Anmeldelse af The Great

The Great er en historisk fortælling, som til tider er gengivet korrekt.

Foto: The Great/HBO Nordic

Hvis du endnu ikke har set The Great, skal du gøre dig selv den tjeneste at stryge ind på HBO Nordic og finde den frem. HUZZAH!

Historisk drama, sådan cirka

The Great bygger på fortællingen om den tyske adelige Catherine (Elle Fanning) og hendes ægteskab med den russiske kejser Peter III (Nicholas Hoult).

The Great har utrolig meget fart på og er virkelig sjov. Dialogerne er nok lidt mere moderne, end de var den gang, men generelt er der en temmelig bred fortolkningsramme. Der bliver drukket utroligt meget vodka, smadret glas i gulvet, givet en masse bank, horet på kryds og tværs og råbt “Huzzah!” ved hver given lejlighed.

LÆS OGSÅ: Serier vi glæder os til i resten af 2020

Kort fortalt ankommer Catherine til Rusland, klart til at omfavne både Rusland og sin nye mand Peter III med al sin kærlighed. Catherine er mildest talt ikke imponeret over Peter som kejser for Rusland, og hun planlægger derfor at kuppe ham. Og herfra begynder plottet så – i flere henseender.

Så hvorfor skal man se den?

Det lyder måske som et tørt historisk drama, men jeg lover dig, at satiren, dialogerne og situationerne nok skal få dig til at grine højt. At denne HBO Nordic-serie ikke er mere hypet, er mig en gåde.

Foto: The Great/HBO Nordic

Personligt faldt jeg selv over den ved et tilfælde, og min eneste fortrydelse er, at jeg ikke fik set den før, og at der ikke mere end én sæson. Skuespillet fra både af Elle Fanning og Nicholas Hoult er fabelagtigt, og man fornemmer virkelig kemien og magten, som kontant forskydes mellem dem.

Ikke som de andre serier

The Great er en temmelig anderledes serie, end dem man normalt kan finde på HBO Nordic eller andre streamning tjenester for den sags skyld, men det taler absolut kun til dens fordel. Den er excentrisk og en eksplosion af farver og ræsende dialoger. Med i serien er en kæmpe bjørn, et mildest talt bekymrende forhold til en afdød mor, elendig krigsstrategi, flotte kjoler og en temmelig afslappet forhold til det med sex.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af I May Destroy You afsnit 1+2

Den er absurd og sjov, og du kommer til at svinge mellem at håbe Catherine lykkes med at få Peter vippet af tronen, og at de bare finder ud af at skabe et nyt og bedre Rusland sammen. Selvom The Great virker ”let” eller som ren underholdning, så ligger der underlæggende alvor i historien. Satiren er smut godt på, men The Great formår alligevel at vise historiens seriøsitet, om det er risikoen ved forræderi, klasseskel, kirkens magt eller de politiske kampe bag kulissen. Alt sammen vist i et øjeblik og så griner man igen af en ny scene, men pointen når at sive ind. 

Hvad kan serien?

Udover at være utrolig underholdende, er The Great også æstetisk smuk. Langt henad vejen er scenerne virkelig smukt filmet og kjolernes pangfarver står i ubønhørlig kontrast til tiden, vi befinder os i. Så snart vi ikke er på paladset, bliver omgivelserne mudret og grå.

Hvis jeg skulle beskrive serien med to ord, ville jeg nok bruge hæsblæsende og hysterisk-morsom (ja, sidstnævnte er to ord, men jeg trak dem sammen).

Mange af situationerne i serien er så absurde, at man får lyst til at læse op på, hvad der i virkeligheden skete, da Catherine blev gift med Peter III og senere forsøgte at kuppe ham. Og undertitlen til The Great *Ocasionally true er måske meget passende og giver mulighed for bred fortolkning, men gør absolut ikke serien mindre fængende.

Jeg vil give serien 5 hjerter herfra HUZZAH!

Skaber: Tony McNamara
Medvirkende: Elle Fanning (Maleficent og Super 8), Nicholas Hoult (About a boy og X-Men: first class)
Afsnit: 10
Land: UK/Australien
Dansk premieredato: 16. maj
Dansk streamingtjeneste: HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af What We Do in the Shadows sæson 2

 

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *