Anmeldelse af Le Chalet

(Foto: La Chalet/Netflix)

Tidligere på året faldt vi på redaktionen pladask for Knæleren Netflix, og nu har denne streamingtjeneste begunstiget os med endnu en stærk – og uhyggelig – fransk serie. Hvor Knæleren var en krimi-thriller, er Le Chalet (Eng. The Chalet – det tætteste vi kommer en præcis oversættelse er nok ‘Alpehytten’) en thriller, som henter en stor del af spændingen i gyserelementer og en trykkende stemning.

Handlingen i Le Chalet følger to overordnede spor.

For det første: I 1997 flytter (den skriveblokade-ramte) forfatter Jean-Louis Rodier sammen med sin kone til hendes barndomsby i bjergene med deres to børn. Jean-Louis indleder – for at sætte gang i kreativiteten – en affære med byens ene kvindelige bartender, Muriel Personnaz. Deres forbindelse, eller måske snarere bruddet mellem dem, får markante konsekvenser for Rodier-familiens fremtid.

(Foto: La Chalet/Netflix)

For det andet: 20 år senere rejser en gruppe barndomsvenner fra byen tilbage hertil, men gensynet beskæmmes hurtigt af nogle meget voldsomme begivenheder (den eneste vej tilbage til den mere civiliserede verden afskæres blandt andet), som måske burde have overbevist vennerne om, at nogen eller noget ønsker dem ondt. Før man aner det, er uheldige tilfældigheder erstattet af koldblodige mord, og mens desperationen vokser hos de tilbageværende medlemmer af rejseselskabet, opstår en begyndende mistanke: Er 1997 forbundet med 2017? Er kræfter – der har ulmet i årtier – nu på spil igen? Er landsbyen forbandet?

Le Chalet mestrer kunsten at skabe uhygge. Allerede introen er – i min verden – et lille mesterværk. En enkel melodi a la en spilledåse med tilhørende besnærende ung kvindestemme akkompagnerer billederne af et miniaturelandskab (se billede nedenfor), som ligner den by handlingen foregår i, hvor blodet langsomt flyder ned ad gaderne. Et tidligt varsel om bestialske begivenheder og en stemning, der synes både forskruet og kalkuleret på samme tid.

Et andet særligt uhyggeligt element knytter sig til stedet for begivenhederne. Da mulighederne for en nem flugt fra byen som tidligere beskrevet er umuliggjort, er lille og idyllisk bjerglandsby forvandlet til nådesløst fængsel, hvor bjergene agerer sublime fængselsmure og håbet om benådning er – om muligt – endnu mindre end for livstidsfanger. Det fungerer rigtig godt, og med tanke på seriens titel og det faktum, at begge overordnede handlingsforløb foregår samme sted – er landsbyen uden tvivl en markant ‘karakter’ i Le Chalet – på samme vis som lokalområdet er det i serier som Twin Peaks og True Detective.

Er du ikke blevet medlem af vores serieklub endnu? Støt Vi Elsker Serier med et medlemskab i dag og få vores signaturplakat til en værdi af 199 kr. med i købet. Læs mere her.
(Foto: La Chalet/Dajma mfl.)

Skuespillerne i serien gør det godt – uden at være prangende. Ros skal der dog lyde til Chloé Lambert og Philippe Dusseau – der spiller henholdsvis Philippe og Muriel Personnaz – et søskendepar, der har afgørende roller i både 1997 og 2017, og som derfor er helt centrale karakterer. Særligt Lambert spiller med nerve, sårbarhed og intensitet og jeg var overbevist fra første færd. Stærk præstation!

Når Le Chalet ikke er helt oppe at ringe, men ‘kun’ får 4 hjerter herfra, skyldes det særligt to ting. For det første, er den i mine øjne, et godt eksempel på en tv-serie, der starter og slutter godt, men som er for lang og derfor midtvejs mister en smule momentum. De 6 afsnit skulle måske være reduceret til 4, og på et tidspunkt føler man, at handlingen kører lidt i samme rille cirka halvvejs igennem. For det andet er serier, der som en del af plottet åbenlyst præsenterer to tidsmæssigt distancerede handlingsforløb, lidt bagud på point fra start. For det skulle jo virkelig være mærkeligt, om ikke der er en dybere sammenhæng med dette. Opgaven for skaberne af disse serier bliver jo så – på en raffineret måde – at balancere afsløring og tilsløring af denne forbindelse indtil det allersidste. Dette formår Le Chalet kun delvist. Men når det er sagt, er serien bestemt anbefalelsesværdig, og jeg kunne faktisk godt finde på at se den igen.

Læs også: Anmeldelse af Knæleren

Læs også: Kom med til Twin Peaks-arrangement i Aalborg 7. maj

Køb 3 af vores unikke produkter fra shoppen og betal kun for 2. Når du køber i shoppen, er du med til at støtte vores uafhængige seriesite. Se vores produkter og køb her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
Læs mere

Anmeldelse af Vikings

I samarbejde med Københavns VUC præsenterer VI ELSKER SERIER ordblindekursisters anmeldelser af deres yndlingsserier. Kursisterne er igang med et…
Læs mere