang fra 60’erne. Sangen sætter stemningen, og der er faktisk lidt syretrip over Britannia. Serien er rent ud sagt vildt underlig, og til tider er den også ret rodet. Men jeg blev alligevel fanget.

Det er svært at beskrive handlingen i Britannia, for der er et stort persongalleri og mange forskellige sideløbende historier. Men hovedtemaet er som sagt Roms invasion, og den romerske general Aulus Plautius er en af hovedpersonerne – selvom man kun får meget lidt at vide om ham. Han spilles udmærket af David Morrisey på en måde, så man som seer hele tiden har på fornemmelsen, at der er noget, han skjuler. Hvis Britannia skulle få en sæson 2, bliver vi nok nødt til at få lidt mere at vide om ham – ellers bliver det trods alt for hemmeligt det hele.

Druiderne er omtrent så besynderlige, som de kan være, i Britannia. Fokus er på den uhyggelige og stærkt arrede Veran, der bestemmer over alt og alle (fx kan han beordre en konge til at ofre sig selv i et af de mange ritualer), og på Divis (spillet af Nikolaj Lie Kaas), der er blevet smidt ud af druideklubben, fordi han er blevet besat af en ond gud. Den lader vi lige stå lidt.

Druiderne har grumme magiske kræfter, og det er svært at finde en lighed med Merlin og Miraculix. De romerske soldater ryster i bukserne ved tanken om dem – fx er de bange for at se dem i øjnene (og det har de god grund til at være). Igen er det hele ret mærkeligt. Men hvis du går ind til det med den rigtige indstilling, hvor du glemmer alt om Game of Thrones og alle andre serier, du nogensinde har set (sat på spidsen), så kan Britannia noget. Den tør være anderledes.

(Foto: Britannia/HBO Nordic)

Et virvar af mærkelige personer

Kelterne er opdelt i stammer, som indbyrdes er i krig, og de virker ikke specielt interesserede i, at romerne er ankommet. De bruger dem mest som brikker i deres egne politiske spil. Der er flere interessante personer blandt kelterne, søskendeparret Kerra og Phelan er blandt de bedste. Phelan har en kone, som er lånt ud til en fremmed (de nærmere omstændigheder er svære at forklare, for det er også ret mærkeligt), og Kerra, som er en rigtig krigerprinsesse med langt rødt hår, sjove tatoveringer og langbue, er blevet forvist af sin far, fordi hun gerne ville lære at læse (igen, se serien for at forstå). Begge er de interessante, og jeg blev egentlig fanget af deres historier – men det kræver som sagt, at man går ind til serien med åbne øjne.

Til sidst er der Cait, som er en 12-årig pige, hvis søster bliver slået ihjel af romerne. Hendes far bliver taget til fange. Men Cait har ben i næsen og følger efter romerne for at befri sin far. Hun er også en spændende karakter og en af de få, som er til at forstå.

Britannia er rodet, og derfor er denne anmeldelse nok også lidt rodet. Den kunne godt være en af de serier, der finder sig selv i sæson 2, hvis der kommer sådan en (og rygterne siger, at der allerede arbejdes på netop dette). Den har meget af det, der skal til for at blive rigtig god – gode skuespillere og flere interessante handlingsforløb. Men den er mærkelig. Hvis du er til helt traditionelle historier med letforståelige karakterer, er dette ikke en serie for dig. Hvis du gerne vil se den, fordi du savner Game of Thrones, så lad være. Britannia er en serie for de af os, der gerne vil se noget anderledes – og som måske ligefrem godt kan lide det mærkelige. Den får 4 stjerner af mig. Fordi jeg håber på mere mærkeligt tv i fremtiden.

Læs også: Mere Game of Thrones på vej… om lang tid

Læs også: Rom invaderer Britannien!

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *