Anmeldelse af Maigret

Paris i 1950’erne. Stemningen er anspændt på grund af de såkaldte Montmartre-mord, hvor politiet – med den højt profilerede efterforsker Jules Maigret (Rowan Atkinson) i spidsen – er så rådvilde efter spor i sagen, at de umiddelbart kun har stemme-dørklokke-metoden at falde tilbage på. MaigretC More er en super fed krimi, som jeg kan anbefale til alle med en forkærlighed for mordgåder. Og her skal jeg – uden at afsløre for meget om de enkelte sager – fortælle hvorfor…

Lad os dog lige først rydde det evige Mr. Bean-spøgelse af vejen, når det gælder Rowan Atkinson. For godt nok kan visse blikke og en del mimik (naturligvis) genkendes, når man ser Atkinson som Maigret. Men lad det hermed være sagt en gang for alle: Atkinson er andet og mere end Mr. Bean – ja, han er faktisk en ganske god skuespiller for at sige det mildt.

(Foto: Maigret/Fragile Films mfl.)

Første episode – Maigret Sets a Trap – er en vidunderlig Jack The Ripper-esque mordgåde, som trækker paralleler til det engelske forlæg ved, at vi har at gøre med en morder (hvem mon det er?), der dræber en række kvinder (med ét fællestræk) i én bestemt bydel (Montmartre), mens en nærmest besat efterforsker (Maigret) er kørt fast i opklaringsarbejdet.

Den trykkede stemning i Paris er godt portrætteret og byens nervøsitet og afmagt kulminerer i en af ofrenes enkemands replik til Maigret: “Hvor var I?” (I burde have forhindret dette!) Myndighedernes desperation udvikler sig, så Maigret reelt tages af sagen, men uden om sin overordnedes viden formår han dog – via listig brug af pressen og en snedig (og yderst risikabel) fælde – at opspore en mistænkt. Men herfra hober problemerne sig op. For hvordan skal Maigret løfte bevisbyrden? Hvordan kan han bevise, at han har fanget den rette mand? For ikke så snart er den mistænkte i politiets varetægt, før endnu et mord begås…

(Foto: Maigret/Fragile Films mfl.)

Maigret’s Dead Man, som er andet afsnit i serien indledes med ikke bare ét, men to drab. Over 100 km udenfor Paris myrdes en familie, mens en mand – der over telefon giver udtryk for at have en fjern tilknytning til Maigret – først jages gennem Paris’ gader af to skumle mænd og senere findes myrdet – stukket i hjertet og med ansigtet vansiret til ukendelighed. Først nedprioriteres sidstnævnte sag (som Maigret efterforsker) med den begrundelse, at det bare er et internt opgør i underverdenen, men der går ikke længe, før vores hovedperson finder ud af, at sagerne hænger sammen, og et miskmask af skruk kvinder, østeuropæisk arbejdskraft, tortur og dansepiger skal nu udredes for, at Maigret kan finde fred.

Hvor første afsnit særligt huskes for selve mordgåden, er det belysningen af Maigrets små særheder, der gør anden episode mindeværdig. Man ser hans dybe menneskelighed og engagement, eksempelvis da vi får at vide, at i sager der rør ham ekstra meget, lader han ikke liget alene, men kører med det i bilen til lighuset, og afslutningsvis da han – via en gestus jeg ikke skal afsløre her – viser næstekærlighed overfor en morder, hvis gerninger normalt kun ville vække afsky.

(Foto: Maigret/Fragile Films mfl.)

Tredje krimigåde hedder Maigret’s Night at the Crossroads og tager sin begyndelse hos en jødisk juveler fra Antwerpen i Belgien – Isaac Goldberg -, som en aften tager afsted til et lyssky møde i håbet om en bedre fremtid for sig selv og sin familie. Med ganske modsat resultat findes han dagen derpå i garagen hos en dansker – Carl Anderson – der holder sin søster indespærret og har ar i hele den ene side af ansigtet. Anderson er derfor hurtigt i Maigrets søgelys, og han fremstår beregnende, kold og kynisk. Men er Andersons navn virkelig Anderson? Og hvilken forbindelse har en eksildansker i Frankrig til en jødisk juveler fra Belgien? Disse spørgsmål og flere hober sig op, og jeg mener, at Maigret’s Night at the Crossroads er virkelig en af seriens stærkeste episoder.

Man ser desuden i endnu højere grad end tidligere Maigret træde i karakter i forhold til den altid tilstedeværende kritik fra egne rækker. Hvor han tidligere gjorde ‘oprør’ i det skjulte ved at trodse ordrer og gå egne veje, stiller han nu mere direkte op for sine holdninger og lader folk vide, at det er ham, der leder efterforskningen med de metoder, han finder bedst. Dette klæder karakteren Maigret.

(Foto: Maigret/Fragile Films mfl.)

I den – på nuværende tidspunkt – sidste episode af Maigret er vi tilbage, hvor vi startede i afsnit 1 – nemlig i Montmartre i Paris. Maigret in Montmartre omhandler mordene på en ældre ‘grevinde’ med både nye sår fra morfinmisbrug og ældre brændemærker (der måske er påført under tortur) og på den unge og erotiske show-pige Arlette. Sagen trækker tråde helt ind til Maigrets eget hold af efterforskere og helt ud til Boulogneskoven, hvor trækkerdrenge tager hen for at tjene til dagen og vejen. To personer fra to umiddelbart adskilte verdener deler altså samme skæbne, og det er naturligvis Maigret, der for at løse mysteriet skal fastslå sammenhænge, motiver og gerninger. Som tidligere benytter han menneskelig lokkemad i opklaringsarbejdet, og denne umiddelbare villighed til at sætte menneskeliv på spil er en paradoksal modpol til den føromtalte empati og omsorg, han ofte udviser. Afsnittet – og dermed sæson 2 – slutter med en sjældent dramatisk skududveksling, hvor Maigret er indblandet. En værdig finale!

Stilen i Maigret minder om de klassiske europæiske krimier og det er da heller ikke overraskende, da serien bygger på den belgiske forfatter Georges Simenons berømte krimier. Jeg ser ligheder med den engelske krimi – en fransk Inspector Morse – men tempoet i Maigret er noget højere end i serien om den gnavne efterforsker fra Oxford, hvilket klæder genren og giver de antikvariske aspekter ved historien om Maigret et friskt pust. Historierne er desuden både spændende og godt skruede sammen – og sammen med overbevisende skuespilpræstationer, er der lagt i ovnen til, at Atkinsons Maigret kan blive en moderne klassiker.

Man kunne selvfølgelig altid ønske sig, at folk talte fransk, når handlingen rent faktisk foregår i Frankrig, og særligt når personerne skal forestille at være franskmænd. Men jeg regner ikke dette som et decideret minus ved Maigret. Dertil er serien for god, og vi er blevet så vant til denne måde at lave film og serier på, at man efter et kvarters tid har lagt dette til side, og bare nyder gåden, miljøet og Maigret. 5 ud af 6 tv-hjerter herfra. Men skynd dig hvis du vil se serien! De 2 sæsoner og i alt 4 afsnit er nemlig desværre kun tilgængelig på C More til 29. juni.

Læs også: Aktuelle serier på C More i juni

Læs også: Vores hyldest til de 5 bedste engelske (farmor) krimier

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *