Anmeldelse af The Luminaries afsnit 1-2

Knuste skibe mod sorte klipper, fuldmåne over lette skyer og flugt gennem en kroget skov åbner The LuminariesHBO Nordic. Meget klassisk og flot åbning af en spændingshistorie fra før, verden fandt sin orden. Det skal være lækkert, når Eva Green boltrer sig i en mudret by i guldgravernes mørke New Zeeland omkring 1866.

Foto: The Luminaries/HBO Nordic

Denne miniserier bygger sig op om netop guld og mystik, hvor det ind imellem er uklart, hvilken virkelighed vi ser. Her anmeldes de to første episoder ud af seks med stor respekt for plottet.

Bygger på stor roman

The Luminaries bygger løst på 2013-romanen af samme navn. Forfatteren Elanor Catton ramte plet med en fortælling fra de tidlige guldgraverår på de farlige kyster af New Zeeland. Iblandet masser af symbolik og intriger fik romanen er god modtagelse og blev senere prisbelønnet. En stor roman på de kanter – en vigtig og populær roman for New Zeeland. Et stykke oprindelseshistorie med det higende og naive menneske i centrum.

LÆS OGSÅ: Nye serier på HBO Nordic

I serieversionen, der er lavet i et samarbejde mellem en del TV-netværk, fortælles historien om Anna Wetherell (Eve Hewson). Hun ankommer i 1866 som en af de meget få kvinder med båd til New Zeeland for angiveligt at grave guld. Hun møder en sød mand på båden og laver en aftale, som hun forhindres i at gennemføre. Ad forskellige omveje havner hun i huset hos Lydia Wells (Eva Green), der er byens spåkone og den, der driver en privat spillebule.

Mystik i The Luminaries

I et andet spor ni måneder senere ser vi håbløsheden hos de samme karakterer. En person er død, omstændighederne er mystiske. Loven håndterer sagen kluntet og uinteresseret. Anna anholdes for sin tilstedeværelse, og efterhånden udvikler der sig en mystik. Hukommelsen svigter, og billederne udviskes, så vi får en drømmende og upræcis fremstilling af begivenhederne, der understøtte mystikken. Den søde mand fra båden, Emery Staines (Himesh Patel) er forsvundet, men han har et særligt bånd til Anna og dukker op som en del af den komplicerede hemmelighed.

Foto: The Luminaries/HBO Nordic

Efter to episoder af The Luminaries flagrer sagerne naturligvis, men jeg vil se mere. Serien har et tilbageholdt åndedræt, der er fængende. Der gives tid til, at mystikken kan tage mere og mere fat i tilpas små doser, scene for scene. Billederne er meget smukt lagt. Her kommer der en BBC-kvalitet ind over, som jeg frydes over. Og billedeæstetikken er i det hele taget ret New Zeelandsk, hvor naturens skønhed og grumme sider kan mærkes. Musikken understøtter det tilbageholdte og underspillede smukke i sine antydninger af elektronik og strygere.

Flot cast

Eva Green, der før har været ekstrem og god (Penny Dreadfull, Sin City, Casino Royal, Dark Shaddows m.fl.) er igen indtagende, selvom hun ikke har meget at lege med i disse to episoder, men jeg aner mere. Eve Hewson har igen samme higen og håbløshed over sig som i sin store præstation over for Clive Owen i The Knick; en skønhed der ædes op. Hun kommer til at levere en masse godt fremover.

LÆS OGSÅ: Anders Morgenthaler står bag ny Viaplay-serie

Himesh Patel kommer med sit åbne ansigt og tro på det bedste og repræsenterer håbet. Han er ved at blive stor netop nu med Yesterday, den kontrafaktiske Beatles-historie, og så er han med I Tenet og Avenue 5. Resten af castet er også godt, og sammen rammes den rigtige stemning af lykkejæger og flygtning – fremtid og destruktion.

The Luminaries er god og fortæller et stykke historie fra en verden, vi ikke tænker på, men den har været der. Produktionsdesign, tilbageholdenhed, stemning og plot får mig til at tænke på Deadwood, The Knick, Taboo og Lambs of God. Det er slet ikke dårligt, så jeg glæder mig til at se resten.

Titel: The Luminaries
Instruktør: Claire McCarthy
Manuskriptforfatter: Elanor Catton
Medvirkende: Eva Green, Eve Hewson, Himesh Patel, Ewen Leslie m.fl.
Antal afsnit: 6
Land: NZ og UK
Produktionsår: 2020
Dansk premieredato: 21. juni
Dansk streaming-tjeneste: HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Nye serier på Netflix

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *