Anmeldelse af Devs

Jeg har set den suveræne DevsHBO Nordic. Der er ingen grund til at pakke det ind, når hele holdet bag en ny serie rammer plet, og det gør de her. Bagmanden er Alex Garland, som jeg kommer tilbage til om lidt, men det hele fungerer i Devs. De komponenter, der skal være på plads, er på plads, og som overbygning tager Devs et sæt filosofiske tanker med, som du kommer til at forholde dig til. Det er dybt og urovækkende, men udrulles som en ret naturlig fortælling, der letter forståelsen i stedet for at komplicere. En simpel historie om en håndfuld mennesker, der står midt i noget ufatteligt.

Foto: Devs/HBO Nordic

Jeg bliver nødt til at undgå plottet i denne anmeldelse. De drejninger, historien tager, de indsigter og de overraskelser, der kommer, er vigtige at holde hemmelige. Afsættet er et mord, og derfra føjer handlingen en nøje afmålt balance, der ikke tåler afsløringer. Så for at forstå kvaliteten kigger jeg i stedet lidt på Alex Garlands som auteur og især på æstetikken i Devs.

Før Devs

Hvis du har set de to spillefilm Ex Machina og Annihilation, er du godt med. Det er to tidligere Alex Garland-fortællinger, der peger i retning af Devs. I begge film møder et menneske noget fremmed. I Ex Machina er det fremmede en robot, et dragende kunstigt menneske. Person oplever maskine, der oplever person. Der flirtes og afsøges grænser. Hvordan ser et menneske et kunstigt menneske, der synes utrolig tæt på det ægte. En slags filosofisk fintfølende Westworld, kan man kalde det. Og en fortælling, der leger med forestillingen om det guddommelige.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Westworld sæson 3

I Annihilation, der ligger på Netflix, er det igen et undersøgende og sansende menneske, der møder det fremmede. Denne gang er der måske besøg fra rummet. I en Heart Of Darknes-lignende fortælling skal en ekspedition af kvinder ind i et område af en jungle, der er indtaget at noget mystisk. Det viser sig at være en ret invasiv oprindelse, der ligger bag. Ret originale og uhyggelige optrin bliver fremdriften. Igen ser det ud til, at Garlands projekt er at sætte det oplevende og åbne menneske over for det fremmede og helt ukendte. Og igen behandles oprindelse og det guddommelige.

Lily og Amaya

Tematikkerne smitter af på serien Devs, hvori det er mødet med fremtiden og teknologien, der skal opleves og sanses af et menneske. Hovedpersonen i Devs hedder i symbolsk forstand jomfrueligt nok Lily. Hun er programmør hos det meget succesfulde IT-firma Amaya. Hendes kæreste forsvinder efter et pitch i Amayas udviklingsafdeling, der hedder Devs, som en art forkortelse af developments. Hun lugter noget uldent og går med nærmest frygtløst sind ind i opklaringen, der omfatter ret få personer. Ærlighed og hemmeligheder afløser hinanden, og alt trævles op med utrolig præcis finesse gennem hele fortællingen. Overraskelserne begynder hurtigt og er fordelt helt perfekt til sidste scene.

Foto: Devs/HBO Nordic

Tilbageholdenhed er et tydeligt Garland-greb. Der siges meget lidt i Devs, sidehistorier eksisterer næsten ikke, og castet er næsten småt nok til en kortfilm. Fedtet er skåret væk alle steder, hvilket er meget effektivt til at fremstille og give plads til en ret kompliceret idé. Det gør også, at man er på stikkerne og lægger mærke til alt. Jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at alt havde betydning, og det havde det. Hver person og hver replik bliver brugt. Devs bliver dermed enormt intens og omsluttende. Jeg var utrolig hurtigt helt inde fiktionen i hver episode.

Den symbolske scenografi

Amaya er navnet på firmaet, der ligger i Silicon Valley. Deres succes bygger på at være først og bedst inden for kvante-computere. Vi forstår, at der er blevet tjent store summer på denne teknologi. Amaya er også navnet på datteren til grundlægger og ejer af firmaet, Forest. Igen er symbolikken på plads i navnet på den mystiske og formørkede Forest. Der ligger et tab og et enormt traume gemt i datterens navn og en højhushøj glasfiber-udgave af hende våger over firmaets bygninger ude i den smukke skov. Mindet om hende rager op med sin kunstighed midt i den ægte smukke skov, midt i faderens sind. I skoven er der stier mellem afdelingerne. Disse oplyses af cirkelformede lysarmaturer, der smukt som svævende glorier oplyser og beskytter de ansattes vej rundt. Skoven byder også på mord, så dobbeltheden ligger i scenografien, hvor det hellige og det modbydelige går tæt hånd i hånd.

Guldet inderst inde

Devs er en tyst omgang med utrolig smukke billeder. Stilen er tydelig, men grebene ændrer sig fra episode til episode. Nogle gange åbnes der med abstrakte grynede billeder, der giver mening for handlingen. Nogle gange med udviskede hemmeligholdte sekvenser, hvor de meget malende lydflader tager over. Vi får fortællingens filosofiske ideer præsenteret i forklarende billeder, nærmest på metaplan. Og så får man et endda et lille kammerspil i en episode med fire personer i samme en location i 55 minutter. Vovet og smukt.

Foto: Devs/HBO Nordic

Castingen er overraskende og helt, helt rigtig. Skuespillet er intenst og rasende præcist. Instruktøren har haft stort mod og overblik. Og så er der et produktionsselskab, der har givet lov til denne række meget vellykkede satsede greb. I midten af denne miniserie, vist i scenografi, plot og sind lyser det smukkeste guld. Hjertet er beklædt med gylden ondskab og sorgtynget besættelse. Der går lang tid, før jeg er færdig med at tænke Devs til ende.

Fakta om Devs

Instruktør og manuskriptforfatter: Alex Garland
Medvirkende: Sonoya Mizuno, Nick Offerman, Alison Pill
Antal afsnit: 8
Land: USA
Produktionsår: 2020
Dansk premieredato: 6. marts 2020
Dansk streamingtjeneste: HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Brews Brothers

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *