Anmeldelse af I Am Not Okay With This
Mørk aften. Ung kvinde vakler rundt i hvid kort kjole gennemblødt af blod. Den visuelle reference til Stephen Kings legendariske Carrie er helt åbenlys i allerførste billede. Derfra hoppes der til en normal hverdag på en highschool i en lille amerikansk flække. Kontrasterne er ridset op, karaktererne kan præsenteres og handlingen kan begynde i I Am Not Okay With This.
Sydney er pigen i centrum, selvudslettende og besværet med at række ud efter sin fars selvmord et år forinden. Pengene er små, lillebroren lytter, moren er bebrejdende. Naboen er mærkelig på den lidt lækre måde. Bedsteveninden er skolens trofæ, men sød og nærværende. Sydney spejler sig i det hele, men hun afviser det forfængelige ret konsekvent. Hun spilles dejlig kantet og troværdigt nørdet af Sophia Lillis. Den lidt interessante fyr nede af vejen, Stan, der selv har bagage med hjemmefra, spilles suverænt af Wyatt Oleff – et sidekick, der skaber en flot balance i persongalleriet. De to vil jeg gerne se mere til.
Dynamikkerne og hormonerne
Trivialiteterne blomstrer på deres highschool, indtil noget overnaturligt sker med Sydney. Et kaos lurer indefra og gør ikke hendes liv nemmere eller hendes selvværd højere. Personerne omkring hende følger med i forskelligt tempi, men de skubbes væk og trækkes ind på skift og får ikke lov til at forstå hende helt. Udviklingen er i gang.
LÆS OGSÅ: Netflix afslører premieredato for The Umbrella Academy sæson 2
I Am Not Okay With This skjuler det godt, men den har en ret klassisk opbygning med en presset hovedkarakter, en masse, der skal ske undervejs, og et skolebal til sidst. Den får vist det spænd, der er i seriøsitet hos teenagere - fra fnisen, når der ryges en pind, til når monsteret derinde lukkes ud. Fra den naive usikkerhed til forældres svigt og død. Første sæson er én lang antydning vist i korte episoder, så man fornemmer sagerne, men slet ikke tales ned til. I en scene siger skolevejlederen det til Sydney: ”Skal vi vente her uge efter uge eller åbner du op?” – en fin lille metakommentar kilet ind i skoledagen.
Originaliteten svigter
Det her er ret tydeligt en indie-ungdomsserie. Udtrykket i trailer, startsekvens og reklamerne lægger op til netop det snit, og det holder stik. Den er samtidig velproduceret og almen i tematikken, så alle kan være med. Måske kan man kalde det en blød familiegyser. Det er en poppet og let tilgængelig omgang og samtidigt en dobbelt-nørdet serie med en oprigtig historie om teenagepigen, der føler sig kikset. Episoderne er korte 20 minutters sager, og der er kun 7 af dem. Der er endnu ikke annonceret en efterfølgende sæson fra Netflix’ side, men med den slutning skal der komme mere. Første sæson her ligner en optakt.
Det er svært at anmelde I Am Not Okay With This uden at skrive meget om den altoverskyggende hovedkarakter Sydney. Og dermed svært ikke at forstyrre plottet og spoile oplevelsen. Jeg kan sige, at det er en god serie for alle og især for de teens, der føler sig helt ved siden af. Det er SKAM rystet sammen med andre Netflix-produktioner som Stranger Things og The End Of The F*** World. Og så kigger Sex Education frem.
I Am Not Okay With This låner smagfuldt mange steder fra, men den støjer ikke selv nok til at stå helt på egne ben. Den valgte voiceover er anmassende i første episode, men den minimeres senere til det bedre. Musikken er lækker for os, der kan huske 80’erne. Produktionsdesignet er en ’slidt by i pænt lys’ og ret tit benyttet i genren. Originaliteten ligger i karaktererne, og der er godt mod i at lade mystikken og handlingen forløses så langsomt, som det er tilfældet. Det er andre serier, jeg kommer til at vente på med længsel, men jeg bliver nødt til at se mere her også.
Titel: I Am Not Okay With This
Instruktør: Jonathan Entwistle
Manuskriptforfatter: Jonathan Entwistle og Christy Hall
Medvirkende: Sophia Lillis, Wyatt Oleff, Sofia Bryant
Antal afsnit: 7
Land: USA
Dansk premieredato: 26. Februar 2020
Dansk streamingtjeneste: Netflix
