Anmeldelse af Carnival Row
Det er ikke det nye Game of Thrones, men det behøver det heller ikke at være.
Vi følger en mand, Philo (Orlando Bloom), mens han forsøger at opklare mord på Carnival Row, der er den usømmelige del af The Burgue– især mord og usædeligheder imod Pix-folket, nemlig feer. Derudover gemmer han selv på en kæmpe hemmelighed, der er i fare for at blive opdaget, da hans gamle elsker, Vignette (Cara Delevingne) kommer til The Burgue, og opdager, at han stadig er i live – og ikke døde i krigen, som hun havde fået fortalt.
Vi følger også en aristokratisk familie (spillet af Jared Harris og Indira Varna), der kæmper med at få deres søn tilbage og en duo af søster og bror, der forsøger at overkomme deres egen racisme mod other-folk, også kendt som eventyrvæsener.
Vignette og Philo er de to hovedpersoner, der helt klart bærer historien. Vignette har siden krigen mellem mennesker og feer, smuglet feer til The Burgue, for at forsøge at give dem et bedre liv – inden da, var hun vogter over et helligt bibliotek, hvor feernes historier – og alt, hvad deres verden og tro bygger på – bliver opbevaret. Hun kommer derefter til The Burgue selv, og ender i et takkeløst job som hushjælp til Imogen Spurnrose (Tamzin Merchant), der både er racist og dum som en dør. Philo er en soldat, der er blevet politimand, som efterforsker nogle grusomme mord på feer på Carnival Row, og forsøger at glemme Vignette, som han efterlod under krigen – hans eneste, stor kærlighed. Han har forståelse overfor feerne og det, de møder i hverdagen, og vil bare gerne have retfærdighed for dem.
Plottet er godt skruet sammen og overraskende dybdegående i sin egen mytologi – man får forklaret alting, og historierne, der binder plottet sammen, er yderst godt skrevet og udført. Der er klare inspirationskilder gennem hele serien – og det er naturligt, at man først og fremmest ser Game of Thrones, men det gør ingenting for selve historien, da inspirationen først og fremmest kun fremmer udseendet og plottet af Carnival Row – derudover, så er Sherlock Holmes også en stærk inspirationskilde, samt virkelige historier som Jack The Ripper, og når det hele bliver sammensat, så giver det et overflod af skønne omgivelser, gennemført historie og et plot, der i sidste ende er fantastisk sammensat og veludført.
Endnu bedre er subplottet med racisme og håndteringen af den; der er masser af ting, der kan trækkes i en lige linje mod virkelighedens verden, og det formår at gøre selve historien så meget rigere og dybdegående.
At det hele foregår på et tidspunkt, der alt i alt minder om det Victorianske London og samtidigt det 7. århundredes idé om, hvordan et eventyrland kunne se ud, gør det kun bedre – Tirnanoc (feernes land), hvor Vignette kommer fra, er både mørkt, dystert og koldt, men spækket med folkefortællinger, feer med smukke, store vinger og sindssygt smukke begravelsesritualer.
Alt i alt er historien, Carnival Row forsøger at fortælle, enormt godt fortalt – og omgivet af myter, folkefortællinger og fantastiske sammenføringer af virkelighedens overleveringer og deres egen mytologi.
Visuelt er det en enormt smuk serie; det er svært at komme på niveau med fx Game of Thrones, men de har gjort deres bedste. Farverne er sammensat til at give en bizar, victoriansk stemning, der virkelig afgør, om man er investeret i serien.
Udover det, så er effekterne fantastiske – specielt vingerne på feerne er enormt flot udført, og er kæmpe store, og man kan godt mærke, at de har smidt en god slat penge efter lige præcis det. Der er nogle områder, hvor det kunne have været bedre (host, host varulve host host), men det er små områder, og det kan nemt ses bort fra, når resten er så smukt udført.
Lyden er også noget, man virkelig lægger mærker til – soundtracket er eminent og gennemført, og hver gang man hører noget af det, så bliver man med det samme transporteret videre til et andet sted og en anden tid. Det er gennemført, veludført og helt igennem perfekt til serien.
Alt i alt leder de 8 afsnit flot op til finalen, og der er kun små steder, hvor der måske er hængepartier; det betyder ikke, at serien ikke er gennemført – hængepartierne bliver (forhåbentligt) sat sammen i anden sæson.
Der er faldgruber, der skærer lidt i øjnene – for det første er det svært at se bort fra den tydelige inspiration fra Game of Thrones, og der er steder, hvor historien måske bliver lidt tynd eller forvirrende, men for det meste bliver alle de ting forløst i senere afsnit.
Det er helt klart en fantastisk serie, der fortjener at blive set. Skuespillet er i top, og Orlando Bloom finder sig til rette i endnu en eventyrs-rejse, der virkelig passer hans skuespilstil – og selvom jeg havde en idé om hvem og hvad Cara Delevingne var og kunne (jeg havde kun set hende i roller, der ikke gjorde hende godt), så overraskede hun positivt som Vignette - en karakter med seriøse ben i næsen.
Udover det, så var det fedt at se blandt andet Jared Harris (kendt fra Chernobyl) i en eventyrrolle, der virkelig gør ham godt – især med sin modpart, Indira Varma (kendt fra Game of Thrones), der virkelig spiller godt op mod ham – og de fungerer i den grad som et fantastisk par.
Alt i alt så bør man se Carnival Row – det er en serie, der virkelig har mange facetter, og den kan så enormt meget. Om ikke andet, så burde man se den for Orlando Bloom i hans rette element og for at få sig en ny eventyrserie, der kan bringe noget helt andet på bordet.
Du burde se serien hvis: Du er til eventyr, myter, folkefortællinger, smukke visuelle set, godt CGI, fantastisk skuespil, dybe historier og episke omgivelser.
Læs også: Anmeldelse af The Terror: Infamy (sæson 2)
