Anmeldelse af The Umbrella Academy
Syv af børnene findes og adopteres af den excentriske milliardær, Regional Hargreeves – øjensynligt fordi han ved, at disse børn har særlige evner. Det har de også. Børnene vokser op med Hargreeves som deres far og robotten Grace som deres mor, og de uddannes på det såkaldte Umbrella Academy, som Hargreeves etablerer. Børnene bliver kendt som superhelte med usædvanlige evner – bortset fra pigen Vanya, som tilsyneladende ikke har superkræfter. Da de blev voksne, spredtes de for alle vinde, men de finder sammen igen, da deres far dør. Det er der, serien starter.
Et mærkeligt univers
The Umbrella Academy er på alle måder en serie, der sprænger rammerne for, hvad vi er vant til – og det er godt klaret her i tv-seriernes guldalder. Det er ikke bare endnu en superhelteserie, selvom der er elementer, der peger derhen ad. Genren er surrealisme, og der er ikke noget, der er for mærkeligt. Det accepteres uden videre, at Reginalds hushovmester er en chimpanse med menneskelig intelligens og britisk accent, og at en af brødrenes liv blev reddet ved på mystisk vis at transplantere en abes overkrop på ham. Vi er vant til at se serier om mennesker med overnaturlige evner, men det er bare langt fra det mest mærkelige i denne series univers.
En dysfunktionel familie
Måske er det mest mærkelige faktisk, at The Umbrella Academy fungerer så godt, som den gør. Alle de underlige elementer smelter sammen til en fortælling om syv børn, der voksede op i en dysfunktionel familie, og som stadig er meget påvirkede af det den dag i dag. Fx har en af børnene evnen til at kommunikere med de døde, og det skræmte ham som lille – derfor lukkede hans far ham inde i et mørkt rum helt alene, så han kunne vænne sig til de døde sjæle, som opsøgte ham, selvom han tiggede og bad om at slippe. Bare et af mange eksempler på det, børnene blev udsat for. De samles alligevel, da deres far dør, og pludselig befinder de sig midt i et uudgrundeligt mysterium, hvor de jagtes af lejemordere og stalkere, og konfronteres med en mulig apokalypse. Samtidig afdækkes den ene hemmelighed efter den anden fra deres barndom, og som seer gælder det bare om at følge med.
The Umbrella Academy er en af de sjældne serier, som fik min mand og jeg til at sidde helt stille foran skærmen. Telefoner var lagt til side, og snakken var minimal. Den formår at opretholde en konstant spænding, som virkelig fanger opmærksomheden. Stemningen minder om den vidunderlige film The Royal Tennenbaums, som også handler om en sær og sammenbragt familie. Dog er The Umbrella Academy mørkere og barskere. Det er en af de serier, man bør unde sig selv, hvis man elsker mysterier, superhelte og tegneserieagtig surrealisme. Et andet plus er de forholdsvis ukendte skuespillere i hovedrollerne (med Ellen Page som den eneste undtagelse); de spiller rollerne med hjerte og sjæl, og man kan næsten ikke vente til sæson 2.
En varm anbefaling herfra!
Læs også: Anmeldelse af The Good Place
Læs også: 5 bedste serier på Netflix i 2018
