Anmeldelse af Dark Tourist

(Foto: Dark Tourist/Netflix)

Har du nogensinde hungret efter at se en skruppelløs lejemorder i øjnene eller deltage i en dødekults festligheder? Hvis du kan svare ja til ovenstående er begrebet om ‘dark tourism’ bestemt noget, du bør inkorporere i dit liv. Dette vovede og pulsaktiverende alternativ til camping- og storbyferien ligger i hvert fald så langt fra de ferieforeteelser, de fleste af os er vant til. Filmskaber og journalist David Farrier fra New Zealand har i Dark Tourist fra 2018 – som du kan se på Netflix – sat sig for at gå i kødet på dette fænomen, hvis popularitet tilsyneladende er støt stigende.

I seriens første episode Latin America har Farrier indstillet sit fokus på to store destinationer inden for ‘dark tourism’: Først er han i Colombia, hvor alle lokationer og historier omkring den afdøde narkobaron Pablo Escobars liv kan malkes økonomisk, og siden tager han til Mexico City, hvor han besøger en teatralsk dødekult.

(Foto: Dark Tourist/Netflix)

Det første afsnit af Dark Tourist er faktisk meget betegnende for serien. Med hensyn til besøgende i både Colombia og Mexico går Farrier til ‘opgaven’ med en sund og klar skepsis. Man kan mærke, at han naturligvis ønsker at forstå det fænomen, han står overfor, men ud fra en umiddelbar kritisk forforståelse. På rejsen til Colombia – og særligt i mødet med Escobars tidligere hitman og den pengemaskine der omgiver hele Escobar-tourismen – bekræftes han i denne skepsis. Han forlader landet med en følelse af, at ‘dark tourism’ – hvis forholdene i Colombia er paradigmatiske for dette begreb – er en surrealistisk og nærmest amoralsk beskæftigelse.

Læs også: Anmeldelse af Narcos sæson 3

Anderledes forholder det sig dog når det kommer til besøget hos dødekulten. Hans forestilling om at møde en gruppe mennesker, der tilbeder ondskab bliver gjort til skamme, og han møder i stedet en flok  mennesker, som benytter en fejring af (og bevidsthed om) døden som psykologisk og social funktion. Så selvom personerne i Mexico er klædt ud, var sceneriet i Colombia faktisk i højere grad et teaterstykke, og turister der besøger kulten i Mexico kan – fornemmer man – rent faktisk ende med at lære noget om sig selv og livet.

(Foto: Dark Tourist/Netflix)

I de resterende afsnit af serien – der består af 8 afsnit på ca. 40 minutter – oplever Farrier blandt andet så eksotiske touristattraktioner som atomulykkeramte områder, en forladt ø i Japan og forbudt by (Famagusta på Cypern), mordet på JFK, en seriekannibals hjemby, menneskelige vampyrer, 2. verdenskrigs-scenerier, det kontroversielle land Myanmar, Voodoo, dommedagsforestillinger og Charles Mansons (penne)ven. På denne rejse møder han alt fra grådige og pengegriske bagmænd over (ekstremt) nørdede entusiaster til virkelighedsfjerne eksistenser.

Hvis man kender den britiske dokumentarist Louis Theroux, og kan lide hans dokumentar-projekter, så vil man formentlig også nyde Dark Tourist. Mansons penneven fra sidste episode italesætter pudsigt nok denne forbindelse. Ikke bare med hensyn til mørke temaer ligner Theroux og Farriers produktioner hinanden – de fremstår faktisk også både fysisk og attitudemæssigt meget ens. Når det er sagt, mener jeg, at Theroux er lige en tand mere hardcore i sin tilgang til sine emner. Han stiller frygtløst de mest nærgående spørgsmål til mennesker, man ikke har lyst til at stille nærgående spørgsmål, og man fornemmer konstant, at der er mere på spil hos Theroux, end hos Farrier. Men måske er dette naturligt og forklaringen banal: Theroux undersøger og prøver at forstå de konkrete mennesker, han står overfor, hvor Farrier i Dark Tourist søger at favne alt hvad begrebet ‘dark tourism’ er og kan være. Ambitiøst og beundringsværdigt, men et svært projekt, der måske gør, at man aldrig når helt i dybden med hver enkelt ‘sag’.

(Foto: Dark Tourist/Netflix)

På trods af netop skrevne pointe, er jeg faktisk glad for serien. Jeg var underholdt og fascineret hele vejen igennem. Og hvad finder Farrier ud af? Jeg tror, at det mest karakteristiske som vi finder ud af om dem, der dyrker ‘dark tourism’ er sammenfattet i noget Farrier siger til sidst i et af afsnittene: At opleve disse ting, får ham til at føle sig mere levende. På samme måde nævner en af de mænd, der deltager i 2. verdenskrig-reenactment: “Lying on a beach in the Caribbean doesn’t really do it for me”. Måske er det netop det, der er attraktivt ved ‘dark tourism’. Og hvis dette er sandt, er fænomenet måske et symptom på en hverdag, der for de fleste af os er blevet alt for forudsigelig og nærmest gør os til levende døde. Du kan jo se Dark Tourist og se, om denne måde at rejse på, kan tilføre noget til dit liv. God fornøjelse!

Se trailer til Dark Tourist her:

Læs også: Anmeldelse af Wild, Wild Country

Læs også: Anmeldelse af Evil Genius

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *