(Foto: Firefly/20th Century Fox)
For ikke lang tid siden sad jeg til julefrokost med redaktionen fra Vi Elsker Serier. Når en flok serienørder som os mødes, så er der naturligt nok et samtaleemne, der fylder meget, nemlig: Hvilke serier har i andre set, som jeg skal se?
Jeg er, som læsere af mine artikler ved, mest til serier om superhelte, rumskibe og den slags eskapisme, så jeg faldt lidt udenfor i samtalen om True Detective, American Horror Story og Black Mirror. Men da jeg på et tidspunkt sådan lidt tilfældigt sagde ”nå, men Firefly har I jo alle sammen set…” blev jeg mødt med fire par øjne der så forvirret på mig. ”Det er løgn,” sagde jeg med et grin…”I har da set…?” Men det var tydeligt at det havde de ikke.
En kold hånd lagde sig om min mave. Ganske vist er det over 14 år siden Firefly blev sendt – men alligevel! Den er jo kendt over hele verden som den mest savnede serie! Joss Whedons mesterstykke. Eller som et internet meme udtrykker det: ”14 og en halv times lykke – et helt livs abstinenser!” Har folk i Danmark virkeligt glemt Firefly?
Det kunne jeg ikke sidde overhørig. Derfor styrtede jeg hjem til computeren og i tilfælde af, at der faktisk er en tre-fire stykker derude som ikke har set serien, kan I nu få at vide, hvorfor I uden tøven skal finde den. Resten af jer kan bare smile overbærende, og tænke på dengang I så den første gang.
(Foto: Firefly/20th Century Fox)
Som nævnt i overskriften har Firefly lånt en del fra Han Solo i Star Wars. Serien handler om en fragt/smugler/småkriminel kaptajn og hans besætning på skibet Serenity. Baggrundshistorien er, kort fortalt, da Jorden ikke længere kunne huse menneskene, valgte de at forlade den og søge nye steder at bo. Det fandt de i et område med en masse planeter, sole og måner, som i daglig tale kaldes ”The ’Verse,” og her har de opbygget en civilisation som i høj grad minder om USA i det vilde vesten-tiden. På kerneplaneterne bor de rige, de magtfulde og den slags, og her er civilisationen meget high-tech. På de ydre planeter er det heste, seksløbere og knytnæver, der tæller.
Malcolm ”Mal” Reynolds og hans besætning er ikke specielt helte-agtige. Ganske vist har flere af dem været soldater i den krig, der blev udkæmpet mellem kernen og de ydre planeter (lidt som borgerkrigen i USA, og ligesom i borgerkrigen tabte syden/de ydre planeter til norden/kernen) men nu lever de af smugleri, tyveri og lidt passagertransport af og til. I den første episode kommer de da også på kant med loven, fordi de har fået noget med om bord de slet, slet ikke skulle have haft: To flygtninge fra Alliancen, som regeringen nu hedder. Den ene er en synsk pige som er blevet lavet til et levende våben af skruppelløse regeringsfolk. Nu må Mal og hans folk pludselig selv flygte, og den historie kører som baggrund hele serien igennem, selvom der hele tiden kommer nye historier til. Hver episode er nemlig en afsluttet fortælling, på samme måde som i Joss Whedons andre serier, Buffy og Angel, men en lille del af den store sæsonfortælling.
Det, der gør Firefly så unik er dels den blanding af science fiction og western, som historien består af, men dels også de fantastisk spændende karakterer. Hvis jeg skal tale lidt om begge ting, så er blandingen af de to genrer en genistreg. Der er noget fantastisk realistisk over følelsen af de fjerntliggende planeter, hvor seksløberen taler og folk rider på heste, selvom der er både rumskibe og flyvende biler andre steder. Dagligdagen for det almindelige menneske er bare ikke så påvirket af, hvad der sker ude i universet… Det er vigtigere at få drevet køerne hjem til aftenmalkningen! Det kan være så godt skrevet, at man i enkelte øjeblikke helt glemmer, at der er science fiction indblandet, og i næste øjeblik ser man så et eller andet (det kan være et kraftfelts-vindue eller en flyvende scooter!), og så husker man, at det ikke er en western. Samtidig Whedon gjort meget for at sproget skulle virke realistisk. Han har nemlig taget konsekvensen af, at Kina og USA er de to største magter i Alliancen. Alle taler et sprog, der er krydret med kinesiske bandeord og vendinger. Det er samtidigt en smart måde at omgå den amerikanske TV-censur, der ikke tillader at man bruger ord som ”fuck,” ”shit” og lignende i TV serierne. I stedet bruger de sætninger som: ”FAY-FAY duh PEE-yen!” (En bavians røvhul!), ”Liou coe shway duh biao-tze huh hoe-tze duh ur-tze” Åndsvage søn af en savlende luder og en abe), og min personlige favorit: ” Da-shiang bao-tza shr duh lah doo-tze!” (En elefants eksplosive diaré!).
(Foto: Firefly/20th Century Fox)
Den anden ting, der gør serien fed, er som sagt karaktererne. Mal Reynolds selv er en meget spændende mand, som hverken er særlig god eller særlig ædel, men samtidig har en enorm loyalitet og æresfølelse, især overfor sin besætning. Der er ikke grænser for, hvad han vil gøre for sine folk, hvis de er i knibe, ofte med store personlige tab til følge. Med på skibet har han sin næstkommanderende Zoe, en amazone-agtig kvinde der var hans underordnede under krigen, og som stadig vil gå i døden for ham. Hendes mand er pilot på skibet, og er en lidt barnligt drenget fyr i Hawaiiskjorte ved navn Wash. Jayne, en stor og muskuløs Arnold-type er deres muskelkraft og skydeekspert, og i maskinrummet bestemmer den unge, nuttede pige Kayleigh, som er en fantastisk blanding af super nuttet og ekstremt kompetent mekaniker. Med ombord, men ikke en del af besætningen, finder vi Inara, en såkaldt ”companion,” som har lejet den ene af skibets to rumfærger. En companion er en form for geisha, som rejser rundt og har sex og samvær med højtstående og velhavende folk. De er trænet både i forskellige former for kunst og kultur, og i diverse selvforsvar og våbenteknikker, så hun er heller ikke sådan at bide skeer med, og hun og Mal har et meget specielt forhold til hinanden. En af den slags forhold, hvor de begge to er meget tiltrukket af hinanden, men aldrig ville kunne sige det.
I den første episode kommer der et par passagerer om bord – den førnævnte synske pige River og hendes bror Simon, der har befriet hende fra regeringen, samt præsten Book, som også har mere gemt i sin fortid end man umiddelbart skulle tro. De tre bliver derefter også en del af besætningen, og i resten af serien følger de med Mal og hans folk.
Alle karaktererne er så levende og har så utrolig god kemi, at man kan sidde og bare se dem snakke med hinanden, og stadig være underholdt. Det er tydeligt for enhver, at skuespillerne har haft en fest med at lave serien, og lever sig 100 procent ind i deres roller. Flere af dem er siden blevet kendte i større format (Nathan Fillion, som spiller Mal, fik fx stor succes med serien Castle) men i denne serie var de forholdsvis ukendte og friske ansigter.
Serien var allerede fra starten meget populær blandt science fiction-fans (og Joss Whedon-fans!) og man kan spørge sig selv, hvorfor en så genial serie kun fik 14 afsnit? Svaret er at Fox Studios, som serien blev lavet til, gerne ville af med Joss Whedon. Han havde på det tidspunkt flyttet Buffy over til et andet netværk, og han havde aldrig været særligt populær hos ledelsen i studiet. Rygtet siger, at de bad ham lave Firefly som den tredje og sidste serie, han havde kontrakt på at skabe for dem, og så bevidst kørte den i sænk for at slippe af med ham. Hvorvidt det er sandt, står hen i det uvisse. Men faktum er, at de efter at have set den halvanden time lange pilot fortalte ham at han skulle lave en ny, og at han fik otte dage til det! Joss gjorde det, men resultatet (episode nummer tre, The Train Job) er seriens absolut svageste. Efter serien fik undervældende seertal, ifølge Fox, begyndte de at flytte rundt på afsnittenes sendetid, byttede lidt om på rækkefølgen (selvom de er afsluttede, er der som sagt en overordnet historie) og lukkede til sidst med god samvittighed serien efter episode 10. De sidste fire episoder blev ikke sendt på TV, men kom først da DVD-boksen blev frigivet.
Da serien kom på DVD blev den en enorm salgssucces. Bokssættet med de 14 episoder er solgt i store oplag, og Fox begyndte langsomt at indse, at de måske havde skudt sig selv i foden. Tre år senere, og efter massivt pres fra de mange fans, fik Whedon lov til at lave en form for afslutning på serien, som jo ikke havde fået noget der mindede om en slutning, selv med de tre manglende episoder. Det blev til filmen Serenity i 2005, som viderefortalte historien efter sæsonens afslutning, og selvom den ikke decideret sluttede serien af, gav den dog alligevel en form for afslutning for flere af karakterernes vedkommende.
Jeg kan ganske enkelt ikke anbefale serien nok. Serien kan streames flere forskellige steder, men husk at få filmen med – ellers sidder man tilbage med en lidt tom fornemmelse. Bokssæt både med og uden film kan også fås på DVD og Blu-ray.
Den dag i dag er Firefly stadig en af de serier, der får mest omtale – selv 14 år efter den blev afsluttet. Den har fået nyt liv i tegneserier, hørespil, brætspil, romaner og et rollespils-system. Fans håber stadig på, at holdet går sammen igen og laver et eller andet.
I december 2017 købte Disney Studios Fox Studios, og dermed har Disney også rettighederne til Firefly. Måske vi fans alligevel kan håbe på, at der igen sker noget, ude i mørket i The ’Verse?
Læs også: Historien om Star Trek – kort fortalt
Læs også: Anmeldelse af Justified
