Anmeldelse af Solo: A Star Wars Story

 

   (Foto:Han Solo/IMDB)

Jamen er Vi Elsker Serier ikke et seriesite? Hvorfor anmelder de så en Star Wars spinoff-film som Solo: A Star Wars Story? Til det spørgsmål vil jeg på vegne af sitet svare: Det gør vi da, fordi der jo er en Star Wars-serie undervejs. Det er en af grundene i hvert fald. Det er jo sådan, at Jon Favreau (ham der bl.a instruerede filmene Iron Man og Junglebogen) har sagt ja til at være executive producer og manuskriptforfatter på en ny Star Wars-serie. Serien vil blive vist på Disneys nye streamingplatform (mere info om den følger). Det glæder jeg mig naturligvis til, og det gør de fleste af mine kumpaner på Vi Elsker Serier også.

Kærligheden til Star Wars

Lad os dvæle lidt ved kærligheden til Star Wars-universet, som er den direkte anden årsag til at vi skriver en anmeldelse af en aktuel biograffilm. Jeg har personligt været fan af Star Wars siden jeg kunne gå…sådan cirka. Hvor man nu har smartphones og iPads til at stimulere børn og lave et gedigent stykke pseudo-parenting. Ja, så havde vi jo en Moviebox, da jeg var lille. Den kunne man leje nede på tanken for noget der minder om 50 kroner for et døgn. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg plagede min mor, om vi ikke godt kunne se The Empire Strikes Back og Return of The Jedi. Jeg tror det er blevet til, at jeg har set begge film og måske endda også A New Hope mellem 30 og 50 gange. Og jeg vil blive svært skuffet, hvis jeg ikke fik en topplacering i en konkurrence, hvor det handlede om at citere alle replikker fra filmene.

Læs også: Flere Star Wars-serier på vej

En tredje grund til at skrive anmeldelsen er at Star Wars-filmene jo nærmest kan beskrives som en form for serie, hvor hvert afsnit så bare varer over 2 timer. Det passer os derfor perfekt, at der ikke ser ud til at være sat en stopper for produktionen af Star Wars-film i Disney-lejren, og at det synes at være gældende et langt stykke ud i en fremtid fjernt, fjernt væk.

Bedømmelse af filmen

Solo: A Star Wars Story, der som nævnt fungerer som en spinoff eller populært kaldet antologifilm til den originale række af Star Wars- film, giver os indsigt i den populære slyngels historie. Den starter med, at Han sammen med sin kæreste Qi’ra beslutter sig for at forlade planeten Corellia, hvor de begge er tilknyttet en kriminel bande. De bestikker en officer i lufthavnen, men det ender med kun at være Han Solo, der undslipper. Fast besluttet på at vende tilbage og hente Qi’ra melder Han sig til den kejserlige flåde, for at videreudvikle sit talent for at flyve.

Han Solo har aldrig været, og er bestemt heller ikke i tvivl om egne evner i denne film. Hans talegaver, selvtillid og charme får reddet ham i mange situationer, men til tider får det ham også i problemer. Det ender da også med at han droppes af flåden på grund af ulydighed. I det hele taget er Han Solo lidt af en antihelt. Men han er den slags antihelt, der på trods af en til tider lidt tvivlsom etik, altid er der for sine nærmeste og i bedste “ridderen på den hvide hest-stil” redder kvinderne i hans live. Han er også en holden mand, der altid overholder sine aftaler overfor sine venner og sammensvorne. Hans loyalitet overfor skurke ligger dog på et lavere sted, så hvis du er en stor grøn slimet skruptudse, og har et økonomisk mellemværende med Han Solo, så skal du  lede længe i flere stjernesystemer for at få fat på dem. Her refererer jeg naturligvis til hans velkendte udfordringer med gangsteren Jabba The Hutt, der endnu ikke er blevet aktuelt i denne film. Men Han Solo får stadig rigeligt med uvenner på sin vej, så frygt ikke for, at der ikke er action nok på den front.

Da Han kæmper med Infanteriet får lederen af en kriminel bande ved navn Tobias Beckett (Woody Harrelson) øjnene op for Han Solo, og da han mangler dygtige folk til at udføre et farligt kup, får Han Solo ham overbevist om, at han er værd at satse på. Det går dog ikke uden problemer, og Beckett har da også sin tvivl omkring Solo. Det varer ikke længe før de første par tillidsttest inden de to står overfor et nyt problem: Gangsterbossen Drydon Vos, der er en magtfuld figur fra Crimson Dawn-syndikatet.

Jeg vil ikke spoile for meget i anmeldelsen her, men jeg kan afsløre så meget, at vi selvfølgelig også får Chewbacca at se en hel del i filmen. Specielt interessant er det at finde ud af, hvordan makkerparret lærer hinanden at kende. Dette gælder også relationen til Lando Calrissian (spillet af Donald Glover). Der er jo noget med at Tusindårsfalken var hans og at Han Solo vandt den fra Lando? Alt det bliver vi meget klogere på i filmen. Vi finder også ud af, hvorfor Han kommer til at hedde Solo. Det er i det hele taget en film spækket med Star Wars-guldkorn og masser af referencer til de gamle film. Det er som om fejlene fra de første tre film er ved at blive fejet af vejen, og vi, der er hardcore fans, nu igen kan overgive os komplet til universet i en galakse langt, langt væk.

Specielt vil jeg fremhæve Alden Ehrenreich, der spiller Han Solo og hans præstation. Han gør det faktisk ret så fantastisk, og jeg mener Harrison Ford kan være meget stolt af sin ”forgænger”. Jeg havde faktisk en del bange anelser inden filmen, fordi jeg var bange for, at den ville drukne i rumjagter og hurtige replikker. Det synes jeg på ingen måde den gør, og jeg synes faktisk, at den fuldstændigt gør, hvad Rogue One gjorde for mig. Den fangede mig med paraderne nede og jeg blev positivt overrasket. Historien holder, referencerne var stærke og vigtigst af alt så synes jeg at instruktør Ron Howard er fuldstændig tro mod universet.

Læs også: Serietjek i juni

Læs også: Det skal du se på Netflix i juni

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *