Anmeldelse af Swamp Thing

DC har lavet en del succesfulde serier i de sidste år; Arrow, The Flash, Supergirl og Legends of Tomorrow har alle fået ret stor success, og de har lavet flere varianter af superhelte genren.

Lige nu er der kommet to nye serier, Batwoman og Swamp Thing, på HBO Nordic, og det spændende var, om de kunne leve op til de foregående.

Foto: Fred Norris / 2018 Warner Bros. Entertainment Inc. All Rights Reserved.

Ikke en decideret superhelteserie

Swamp Thing er ret anderledes end de foregående serier, for det er nemlig ikke en decideret superhelte serie. I stedet er det en gyserhistorie, blandet op med noget personligt drama og overnaturlig thriller – og det fungerer faktisk ret godt. Dog har de i serien valgt at flytte fokus fra Swamp Thing selv til en kvindelig hovedperson – og mit gæt er, at de har foretaget det valg, dels fordi der simpelthen ikke sker nok ude i sumpen til, at det ville kunne fungere som en 50 minutter lang episode – og dels fordi Swamp Thing selv, som både består af praktiske effekter og computer effekter, simpelthen er for dyr at have med i ret mange minutter!

Historien i serien Swamp Thing er en genfortælling af den originale historie, og vi følger nu Dr. Abby Arcane (Crystal Reed, fra Gotham), en ung og dygtig læge som arbejder for Center for Desease Control (CDC). På sporet af en epidemi af en mystisk ny sygdom sendes hun med sit team til en lille by midt i Louisianas sumpe: Marais (som i sig selv betyder sump, i øvrigt!) – hvor hun selv er vokset op, og som hun forlod, efter hendes bedste veninde Shawna døde i en frygtelig ulykke. En ulykke, som Abby stadig bebrejder sig selv, og det bliver hurtigt tydeligt, at andre i byen også gør.

I Marais møder hun blandt andet sin gamle veninde Liz, der er journalist på byens avis, Avery og Marie Sunderland, der er byens rigeste borgere (og Shawnas forældre!) og forskellige andre personer, inklusive Alec Holland, en biolog, som har en arbejdsstation ude i sumpen og er ved at efterforske et mystisk stof, der er blevet udledt i sumpens vand. Stoffet har ændret sumpens planter og fået dem til at vokse og opføre sig… underligt, og i en ret uhyggelig scene viser han Abby, hvor voldsomt planterne kan vokse og ændre sig. Da Alec senere selv ender hårdt såret i sumpens vand efter et attentat, går sumpplanterne i symbiose med ham og forvandler ham til en underlig, monstrøs form, der er mere plante end menneske: Swamp Thing.

Men det sære stof i sumpen er ikke det eneste, der foregår af mystiske og overnaturlige ting i byen. Blandt andet er der mystiske syner af døde personer, en skuespiller, der bliver holdt i byen af en overnaturlig kraft (i øvrigt spillet veloplagt af Beverly Hills 90210-stjernen Ian Ziering!), og der er flere ret gyselige scener i seriens afsnit, så den er bestemt ikke for børn.

Serien blev af ukendte grunde meldt aflyst, efter første episode lige var blevet sendt – så de ti episoder er alt, der er, selvom der lige i øjeblikket er en underskriftindsamling i gang for at få DC til at forny den. Det betyder, at serien er afsluttet – selvom det er en lidt abrupt slutning efter min mening… – og det er jo selvfølgelig også rart nok, at man ved, at historien har en begyndelse og en slutning. Men den kunne efter min mening sagtens have båret en sæson til, for figurerne var først lige ved at begynde at udvikle sig.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Watchmen afsnit 7

Anderledes end andre DC-serier

Fordi historien foregår i Louisiana, ser den meget anderledes ud end de kendte DC-serier, som jo næsten altid foregår i storbyer. Her ser vi virkelig den dybe sump – det, de lokaler kalder Bayou – med hængende mos på træerne og dybe vandhuller fyldt med alligatorer og det, der er værre. Vi ser også de sære, slum-agtige landsbyer ude i sumpen, hvor husene er bygget af træ og alle sammen er mere eller mindre ved at dratte i vandet. Swamp Thing selv er også flot og ligner virkeligt tegneseriens monster, selvom hans hurtigt-voksende-grene-og-lianer-cgi godt kunne have været lavet lidt bedre. Swamp Thing taler normalt ikke, men i serien udvikler han stille og roligt et sprog, og det er faktisk rart. Jeg tror, vi som seere ville være blevet træt af at se ham gå rundt og grynte. Vi ser også Alec uden kostumet jævnt tit, fordi Abby Arcane får fat i hans videodagbog og ser klip på en computer af ham gennem hele serien. Det betyder også, at vi ikke glemmer, at det er Alec inde under alt det grønne.

Alt det her lyder jo rigtigt godt – så du undrer dig måske over, at karakteren ikke er højere. Det skyldes dels, at gyserhistorier jo ikke er alles kop te – men også, at serien har nogle ret irriterende ting, som gør, at jeg ikke helt ”tror på den.” For eksempel er Abby Arcane urealistisk ung til at lede et CDC hold, byens borgere er i betragtning af deres huses absolutte forfald og skumle udseende fremstillet som meget pæne middelklasses mennesker. Louisiana er på top 5 over racistiske og LGBTQ-fjendtlige stater (i hvert fald uden for New Orleans!), men alligevel har byen en kvindelig sherif (der er kun en i Louisiana i virkeligheden), Liz er åben homoseksuel (og afroamerikaner) i en stat, hvor hun formegentlig ville være blevet forfulgt af en flok sumpracister og Avery Sunderland, som er seriens overskurk, mangler bare et sort overskæg, han kan sno mellem fingrene for at være mere fjollet skurkagtig. Disse ting ødelægger ikke serien overhovedet, men de trækker lidt fra i min bedømmelse. Man kan selvfølgelig sige, at en serie om et sumpmonster og druknede talende lig ikke bør tænke på realisme… og det må man som seer jo også selv afgøre.

Hvis du har brug for et mørkt, dystert og spændende gys i vintermørket, så går du ikke galt i byen med Swamp Thing. Jeg var i hvert fald hooked nok til at snuppe gennem alle episoderne henover en weekend.

Traileren til Swamp Thing

LÆS OGSÅ: Serier på HBO Nordic i december

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *