Anmeldelse af Idiotsitter afsnit 1 og 2

Serien Idiotsitter er kommet lidt ud af ingenting. Den handler om en kvinde, der kæmper med pengene, og som tager et babysitter-job. Derefter finder hun ud af, at hun ikke skal passe et barn, men en mega-rig kvinde, der er i husarrest (med ankelmonitor) i farmands kæmpe hus. Serien er sjov, underlig og grænseoverskridende og har – indtil videre – ret meget at byde på.

To rablende hovedkarakterer

Det er uden tvivl en serie, der inddrager surrealistisk komedie for komediens skyld, og man skal være forberedt på humor, der næsten grænser sig til det obskure og ubehagelige, men i den grad kan medbringe et eller andet. Man bliver kastet ind i handlingen, om man vil det eller ej. Selvom serien er domineret af grænseoverskridende humor og opkast (i håret), så er der en underliggende tone af, hvor svært det faktisk kan være, når man ikke føler, at ens forældre elsker en, og hvordan man bliver købt, når kærligheden ikke rækker.

Kan blive for meget

Jeg har det også svært med serier, der gør grin med date rape drugs, som der desværre bliver taget i brug i det første afsnit – men det er måske bare mig, der føler, at det rammer ved siden af. Der er så mange andre ting, man kan bruge for at få samme fortælling til at flyde, men jeg synes ikke, at det nødvendigvis er at drugge en ven.

Gene – der er den omtalte idiot – er til tider decideret ulidelig at høre på, og hendes handlinger og mønstre er delvist uforståelige, hvilket dog er en cadeau til Jillian Bells skuespils præsentation. Med denne fremstilling viser hun, hvor godt hun egentlig kan spille en karakter, der ikke har meget at byde på udover at være irriterende og halvt mentalt handicappet på de fleste områder.

Det er dog sjovt at se en serie, der gør så hårdt grin med influencer-kulturen, når Gene gerne vil være velebrity – altså en kendis, der er skabt ud fra en viral video. Det er sjovt at se, at en serie tør at trække den så langt, men ikke lave en karikatur på dem, der formår at tjene penge på Instagram og des lige. Det er forfriskende!

Billie virker også træls til tider – der er mange store armbevægelser, en masse bekymringer, underlige lyde og det er til tider på grænsen til at hive en ud af fortællingen (der også er lidt ud over det hele) – men igen, nogle gange skal det bare være obskur humor.

Det er dog fint at følge med i hendes kamp, om at finde sin plads efter, at hun er blevet uddannet, og hvor hårdt det kan tage på en at stå i gæld op til begge ører uden et job ved siden af. Det er realistisk og noget, man halvt om halvt kan relatere til. Minus at tage telefonen med en tyk, mandlig, russisk accent, når gælden ringer, selvfølgelig!

En underholdende serie

Det gør ikke rigtigt noget, når det nu er en serie, der har mere fokus på den surrealistiske humor og ikke nødvendigvis en form for sammenhængende fortælling – det gør faktisk måske nok mere, at man ender med at nyde den lidt mere, fordi man ikke skal sidde og være på dupperne hele tiden.

Jeg har kun set de to første afsnit, og jeg er lidt på vippen om, hvorvidt jeg faktisk kan lide den. Humoren er bizar, men har et eller andet, der gør serien hamrende underholdende. Der er sekvenser, jeg enten ikke forstår eller bryder mig om, men jeg kan se bort fra det, når jeg nyder afsnittene som en helhed, i stedet for at forsøge at bryde dem op.

Skuespillet er i top og kameraarbejdet, lyd og lys fungerer superfint sammen og skaber en helhed, som historien ikke nødvendigvis gør.

Afsnittene er lidt fordøjelige på 20 minutter hver, og jeg må ærligt indrømme, at selvom jeg ikke troede at det var en serie, jeg kunne nyde, vil jeg glæde mig til de næste afsnit!

Instruktør: Jeff Tomsic, Carrie Brownstein m.fl.
Manuskript: Jillian Bell, Charlotte Newhouse
Medvirkende: Jillian Bell, Charlotte Newhouse, Stephen Root m.fl.
Afsnit: 10
Dansk premieredato: 6. marts 2020
Dansk streamingtjeneste: Paramount+

LÆS MERE: Nye serier og sæsoner i marts på Viaplay, Xee og Paramount+