Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af Hunters

AfFreddy E. Silva
5. juni 2020
Foto: Christopher Saunders / Amazon Studios

Del artikel

Endnu en sur italiener? Da jeg var ung, var jeg dedikeret Al Pacino-fanboy. Mandens bedste præstationer i min optik var Godfather-trilogien, Scarface, En duft af kvinde og City Hall. Jeg fordybede mig i hans intensitet og jublede hver gang, han kom med en af sine famøse, koleriske udbrud. Han stod på en piedestal blandt skuespillere i mange år, indtil jeg en skæbnesvanger dag læste en anmeldelse, der beskrev én af hans præstationer som "endnu en sur italiener".

Den beskrivelse satte sig fast hos mig. Jeg genkaldte mig alle hans roller igennem tiden, og jeg observerede et ensartet mønster i hans karakterer. Jeg kunne pludselig kun se, at han rigtigt nok spillede "den sure italiener" hver eneste gang (trods han var cubaner i Scarface).

LÆS OGSÅ: 5 serier, der burde være stoppet før tid

Samme skepsis indfandt sig, da jeg skulle se HuntersAmazon Prime Video. Skulle Al igen portrættere den samme type?

Men allerede efter første afsnit blev min tvivl gjort til skamme, og jeg kunne atter fryde mig over, at Al Pacino er blandt vor tids bedste. Og i denne omgang deler han endda rampelyset med en håndfuld nyere stjerner, der skiftes til at brillere med fine præstationer.

Jagten på krigsforbryderne


HuntersPercy JacksonFurysafta

Hans liv tager dog hurtigt en drastisk drejning, da han hjælpeløst bevidner sin safta blive skudt på klos hold og dræbt af en skummel indtrænger. Denne begivenhed fører til Jonahs møde med rigmanden Meyer Offerman (Al Pacino), som er en gammel ven af bedstemoderen samt til den videre afsløring af, at Ruth var involveret i mere end blot at bage kreplach. For det viser sig nemlig, at Ruth havde opsporet en fuldblods-nazist, der med ny identitet levede skjult i staterne. Denne opdagelse var grunden til, at Ruth myrdet.

I samme åndedrag får vi præsenteret Biff Simpson (Dylan Baker fra bl.a. The Americans og Spider-Man-trilogien), som er en højtstående amerikansk embedsmand fra Udenrigsministeriet. Allerede i seriens første minutter afsløres han som undercover-nazi, og sagen er tydelig: Nazister i tusindvis lever i eksil i USA efter at være flygtet fra henrettelse i kølvandet på Anden Verdenskrig.

Jonah erfarer, at både hans rare safta og Meyer Offerman viede deres liv til at jagte og dræbe disse forbrydere, og Meyer har med sine monetære ressourcer stiftet et hold, der skal hjælpe ham med at fuldføre opgaven. Denne brogede forsamling af unge som gamle, jøder og ateister, har det til fælles, at de alle hader nazier – og de vil indledningsvist ikke acceptere Jonah som nyt medlem.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Defending Jacob

Men Meyer, værende Ruths gamle og højt skattede ven, tager alligevel Jonah under sine vinger og tilbyder ham muligheden for at yde retfærdighed for de elleve millioner dræbte jøder under nazisternes regime.

Mens Jonah beslutter sig, kommer FBI-agent Millie Morris (Jerrika Hinton fra bl.a Greys Hvide Verden) gradvist på sporet af både jægerne, de jagede og ligeledes deres forbindelse til en af virkelighedens største hemmeligheder på amerikansk jord i tiden efter Anden Verdenskrig.

Fremragende cast i Hunters


Hunters

Som tidligere nævnt er Al Pacino eminent i rollen som Meyer. Hans accent og sporadiske brug af jiddische gloser er troværdige og er med til at understrege stemningen. Det er tydeligt, at han er castet som seriens store trækplaster, og man mistænker, at alle andre vil blegne i hans skygge. Men det er bestemt ikke tilfældet.

Unge Logan Lerman kendte jeg kun perifert som Percy Jackson fra filmene af samme navn. Jeg havde knapt bemærket ham tidligere, men han er en fabelagtig ny stjerne i Hollywood. Trods sin unge alder og erfarne medcast styrer han hovedrollen som Jonah Heidelbaum sikkert i land, og han taber os aldrig på vejen.

Josh Radnor medbringer sin kejtede charme fra How I Met Your Mother, men han skaber i Hunters en helt ny karaktér i form af den fallerede, jødiske Hollywoodskuespiller Lonny Flash. Flash er gruppens skæg-og-blå-briller-agent og fungerer ligeledes som seriens comedic relief. Sidstnævnte er ellers en trope, som jeg helst undværer, men Radnor formår at skabe tilpas afdæmpet komik i en serie med et gravalvorligt tema.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Space Force afsnit 1+2

Carol Kane (Scrooged og Gotham) har for vane at spille lettere sindsforstyrret og manisk i sine tidligere roller, men sammen med Saul Rubinek (De Nådesløse og Frasier) er de det elskelige, ældre ægtepar Markowitz; overlevere fra koncentrationslejrene og nu kodebrydere i Meyers gruppe. Disse to veteraner vinder i særdeleshed vores dybtfølte sympati og er grundpiller i hele seriens sjæl.

Kate Mulvany (The Great Gatsby) som den fandenivoldske nonne Harriet, Tiffany Boone (Beautiful Creatures) som ghettopigen med slag i og Louis Ozawa (Predators) som vietnamveteranen agerer alle tre som musklerne på holdet, og ganske som resten af castet leverer de alle solide præstationer.

Arketyper og dummefejl


Et af de svage led er Dylan Baker, der desværre – og som den eneste af nazierne – fremfører en utroværdigt pletfri sydstatsaccent, trods han er tysker og tilflytter. Oveni taler han endda et gebrokkent, amerikaniseret tysk, der antageligt skulle være hans modersmål. Baker er utvivlsomt castet på skuespil og på type, hvilket passer fint, men sproget er en grim illusionsbryder allerede fra første afsnit.

Derudover er det synd, at serieskaber David Weil ikke stoler nok på os seere til at have skabt mere tredimensionelle skurke. Han går langt for at sikre sig, at den nazistiske ideologi ikke høster sympati fra os, så samtlige nazister bliver igen-igen klicheagtige, iskolde robotter uden antydning af basale menneskelige sider. Lena Olin (Mr. Jones og Alias) gør en fin indsats for at menneskeliggøre sin rolle som oberst og leder, men desværre er hendes del af manus indskrænket til at være ubetinget ond.

Og ja, selvom de fleste er klar over, at mange nazister var grusomme monstre, der bevidst gennemførte ubeskrivelige gerninger i lejrene, så savner man som seer alligevel varierende sider af menneskene bag ideologien. I stedet ender alle skurkene som arketyper med en påtvunget ondskabsfuldhed. Selv den ene nazist, der er musikelsker, karikeres som psykisk forstyrret i sin kærlighed til musikken, fremfor måske at udstråle lidt kunstnerisk følsomhed.

Afslutningsvist lider selve plottet også af små skønhedsfejl, der sammenlagt ender med at trække ned: Vi får serveret et par åbenlyst ukloge beslutninger i veltilrettelagte planer, alene for at højne spændingen eller en Deus Ex Machina, der skaffer holdet en ellers umulig adgang forbi et firmas sikkerhedssystemer. I sig selv små detaljer, men de spolerer, hvad der ellers kunne have været et manuskript af høj kvalitet.

Castet gør den seværdig


Hunters

Og jeg skal heller ikke underkende, at sæsonafslutningen efterlod mig med et lille smil på læben over det raffinerede punktum, der bringer lovning om endnu en omgang Hunters.


Fakta om Hunters


Instruktør:
Manuskriptforfatter:
Medvirkende:
Antal afsnit:
Land:
Dansk premieredato:
Dansk streamingtjeneste:Amazon Prime Video

LÆS OGSÅ: Ny serie om Ulrikke fra SKAM

Del artikel

Læs mere omAmazon Prime Video

Andre Serier | Anmeldelser