Anmeldelse af The Alienist

(Foto:The Alienist/Netflix)

Hvis du skal have tilfredsstillet din craving efter dystre seriemorder-serier, så er The Alienist (oversat til dansk: Sindssygelægen) på Netflix et oplagt binge-projekt at kaste dig over. Hvis du var vild med serier som Mindhunter og True Detective, så er det ti timer godt givet ud. Hvis vi bliver ved sidstnævnte serie, så er det værd at nævne at Cary Fukunaga, der instruerede samtlige afsnit af første sæson, er med ombord som executive producer på serien. Han har blandt andet været med til st skrive sæsonfinalen. Sammenligningerne med True Detectives sidste afsnit i den første sæson er da også til at få øje på, det kommer jeg nærmere ind på senere i anmeldelsen.

Serien foregår i New York i 1896, hvor en pervers og sadistisk seriemorder dræber prostituerede drenge fra samfundets laveste lag. Politikommisæren Teddy Roosevelt har sammen med et hold af efterforskere, i al hemmelighed udpeget det umage par bestående af Dr. Laszlo Kreisler (Daniel Brühl) og John Moore (Luke Evans) til at assistere med opklaringen af de grusomme forbrydelser. Kreisler er en såkaldt Alienist/sindsygelægeIdag ville titlen være kriminalpsykolog. Dette fag skildres iøvrigt ret fantastisk i Netflix-serien MindhunterJohn Moore er tegner for New York Times og minder i serien mest om en slags Watson, hvor Kreisler er seriens Sherlock Holmes, dog med ekstra minuspoint på empati-kontoen.

Vi bliver også introduceret for Sara Howard (Dakota Fanning), der som eneste kvinde i politikorpset kæmper en hård kamp for at blive accepteret i et råt macho miljø. Hun er en smuk kvinde med ben i næsen, og hun fomår da også at stjæle Moores hjerte, samtidig med at hun udfordrer Kreislers temperament. Det er heller ikke fordi, at forholdet imellem Kreisler og Moore er fremragende. Det er først hen imod slutningen af sæsonen, hvor de nærmer sig deres gerningsmand, at det bliver bedre. I det hele taget bruger serien meget tid på opbygning af karaktererne, der hver især kæmper med deres egne dæmoner. For megen hang til whisky, faderkomplekser og magtkampe i politikorpset er blot nogle af de udfordringer, vores hovedroller kæmper med. Ja og så er der jo lige det her med at fange en galning, der ikke har til hensigt at gøre livet lettere for politiet.

(Foto:Dakota Fanning”The Alienist”/Netflix)

Scenen bliver i den grad sat i The Alienist. Der er ingen tvivl om at der er blevet investeret store budgetter i serien for at skabe en perfekt ramme omkring slutningen af det 19. århundrede. Kostumerne er også overdådigt smukke, og det er i det hele taget en betagende oplevelse at følge den første sæson. Problemet er til tider at klicheérne står lidt i kø, og der bliver ikke holdt tilbage med at låne fra andre serier og film. Det er der i og for sig heller ikke noget galt i, hvis blot den så fungerer og er nyskabende på andre områder. Det er den desværre ikke, der er ikke meget man ikke har set før. Kreislers intensive jagt på at forstå morderens psyke fremfor blot at opklare en forbrydelse, gør ham til tider meget vanskelig at holde af. Det bliver dog nemmere, når man et godt stykke tid inde i serien overgiver sig til, at det måske ikke er seriens ambition at du ligefrem skal elske hovedpersonen.

Læs også: Quiz; Kender du kriminalkommissæren?

Når jeg skriver at der bl.a er sammenligninger med True Detective, så er det især med reference til den del af opklaringsarbejdet, hvor man snævrer sig ind på gerningsmanden. Jeg vil ikke spoile detaljer fra handlingen, men blot give dig en teaser på, at såfremt du elsker antropologi-seriernes godfather: True Detective sæson 1 (i mine øjne), så vil du kunne nikke genkendende til flere af elementerne i denne serie. Omend rammen er en helt anden. Carcosa vil i dette tilfælde være en gammel bygning i New York, hvor det sidste slag skal kæmpes for vores helte. Der er også en dørklokke-scene i sidste afsnit, der uundgåeligt får os til at tænke på filmen, The Silence of the Lambs. Den vil jeg lade være op til andre at bedømme, jeg synes personligt, det var meget malplaceret.

For Dr. Kreisler synes det at forstå morderens psyke som det vigtigste mål, og det virker nærmest som en neurotisk besættelse for ham at bortforklare ondskab, ved at det handler mere om misrøgt og traumer fra barndommen. Kreislers eget kærlighedsliv er kompliceret, og han er i det hele taget en person, der kæmper med komplekser, og synes at have mere end svært ved nære menneskelige relationer. At hans problemer blandt andet bunder i faderkomplekser tydeliggøres flere gange i serien. Dette er måske i virkeligheden seriens største problem, den overdriver pointerne, og efterlader lidt plads til egen fortolkning.

Jeg synes The Alienist er rigtig god og spændende, men den er et godt stykke fra at være et mesterværk i stil med Mindhunter og True Detective. Hvis man ser serien som en god krimiserie med en fantastisk ramme, hvor den amerikanske kanal TNT virkeligt har gjort deres benarbejde med at finde ud af hvad brugerne vil have, så er man in for a treat. Hvis man forventer en nyskabende serie som går lige ind på en top ti over bedste serier du har set, (som Mindhunter bla. gjorde for mig) så er der en risiko for, at du bliver skuffet. Under alle omstændigheder bør det helt klart være en serie, du giver en chance.

Læs også: Anmeldelse af Hitlers Circle of Evil

Læs også: 5 fede fodboldserier på Netflix

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *