Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af War of the Worlds

AfClaus Holm
10. januar 2020
war of the worlds
Foto: War of the Worlds/Xee

Del artikel

Aliens sælger. Det har været en velkendt sandhed i mange år. H.G. Wells bog War of the Worlds (Klodernes Kamp, på dansk) er blevet filmatiseret så mange gange, at det næsten fylder en hel side på IMBD, både direkte og i gendigtninger, såsom storfilmen Independence Day.

Alene i 2019 er der lavet to tv-serier over historien – én, der foregår i den tid, bogen beskriver (lige omkring år 1900) og én, der foregår i dag og gendigter historien lidt. Det er sidstnævnte, vi skal tage et kig på i denne anmeldelse.

Et mystisk signal fra rummet

Først sker der ikke andet, end at fartøjerne – der nærmest ligner meteorsten af metal – bare ligger der i deres huller, men snart opfanges et nyt signal, der udgår fra dem. Dette er ikke lyd, men en slags elektromagnetisk stråling, og det er specialdesignet til at ødelægge menneskelige nervebaner!

Det er næsten som om, det er skræddersyet til at virke mod os – som om nogen havde holdt øje med os og lavet det perfekte våben. I en ret intens scene flygter folk mod indelukkede rum, elevatorer og undergrundsbaner for at komme væk fra strålerne – og så… zap. Hele verdens befolkning, på nær de, der nåede i sikkerhed, falder om og dør en hurtig, smertefuld død. Og det var så første episode.

Aliens dukker op i den ellers tomme verden


Alien

Som sagt er der flere grupper – Bill Ward, som er neurolog, og som gennemskuede signalet i tide, leder sammen med sin ekskone efter deres voksne søn. Sarah Gresham og hendes to børn prøver dels at finde sin mand og børnenes far, og flere andre smågrupper, inklusiv de trænede franske soldater, der sammen med Catherine Durand efterforsker, hvordan marsmænd har myrdet en masse overlevende mennesker i et supermarked.

War of the Worlds fungerer ikke helt


ManiacVikings),Le Bureau des Légendes

Hvorfor fungerer det så ikke helt?

Der er et eller andet ved historien, der ikke virker for mig. Måske er det ændringen af marsmændenes plan fra at bruge deres kampmaskiner og kæmpe fysisk til at slå hele verdens befolkning ihjel på én gang, der virker overdrevet. Måske er det, at Gabriel Byrne faktisk er blevet ret gammel og ikke rigtigt kan bære en spændingshistorie længere. Måske er det, at budgettet ikke har været højt nok til at vise ødelæggelserne rigtigt, men holder det hele meget zoomet ind og med kun ganske få lig (og tomme gader filmet i London City i weekenden, hvor der altid er tomt…), at actionsekvenserne er filmet temmelig amatøragtigt (det absolut værste var en bil, der kørte ud over havnekajen, og hvor man faktisk næsten kan se, hvordan den bliver vippet…), eller at Sarahs familie bare er SÅ ekstremt svære at holde af.

Faktisk er de fleste af personerne svære at holde af – og det er nok i sidste ende netop dér, serien kæntrer for mig. Jeg skal helst kunne holde med figurerne i en historie – af samme grund bryder jeg mig ikke om serier som Mad Men eller House of Cards fordi ALLE bare er en flok slyngler i de historier. I War of the Worlds gøres der meget ud af at vise de overlevendes dårlige sider, både før og efter katastrofen, og at de ikke er 100 % gode mennesker, men også har fejl – og det tror jeg er et forkert valg, fordi det gør, at vi som seere ikke rigtigt ”gider dem.”

Serien er på otte afsnit og kan streames på Xee, Yousees streamingkanal.

Jeg giver serien 2 hjerter. Hvis du ikke er typen, der har et problem med at folk i serien er en smule ”unlikeable” – så kan du godt lægge et hjerte til.

Se traileren til War of the Worlds

Del artikel

Læs mere omXee

Andre Serier | Anmeldelser