Anmeldelse af The Terror: Infamy (sæson 2)

Den var baseret på en bog af bestsellerforfatteren Dan Simmons, og handlede om en engelsk ekspedition, der skulle finde Nordvestpassagen, men i stedet for frøs inde i isen og gik tabt. Historien er i øvrigt baseret på virkelige hændelser, og serien var fantastisk – læs evt. min anmeldelse af den her.

Nu er sæson 2 så kommet. Amazon Prime har valgt at lægge den på lidt separat, for den kommer både frem som sæson 2 og som en separat serie – og det giver god mening. For The Terror: Infamy har absolut intet med sæson 1 at gøre!

The Terror: Infamy foregår I 1942 i USA, og handler om den situation, der opstod efter Pearl Harbour, og som de fleste amerikanere i dag enten benægter fandt sted eller helst vil glemme. Alle folk med japansk blod i årene, uanset om de var immigranter eller indfødte amerikanere, blev samlet sammen og smidt i store interneringslejre, omgivet af hegn og pigtråd – og vagttårne, bemandet med vagter, der skød med skarpt. Alle japanere blev nemlig betragtet som mulige spioner – og dermed fjender af USA.

Serien følger flere forskellige mennesker, men helten er Chester Nakayama, en ung mand født i USA, som føler sig som amerikaner mere end som japaner. Hans far og bedstefar, der begge er immigranter, bruger hele deres liv på at fiske i en lille båd, men Chester vil mere end den lille verden. Han har også en mexicansk kæreste, Luz, som han desværre har gjort gravid – et stort problem, fordi alle med japansk blod som sagt er landsfjender… også de ufødte børn.

Chester og hans familie, samt de andre familier i den store lejr, har imidlertid et andet problem end bare soldaterne. En ond japansk ånd, en Bakemono, er nemlig begyndt at hjemsøge dem. Hun ses oftest i skikkelse af en ung pige i kimono, men hun kan skifte form, besætte andre levende mennesker og masser af andre skræmmende ting, blandt andet kan hun, som et kraftigt vindpust, få folk til at miste balancen og falde uheldigt. Hendes motiver er, som det ofte er tilfældet med japanske spøgelser, meget uklare.

Hvorfor er hun kommet? Hvad er det, hun ønsker? Hvorfor vælger hun netop disse mennesker at straffe med sine hævnakter? Det er ikke godt at vide.

Seriens nok mest uhyggelige scene er også dens første, hvor vi ser en smuk, ung pige begå selvmord ved at stikke en hårnål ind i sit eget øre (!) – herefter er det overnaturlige mere neddæmpet, og det er faktisk ikke ret meget, vi ser til Bakemono’en i de første episoder. Men det gør egentlig ikke så meget – fordi serien i virkeligheden måske ville have været bedre uden det overnaturlige islæt.

Hele historien er nemlig meget tydeligt en kommentar til den nuværende politiske situation i USA, hvor familier og børn interneres i lejre ved grænsen til Mexico, hvor et folkeslag dæmoniseres blot på grund af deres hudfarve eller det land, de kommer fra, og hvor man rask væk kan fratage folk de rettigheder de har – ikke bare som borgere, men som mennesker.

Seriens specielle konsulent, George Takei (kendt fra Star Trek og fra sine meget kendte internetsider - i øvrigt spiller han også rollen som Chesters bedstefar Yamato-San) har selv siddet i de japanske lejre under krigen, og har derfor oplevet mange af de ting, der dukker op i serien – de realistiske ting, altså… Han har medvirket til at lejren er 100% korrekt i alle detaljer, og serien er fyldt med japansk kultur, sprog og religion. Hvis man ikke kan lide at se en serie med undertekster, skal man holde sig fra The Terror: Infamy, for hvert afsnit har nok 25 % japansk dialog med undertekster.

Serien er meget flot, velspillet og som sagt meget vedkommende i forhold til de ting, der sker i USA for tiden. Den har faktisk bare et problem: Den er ikke særligt spændende.

Hvor sæson 1 føltes klaustrofobisk, fordi den var filmet i små skibsrum, så virker den store lejr ensformig og lidt trist. Hvor personerne i sæson 1 udstrålede desperation, så er de japanske fanger nærmest resignerede til deres skæbne. Der snakkes utroligt meget om ære og respekt, men faktum er, at der er meget lidt af begge dele i serien. Der er ligeledes forbavsende lidt uhygge i betragtning af, at det er en gyserserie, og jeg har, på nær førnævnte scene med hårnålen, faktisk ikke på noget tidspunkt følt mig skræmt.

Jeg havde virkeligt glædet mig til denne serie, og jeg må tilstå at jeg faktisk er skuffet. Men alligevel – der er noget ved serien som gør, at jeg vil se den færdig. Måske er det bare fordi Chester er så tiltalende en figur, og jeg gerne vil se, hvordan han klarer skærene med Luz og hendes baby. Måske er det bare fordi jeg godt kan lide George Takei, og at jeg nyder enhver chance for at se ham lave noget. Måske er det fordi jeg stadig venter på det øjeblik hvor Bakemono’en går amok i en blodrus og æder alle soldaterne…

Jeg giver serien 3 hjerter ud af 6, for den er virkeligt værd at kaste et blik på. Hvis man har interesse for japansk kultur og/eller sprog – måske ligefrem selv har japanske rødder – eller generelt godt kan lide japanske gyserfilm, så kan man godt lægge minimum 1 hjerte til, for så er der meget at komme efter.

Bonus info: George Takei har netop udgivet sin graphic novel They Called Us Enemy om sin tid i interneringslejren. Den kan varmt anbefales.

The Terror: Infamy kan streames på Amazon Prime, med et nyt afsnit hver uge. Der kommer til at være 10 afsnit.

Læs også: Anmeldelse af The Boys (sæson 1)