Anmeldelse af The Forest

The Forest (Org. La forêt), der er tilgængelig på Netflix er en ekstremt medrivende og visuelt smuk krimi, der ikke står tilbage for den række af stærke franske krimier, som netop Netflix på det seneste har satset på. Serien tager sin begyndelse i en sag, hvor først én og siden tre unge teenagepiger forsvinder, og de frygtes bortført og måske ligefrem myrdet af en serie-seksualforbryder.

Den første pige til at forsvinde (det viser sig senere, at der findes tidligere, lignende sager) er den blonde Jennifer (til venstre på billedet herover). Efterforskernes opmærksomhed retter sig hurtigt mod det nærliggende skovområde, hvor hendes cykel, sko og telefon er blevet efterladt forskellige steder, nærmest rituelt. Den sag, der til at begynde med altså virker rimelig ligetil kompliceres dog, da overvågningskameraer i byen viser, at Jennifer inden sin forsvinden selv har sendt sit tøj med sæd på til sin venindes mor, der er politibetjent i byen (hende vender vi tilbage til).

Parallelt med denne historie præsenteres vi for byens fransklærers historie. Som barn blev hun fundet efterladt i den skov, hvor Jennifer efter al sandsynlighed er forsvundet. Uden at spoile for meget, kan jeg sige, at de to historier viser sig at være sammenhængende, og at det faktisk er lærerindens del af historien, der bruges mest 'energi' på at afslutte i sidste episode.

Med hensyn til sagen om pigernes forsvinden i nutiden, nævnes der særligt to navne, som efterforskningen fokuserer på: Henry V og Joe. Begge disse personer er ikke sådan til at identificere, og det skal vise sig, at der bag disse dæknavne 'gemmer sig' personer meget tæt på seriens hovedpersoner. Virkelig creepy.

Jeg kan godt lide den måde, seriens skabere hinter til, at der måske, måske ikke er overnaturlige eller mystiske elementer på spil. I sin søgen efter Jennifer ledes lærerinden af en hvid ulv, som hun nogle gange ser, mens den i næste nu er væk. Den ledende efterforsker påpeger endda også på et tidspunkt, at den slags ulve slet ikke lever i det område. Men hvordan skal vi så forstå det? Er ulven en visualisering af en særlig evne hos lærerinden? Eller er det naturens kræfter, der skal forestille at spille ind i den civiliserede verdens mysterier? Vi får aldrig svaret, og det kan jeg faktisk godt lide.

Dialogen i The Forest er super stærk: Et godt eksempel på dette er, da førnævnte politibetjent siger til en alkoholisk far, at hans datter jo nemt får kraftigt næseblod.

Far: "Siden hvornår?"

Politibetjent: "Hele sit liv"

Skammen og tragedien i denne korte ordveksling er til at tage og føle på, og det er eksempler som dette, der er med til at styrke serien markant. Bedste skuespilpræstation leveres af Suzanne Clément, der spiller politibetjenten Virginie Musso. Hendes karakter kastes ind i et følelsesmæssigt inferno, da hendes datter er en af de forsvundne piger. Hun bliver (ganske urealistisk) på sagen og hendes desperation er ligeså velspillet som den er uudholdelig at leve sig ind i.

Sammenlignet med de andre franske krimier, vi har anmeldt i 2018 - Knæleren og Le Chalet - står The Forest rigtig stærkt. Den meget dystre stemning er karakteristisk for alle tre serier, der ligeledes beskriver fortidens relation til nutidige hændelser. Jeg var dog mere fanget af The Forest end af de to andre. Sagen med de tre teenagepiger og hvordan deres forsvinden hænger sammen med tidligere mord var bare så spændende, at jeg - hvis dette havde været muligt - gerne havde set alle seks afsnit i streg. Fem hjerter, og jeg kan varmt anbefale The Forest til alle krimi-fans.

Læs også: Anmeldelse af Le Chalet

Læs også: Anmeldelse af Knæleren