Anmeldelse af The Boys (sæson 1)
Vi har set voksne superhelte i fx Marvels Netflix-serier, men det har altid været såkaldt ”realistiske” helte og helst uden alt for mange kostumer. I The Boys svælger vi til gengæld i kostumer.
I seriens virkelighed er superhelte – og her mener jeg RIGTIGE superhelte, der kan både flyve og skyde lyn og den slags – en helt normal del af hverdagen. Folk over hele USA fødes med superkræfter, altså nærmest som mutanter, og gennem forskellige American Idol-agtige shows bliver de bedste gjort landskendte og populære. De allerbedste får lov at være med i The Seven – en slags Justice League, som bor i en kæmpe Manhatten-skyskraber. Men samtidig med at disse superhelte gør superting, altså redder fly fra at styrte, hjælper folk, der bliver overfaldet, og den slags, så laves der også film om og med dem, de udgiver bøger og tegneserier med deres bedrifter, de laver reklamer og sponserer forskellige produkter – alt sammen for, at firmaet, der bogstaveligt talt ejer The Seven, kan tjene styrtende med penge på det.
Seriens to hovedpersoner er to vidt forskellige steder i verden. Den ene er nemlig en superhelt. Annie January, også kendt som Starlight, bliver nemlig udvalgt til at være det nye medlem af The Seven. Hun er en ung og idealistisk pige, som ved ankomsten til skyskraberen og udsigten til alt hvad hun har drømt om bliver opfyldt, pludselig opdager, at heltene i virkeligheden er langt fra heltemodige. Tvært imod. Efter en ydmygende overgrebsscene af The Deep (seriens svar på Aquaman) bliver hun tvunget til at gøre sin uniform mere sexet, hun bliver irettesat for at have reddet en kvinde fra en voldtægt og får at vide, at hun i virkeligheden bare skal holde kæft og gøre, hvad der bliver sagt.
Den anden hovedperson, Hughie Cambell, er en helt almindelig fyr, der arbejder i en elektronikforretning. Han er en stille, lidt forsagt fyr, og da hans søde kæreste bliver slået ihjel af en superhelt ved et uheld (han løber bogstaveligt talt igennem hende!) så falder hans verden sammen. Netop på hans laveste punkt bliver han kontaktet af Billy Butcher, en skummel fyr med sin helt egen agenda om at få superheltenes magt knækket. Pludselig er Hughie midt i et livsfarligt spil, hvor han til den ene side har en flok venner der er klar på en krig mod heltene – og på den anden side, superheltene, inklusive hans nye veninde… Annie.
Serien er helt klart et alternativt take på det klassiske DC-univers. Der er en Superman-karakter (Homelander) som er guddommeligt stærk, kan flyve og har lasersyn, der er en Wonder Woman-agtig kvinde (Queen Maeve), en Aquaman, en Batman-type (Black Noir) og så videre. Men hvor DC-universets helte altid har været næsten guddommeligt gode og ærlige, så udforsker The Boys i stedet det klassiske udtryk: Power corrupts – and absolute power corrupts absolutely! Jo stærkere du er, jo mere vil du gøre mod dem, du synes er dig selv underlegne, og jo mere bliver du ligeglad med andre.
Samtidig har serien nogle interessante indspark i kønsdebatten. Den ansvarlige for alle heltene er en kvinde, Madely Stilwell, spillet af Elisabeth Shue, og hun skal helt tydeligt kæmpe mod det patriarkalske system i verden. Så er det selvfølgelig godt, at ens superhelte gør netop det, man beder dem om. Også slår uskyldige folk ihjel, hvis det kommer dertil… Og Starlights indførsel i helteverdenen og opdagelse af, hvordan folk manipulerer med hende, og med kvinder generelt, er både uhyggelig og spændende.
Serien har en del halvkendte skuespillere med, blandt andet Karl Urban som Butcher, men min favorit er Erin Moriarty som Starlight/Annie. Hun er simpelthen så uskyldig og samtidig så hamrende sej, at man ikke rigtigt ved, om man skal give hende et knus eller bare overgive sig inden hun giver én bank! Men som en tæt nummer to er Chace Crawford som The Deep helt fantastisk. Og især hans kiksede dialog med en delfin om sex fik mig til at holde af ham, selvom han er et rigtigt verdensklasserøvhul. Seriens verden i sig selv er utroligt spændende, for som man ret hurtigt finder ud af, så dukker superheltene sjovt nok kun op i USA. Indtil nu…
Serien er som sagt for voksne – og det mener jeg helt bogstaveligt. Der er nogle meget, meget blodige dødsfald, der er en del sex (ikke decideret porno, men et par scener, der nærmer sig en blød erotisk film) og sproget er bestemt ikke for sarte ører. Særligt Butcher bruger f-ordet så meget, at man tror, man ser en film af Martin Scorsese, og det skal der nok være folk, der lige skal være forberedt på. Personligt synes jeg, at dialogen er virkelig god og realistisk.
Seriens første sæson er på ni episoder, og jeg må indrømme, at jeg endte med et give et frustreret skrig da der ikke var flere. Den er simpelthen SÅ vanedannende, og jeg kan slet ikke vente til den næste sæson kommer.
Fuldstændigt helstøbt, velspillet og spændende som ind i helvede – denne serie kan jeg KUN anbefale.
Hele sæson 1 kan streames på Amazon Prime.
Læs også: Hvorfor du SKAL se Watchmen til efteråret
