Anmeldelse af 'Supernatural' sæson 15: "Det skulle have været en episk afslutning på en episk fortælling"

Det sku’ være så godt, og så er det faktisk … Fanservice i den forkerte retning og forhastede farvel.

Det skulle have været en episk afslutning på en episk fortælling, men det falder til jorden langsomt, men støt, gennem hele sæsonen og ender ud med en lidt flad pruttepude fremfor et brag.

Gentagelser kræver gentagelser

Desværre bliver den formel så gennemtæsket og overbrugt i den sidste sæson, at man til tider kan se skuespillerne kæmpe med manuskriptet (men mere om det senere), og man faktisk når at regne de forskellige plots og subplots ud, allerede inden man er kommet til det første monster.

Ikke at der er mange af dem, denne gang.

I sæson 15 kæmper brødrene Sam (Jared Padalecki) og Dean (Jensen Ackles) Winchester nemlig mod selveste Gud (Rob Benedict) sammen med deres favoritengel, Castiel (Misha Collins), og deres halvt om halvt adopterede søn, Lucifers afkom, Jack (Alexander Calvert). Gud keder sig nemlig over deres irriterende moral og bliver sur på dem, da de nægter at lege med – så han beslutter sig for at stoppe. Verden, altså.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'A Discovery of Witches' sæson 2 er fantasy for voksne

Så drengene må samle kræfter alle steder fra – både de gode, de dårlige og dem, der er midt imellem – for at overvinde den uovervindelige, der slår ihjel til højre og venstre. Det efterlader egentligt ikke meget tid til de almindelige monstre, som faktisk var byggestenen til Supernatural i første omgang, og det er virkelig ærgerligt.

Træthed over hele ansigtet

Det er bare efterhånden blevet lidt kedeligt, at de skal kæmpe mod højere magter (om end at Gud velsagtens er den højeste).

Det, der gjorde Supernatural sindssygt fedt i dens tidligere sæsoner, var drengenes kamp med monstre, spøgelser og myter – ikke nødvendigvis Gud(er) og engle, som desværre er blevet fokusset henover de senere sæsoner. Som fan kan jeg ikke andet end at ærgre mig over, at den plotline, der trak flest tænder ud, også er den, der fylder mest i sidste sæson.

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på streamingtjenesterne i februar

Derudover kan man godt fornemme, at det er sidste sæson og at skuespillerne, især Jensen og Jared, nærmest læser op, og ikke rigtigt arbejder med følelserne bag det, der bliver sagt.
Det er måske, fordi det er nøjagtigt det samme i hvert afsnit, hvor de skal kæmpe mod den onde, de slås lidt indbyrdes, de er uenige, de kæmper, de bliver enige, de drikker en øl og græder lidt. Dean elsker bacon.

Der er ikke meget forskel på afsnittene længere, og man kan mærke trætheden indsætte hos alle skuespillerne, hvor det til tider virker lidt som om, at de har en teleprompter stående bag kameraet.

Callbacks og skæv fanservice

Det er selvfølgelig sjovt at se Ruby (Genevive Padalecki, gift med Jared), Kevin Tran (Osrci Chau), Lucifer (Mark Pellegrino) og alle de andre igen, men årh, det føles så tvunget og forhastet, at man næsten ikke når at nyde at se dem igen.

Men de har altså forsøgt, og det burde Supernatural egentligt få ros for. Problemet er bare, at det føles som catering til fans, som skuespillerne ikke har været med på. Der har for eksempel altid været et eller andet usagt og semi-romantisk mellem Dean og Castiel, som fans har spekuleret meget over og i – og denne gang blev det realiseret.

LÆS OGSÅ: Viaplay afslører premieredato og trailer til 'The Head'

Eller, ikke helt. Faktisk var det queerbating på højeste niveau, hvor Castiel simpelthen ofrer sig, liv og sjæl, for at fortælle Dean, at han elsker ham, hvor Dean står fuldstændig stiv som et bræt og ligner en, der er ved at knække kindtænderne midt over i ren sammenbidthed.

Det er virkelig ærgerligt, fordi det netop kunne have været et exceptionelt sødt, ømt og mærkbart øjeblik, men det blev til en fanservice, der ramte milevidt ved siden af. Det stoppede mig selvfølgelig ikke fra at stortude, men irritationen over, at de to bare ikke kunne få lov, er vild.

Det er dog rart at se Eileen (Shoshannah Stern) igen og især hendes dynamik med Sam, hvor de endelig får lov til at udvikle på deres romance. Det er også en rigtig sød detalje, at Sam har bevaret sit tegnsprog, så de en gang imellem fører en samtale, som Dean ikke er med i.

Generelt er de ting, som fans har sukket længe efter enten slet ikke tilstedeværende, eller også er de så langt fra, hvad vi håbede på, at det næsten føles som en karikatur.

Forhastet farvel og en følelsesmæssig kødhakker

Man havde som fan forventet en dreng, hvis ikke begge, ville ryge i svinget, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke var helt tilfreds med afslutningen. Dean ryger nemlig i svinget i de første 10 minutter af afsnittet (?!?), men ikke på en eller anden cool måde ... i stedet efter at have været til tærte-festival.

Efter at han havde været badass i en kamp mod vampyrer.

Så skulle man tro, at han fik revet struben ud af en vampyr, men han blev spiddet. Af et gammelt søm.

Og der slutter Deans fortælling.

Jeg hadede det.

Det fik mig til at hulke som et barn, der mangler søvn, men for f***en, det er ikke sådan Dean skulle ryge. Jeg satte dog kæmpe pris på, at han endelig fik sin himmel, som han fortjente – han kan ses med alle dem, han elsker, og han kører rundt i Impalaen mens Carry On Wayward Son (igen, fuldstændig ødelæggende for en fan) spiller.

LÆS OGSÅ: Podcast: 'WandaVision' er et friskt pust til Marvel-universet

I mellemtiden lægger Sam jæger-livet på hylden, efterlader bunkeren og får en lille dreng (som hedder Dean, selvfølgelig) – og dermed sit største ønske, nemlig en familie. Han bliver gammel, og det er faktisk rigtig flot sammensat med, at man sideløbende ser Dean i himlen, cruise i Impalaen, og på jorden ser man Sam blive gammel.

Jeg vil ikke snakke om rynke-effekterne og slet, slet ikke den paryk, de tydeligvis bare har købt i Fætter BR.

Hans sidste vejrtrækning sammen med sin søn, der resonerer de samme ord, han sagde til Dean, leder ham til himlen, hvor han endelig genforenes med Dean for allersidste gang.

Alt i alt er afslutningen på serien okay, især med tanke på, at afsnittet blev filmet midt under COVID-19, og det ramte da, den følelse som resten af serien hr forsøgt – følelsen af familie og tætte bånd forbliver, og jeg er oprigtigt glad for, at begge brødre fik den afslutning (ish) som de ønskede sig.

Jeg ville bare ønske, at der var blevet gjort mere, og at det hele ikke føltes så forhastet og sammenklemt.

Det gør dog stadig ondt at høre Carry On Wayward Son.

Fakta om Supernatural sæson 15

Instruktør: Richard Speight Jr., Matt Cohen m.fl.
Manuskriptforfatter: Eric Kripke
Medvirkende: Jensen Ackles, Jared Padalecki, Misha Collins, Alexander Calvert m.fl.
Afsnit: 20
Dansk premieredato: 15. december 2020
Dansk streamingtjeneste: Viaplay

LÆS OGSÅ: Hitlers arv: Storslået efterkrigsdrama får premiere på Viaplay

LÆS OGSÅ: WOW: 5 storslåede serier du kan se frem til i 2021

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: En krimi-klassiker er født med 'C B Strike: Lethal White'