Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af 'The Baker and the Beauty': "Vi kender historien rigtig godt, og mange af os har forelsket os i den før"

AfVictoria Amalie Wolsing
18. januar 2021
'The Baker and the Beauty'
Foto: C More

Del artikel

C Mores nye romantiske serie The Baker and the Beauty byder på i alt ni afsnit af romantik, komedie og enkelte ret så pinlige situationer.


The Baker and the Beauty bevæger sig både dammen men også på kanten af den vante rom-com-genre. Vi kender historien rigtig godt, og mange af os har forelsket os i den før.

En superstjerne, et modeikon og en af verdens mest berømte kvinder møder en helt almindelig og ukendt mand. Er deres verdener forskellige? Kan de to verdener overhovedet forenes?

Notting Hill møder Miami


Notting Hill

Vi har allerede lugtet lunten. Lighederne til den klassiske og hjertevarme rom-com Notting Hill springer i øjnene, men det er ikke en skuffelse. Grundplottet er godt og måske nok en tro kopi, men det er vist også det. The Baker and the Beauty går herefter sin egen vej.

LÆS OGSÅ: STOP NU: 5 serier, der burde være stoppet efter sæson 1

Notting Hill fortalte os historien om gode manerer og i et finpudset britisk miljø. The Baker and the Beauty er dog en helt afstikker, hvad det angår. For i den amerikansk producerede serie bliver vi introduceret for et vildt kendisliv, eksotiske himmelstrøg og cubanske rødder. Den rustikke boghandel i Notting Hill er skiftet ud med et familiedrevet bageri, hvor kærlighed er den vigtigste ingrediens.

Romantik i højsæde


The Baker and the Beauty

Kan du ikke lide sukkersød kærlighed? Så skal du nok ikke kaste dig ud i The Baker and the Beauty. Serien er en bombe af kærlighed, og når genren hedder romantisk komedie, så er det skrevet med fed og med to tykke streger under.

Selvom romantikbarometeret måler højt, så bliver det ikke kvalmende, fordi de to hovedrolleindehavere har en betagende og fængende indbyrdes kemi.

Varieret persongalleri


The Baker and the Beauty

De sideløbende historier hos bikaraktererne vækker seerens interesse i et omfang, så det opvejer den sprudlende og overvældende kærlighed mellem hovedkaraktererne.

LÆS OGSÅ: Gode serier lige nu: 5 serier, der redder din januar

Serien formår at vægte den lidt surrealistiske historie, der udspiller sig imellem Daniel og Noa. En historie, som alle i serien har lidt svært ved helt at forstå. Serien vægter den historie mod helt almindelige udfordringer, der kan forekomme i en amerikansk-cubansk familie, der er katolsk troende. Det er smukt afbalanceret, og kærlighed blomstrer alle steder. I alle former og størrelser.

Hardcore rom-com


The Baker and the Beauty

Det er en klassisk fortælling, og den er fortalt i flere udgaver. The Beauty and the Baker er helt klart den eksotiske, charmerende, vilde og boblende søde udgave af fortællingen om kærlighed og kollision mellem to vidt forskellige verdener.

Er du hardcore fan af rom-coms, og synes du aldrig, at en film er lang nok, så er The Baker and the Beauty det oplagte valg for dig. I sidste ende er Noa Hamilton jo også kun en kvinde, der står foran en mand, og beder ham om at elske hende.

LÆS OGSÅ: Fem serier, du ikke kommer udenom i 2021

Alt kan dog ikke være rosenrødt. The Baker and the Beauty får ikke flere sæsoner, da TV-kanalen ABC valgte ikke at forny serien for en sæson på grund af lave seertal.

Denne anmeldelse er baseret på afsnit 1-4.

Fakta om 'The Baker and the Beauty'

Instruktør: David Frankel, Steve Pearlman, Joanna Kerns m.fl.
Manuskriptforfatter: Dan Georgagis, Valentina L. Garza m.fl.
Medvirkende: Viktor Rasuk, Nathalie Kelley, Dan Bucatinsky m.fl.
Antal afsnit: 9
Land: USA
Dansk premiere: 2020
Dansk streamingtjeneste: C More

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af A Discovery of Witches

LÆS OGSÅ: Hvad skal du se?: Nye serier i januar

LÆS OGSÅ: De 5 sjoveste afsnit af Venner

Del artikel

Læs mere omC More

Andre Serier | Anmeldelser