Anmeldelse af Sick Note

Årh, altså. Jeg havde sådan glædet mig til at se en sjov, spændende og britisk satirisk serie, og satte mig forventningsfuld ned i sofaen – med popcorn og et åbent sind – for at se et af Netflix’s seneste skud på stammen, Sick Note. Desværre fik jeg en ærgerlig smag i munden og blev nødt til at stoppe serien flere gange, for at holde pause.

Præmissen for Sick Note med Rupert Grint i hovedrollen er super fed – det lyder humoristisk, satirisk og det gav mig altså forventninger til, hvad serien egentligt kunne bringe med sig. Desværre faldt mine forventninger helt til jorden, og jeg sidder tilbage efter at have slæbt mig igennem serien, med en følelse af, at jeg har spildt min tid.

Daniel (Rupert Grint) er et dovent og selvisk menneske, der melder sig syg fra arbejde for at sidde hjemme og spille spil, ryge og være møgligeglad med, hvad der foregår omkring ham. Han har faket en skade på sin arm, for at kunne blive vartet op, og kæresten Becca (Pippa Bennet-Warner) har fået nok, og går fra ham samme dag, som hans chef forsøger at fyre ham.

Verden vendes på hovedet for Daniel, da han bliver fejl-diagnosticeret af sin inkompetente læge, Dr. Glennis (Nick Frost) med kræft i halsen. Daniels kæreste kommer tilbage til ham, han er sikret i sit job (inklusiv så mange sygedage, han har brug for) og verden ser faktisk bedre ud på trods af kræften i halsen. Som Daniel selv siger: “Det lyder forfærdeligt, men at have haft kræft hele ugen har været fantastisk”.

(Foto: Sick Note/Netflix)

Daniel er selvfølgelig helt okay, og der er intet galt med ham (udover at han er et forfærdeligt menneske), og han udnytter kræft-diagnosen og sin læge til at få hvad han vil have – og jo, han kunne jo fortælle sandheden, men så ville kæresten gå igen, han ville ikke have et sted at bo og alle de venlige ansigter og forstående blikke ville forsvinde.

Der er sindssygt meget potentiale i serien, og det er faktisk det, der er mest frustrerende. Der er meget godt materiale, sjove replikker og der er en dybere, satirisk mening med serien, som bare ikke kommer tydeligt til udtryk, samtidigt med at det sjove eller spændende ved serien falder til jorden. Det er antihelte, der konstant tager dårlige beslutninger (fx et større problem med en telefon som henholdsvis Daniel, Dr. Glennis og Daniels kæreste vil have fat i) og det har været en af de stærkeste sider, britisk TV har haft i mange år – desværre er Sick Note en serie, der falder fuldstændig fladt for mig.

Problemet ligger i manuskriptet – alle jokes lander som et råddent æble på jorden og splatter ubehageligt ud, og karaktererne er usandsynligt todimensionelle; Becca, Daniels kæreste, vil have sympati-point, mens hun knalder hans bedste ven, Dr. Glennis er en tøffelhelt overfor både kone og Daniel, Daniel er indbegrebet af et røvhul med arme og det hele føles som noget man har set før.

Selv Dr. Glennis, der er spillet af Nick Frost, der ellers plejer at kunne hive i hvert fald et tørt grine-snøft ud af mig, lykkedes ikke – og det er ikke fordi, at han ikke kan spille skuespil, men fordi han simpelthen bliver bremset af manuskriptet og døde jokes, der er blevet hørt tusind gange før. Rupert Grint, som jeg ellers havde høje forventninger til, faldt også fladt – medmindre at man kan sige, at han gør det sindssygt godt, når han kan formå at få seerne til at føle afsky, hver eneste gang de ser ham på skærmen (sidenote: jeg er overbevist om at Daniel altid lugter lidt af sved, daggammel øl og cigaret-skodder).

(Foto: Sick Note/Netflix)

Hver gang det virker til, at et afsnit får et skub opad, eller jeg måske begynder at acceptere den campy vibe der er i serien, bliver afsnittet fuldstændig smadret af en bulldozer af enten et plot-twist, der bliver mast ind, eller en gag, der involverer sex, bæ, prutter, opkast eller lignende, og det mister alt momentum det havde nået at samle op. Manuskriptet er så ærgerligt sammensat og føles enormt klemt – et af de større plot-punkter, at Becca har en affære med Daniels bedste ven, føles så forceret og så typisk for en serie som denne. Daniels chef, der konstant vil knalde sine medarbejdere, altid får stive brystvorter og ligner en solskadet 80’er-stjerne, er både klassisk og så brugt, at det føles som at tygge på et stykke tyggegummi uden smag.

Det gode jeg så alligevel kan sige om serien er, at filmisk set er det sindssygt godt udført. Der er kameravinkler, der virkelig får vist ting, eller effekter der får dig – som seer – til at forstå hvad karaktererne føler. Farverne i serien og et brilliant indslag med et Go-pro der er tapet til Rupert Grint igennem nogle intense øjeblikke, varmede mit hjerte, og gjorde mig samtidigt trist over, hvor meget spildt materiale, der er i serien.

Selvom jeg måske fik sagt ”ha” en eller to gange gennem serien (og det må jeg indrømme kun var på grund af Nick Frost), er det absolut ikke en serie jeg vil gå tilbage til, og overraskende nok er Sick Note allerede blevet godkendt til sæson 2, hvor Lindsay Lohan skal spille chefens datter – det er måske (i min optik) ikke hende man skal have til at ånde liv ind i en serie, der – som jeg oplever den – tydeligt har sagt nej til genoplivning.

Seriens første sæson kan findes på Netflix

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *