Anmeldelse af The Spy sæson 1

Opdateret

The Spy er en miniserie på Netflix i seks afsnit baseret på den egyptisk-fødte israeler Eli Cohen og hans tid som spion i Syrien i 60erne.

Eli Cohen spilles af Sascha Baron Cohen, som man ellers ikke ofte ser i seriøse roller. Serien viser hans rekruttering, træning og tid som agent i Mossad, den israelske efterretningstjeneste, i årene op til Seksdageskrigen.

Homeland-forfatter bag The Spy

I biroller ser man fremragende præstationer af Hadar Ratzon Rotem som Nadia Cohen, Noah Emmerich som Dan Peleg og Yael Eitan som Maya, der sammen rekrutterer og understøtter Eli Cohen, og Nassim Si Ahmed, som er meget overbevisende i rollen som Ma’azi, nevøen til den syriske øverstbefalende.

The Spy er skabt af Gideon Raff som også har skrevet på Homeland og har hevet Max Perry med ind som medmanuskriptforfatter på The Spy, og som han også har arbejdet sammen på serien Dig.

Foto: The Spy / Netflix

The Spy med et touch af James Bond

Serien er meget velproduceret og virker til at fange det historiske miljø utrolig godt. Især de forskellige spion-gadgets, som Kamel bruger til at spionere og kommunikere med, er blevet kælet for og giver serien et James Bond-agtigt touch.

Det hele ser meget troværdigt ud. Man ser det hele gennem en form for et blegt filter, som gør en masse godt, uden at jeg helt kan sætte fingeren på hvorfor. Især i de tre sidste afsnit accelererer handlingsforløbet.

Fattige Eli og rige Kamel

I afsnit 4, 5 og 6 bliver der sat fokus på dualiteten i karakteren Eli Cohen, som efterhånden har levet flere år undercover som Kamel Thaabet, og på hvor forvirret han er blevet over at leve to helt forskellige liv, fattige Eli og rige Kamel.

I afsnit 4 eskalerer plottet i Israel, hvor Elis chef kommer tættere på konen, og i Syrien, hvor Eli får en uventet mulighed for at spionere ved grænsen. I dette afsnit bliver tingene sat mere på spidsen, og der er flere personlige indsatser på spil ift. hvor svært, det er for Nadia at undvære sin mand, og hvor farligt situationen begynder at blive for Eli.

Én skuespiller skinner igennem

I de sidste afsnit er der især én skuespiller, der tager fokus, og det er Alexander Siddig, som spiller den syriske præsidents sikkerhedschef Ahmed Suidani.

Suidani har et meget gennemtrængende blik og kigger alle, der nærmer sig præsidenten, grundigt efter i sømmene. Siddiger er et ansigt, som man kender fra Kingdom of Heaven, Syriana og Dragejægerne, men som Suidani i The Spy skinner han virkelig igennem.

Hovedrollen er en flad karakter

De første to-tre afsnit er dog ikke lige så fængende som den sidste halvdel af serien. Især synes jeg, at det er svært at se Sascha Baron Cohen som Eli Cohen. Jeg ser Sascha mere, end jeg ser Eli.

Man kunne fristes til at tro, at det havde noget at gøre med oplevelsen af Sascha Baron Cohen i en seriøse rolle, men det har mere at gøre med at karakteren først rigtigt udvikler sig i den sidste halvdel af serien.

Jeg synes Eli Cohen er en meget flad karakter i de første afsnit og må indrømme at efter afsnit 2 havde jeg ikke den store lyst til at se videre.

Det er først i de tre sidste afsnit at vi virkelig ser, hvem Eli Cohen er, og hvad Sascha Baron Cohen kan, og her bliver det spændende.

Kunstig og opstillet dialog

Dialogen mellem Eli og hans kontakt Dan, spillet af Noah Emmerich, kan virke lidt stiv, og jeg synes, at instruktionen her kunne have været bedre. Det virker opstillet og kunstigt, og det er ærgerligt, når man har at gøre med to dygtige skuespillere.

Spændingsmæssigt virker det til, at de første afsnit bliver båret igennem af den fatalisme, vi får serveret gennem flashbacket.

I allerførste afsnit ser vi, at Eli Cohen er blevet fanget, tortureret og højst sandsynligt dømt til døden, eftersom han taler med en rabbiner, og det gør os med det samme nysgerrige på, hvordan han ender der.

Derudover er de første par afsnit meget lige ud ad landevejen i forhold til, hvad en klassisk spionfortælling har at byde på, og her savner jeg mere dybde i Eli Cohen og det unikke ved hans situation.

 Gadgets og filter trækker op – de første afsnit af The Spy trækker ned

The Spy er velproduceret, og jeg er altid vild med gadgets, og gadgets fra 60erne er endnu bedre. Derudover er Alexander Siddig skræmmende god som Suidani, og det blege filter giver serien en særlig ”feel”, som jeg ret godt kan lide.

Dog synes jeg serien falder igennem i de første afsnit, hvor fortællingen er lidt forhastet og ikke formår at trække mig med ind i historien. Den tager revanche i den sidste halvdel, hvor historien bliver mere personlig og dramaet mere intenst.

I sidste ende er The Spy en ganske udmærket spionfortælling og Sascha Baron Cohen leverer en gribende præstation, i de afsnit der giver ham muligheden for det.

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *